Hej Aminoer. Jeg er blevet spurgt om jeg kunne tænke mig at holde et kort foredrag om det at være iværksætter i løbet af iværksætterugen i uge 46. Naturligvis har jeg sagt ja tak. Jeg har selvfølgelig lavet mit oplæg, men tænkte på om ikke I herinde måske har nogle "must" jeg jeg SKAL have med. Jeg har kun 20 minutter at tale i, og vil naturligvis give så mange gode råd som muligt... På forhånd tak for jeres hjælp Mvh Steffan |
Hej Steffan
Jeg har engang hørt en klog mand sige om foredrag: "Hvis du ikke får dit publikum til at grine indenfor de første 2 minutter, så har du tabt dem".
Jeg gør mit bedste for, at give den gas når jeg står på scenen. Så du må ikke kede dem i søvn.
Drop slides der er overlæsset med tekst, for så sidder folk bare og læser det mens du taler.
Hvis du vælger at bruge slides, så brug billeder frem for tekst. Hvis du af en eller anden faglig grund skal forklare noget via tekst, så brug den funktion der gør, at du kan afsløre lidt af teksten af gangen.
Jeg bruger selv kun billeder, video og rekvisitter.
Brug nogle eksempler alle kan forholde sig til. Der er stor forskel på om du har en blandet gruppe af tilhørere, eller du holder et foredrag for en virksomhed, hvor de ansatte har den samme tilgang.
Inddrag gerne publikum under foredraget. Det viser, efter min mening, overskud.
Nå...det var nogle skud fra hoften...Håber du kan bruge noget af det. Hvis du har brug for mere sparring, så send en PM eller Slå på tråden
De bedste hilsner
Thomas Grønnemark