Hej Lone
Der findes mange programmer og webtjenester, som du kan bruge.
Men du skal også gerne have styr på resten af regnskabet.
Så i stedet for at gøre et dobbeltarbejde - enten for dig selv eller en som hjælper dig med regnskabet, så vil jeg anbefale at benytte et regnskabssystem til det.
Helst et, hvor I begge kan have adgang til det, så du kan stå for fakturering og indkøb, og bogholderen kan bogføre det.
Du skriver også, at du overfor kommunen skal dokumentere via fakturaer, hvor meget du tjener - også ved salg af dine møbler.
Er det møbler, du allerede har - eller er det møbler, du selv fabrikere?
Uanset hvad, så har de jo også en købspris - enten møblerne eller delene de samles af. Og det du tjener er jo forskellen mellem salg og køb.
Du må gerne købe møblerne af dig selv, men hvad reglerne specifik er for det, må du hellere stille i et selvstændigt spørgsmål, da det måske har en betydning, når du er kontanthjælpsmodtager.
Hvis du er eller skal være momsregistreret, så er der yderligere forhold, du skal være opmærksom på - og som igen kan være specielle, når du er kontanthjælpsmodtager.
Med et regnskabssystem har du styr på alle disse oplysninger, som kommunen måske gerne vil vide, da dine fakturaer til kunderne ikke siger alt om det du tjener.
Som du kan se nedenfor tilbyder vi regnskabssystemet SALDI, hvor fakturaer bogføres automatisk, så det er let at udligne dem, når kunden betaler - og det er gratis med op til 300 posteringer årligt (ca. 50 fakturaer).
Hvis man kun er interesseret i at kunne fakturere, så kan man slå automatisk bogføring og dermed posteringer fra, og dermed bliver SALDI til et gratis faktureringsprogram uden begrænsning.
Med venlig hilsen
Claus Agerskov