Hej Michael,
Jeg tænker, at det er Excel du arbejder med, men er det ikke er metoden nok den samme.
Du skal i princippet tænke alle celler som værende "allerede låst". For at cellerne så også virker låst skal du vælge <Funktioner> og <Beskyttelse> og der "beskytte hele arket." Så er der låst for alle celler.
Inden du låser hele arket skal du så have fjernet "låsen" på de celler du ønsker, at man skal kunne skrive i. Det gør du ved fx at holde <ctrl> (control-knappen) nede og klikke på cellerne med musen en for en. Når du har markeret alle de celler du ønsker brugeren skal kunne skrive i, stiller du dig i en af de markerede celler og højreklikker med musen.
Nu åbnes der et vindue, hvor du vælger "Formater celler" nederst. Vælg så fanebladet "Beskyttelse" (Det sidste) og fjern nu fluebenet i "Låst."
Vil du åbne for arket igen går du tilbage til <Funktioner> og <Beskyttelse>. At låse for hele arket er somregel noget af det sidste man gør, og kode er vel næppe nødvendigt.