Hej alle Kan direktøren i et ApS fratrække Rotary i virksomhedens regnskab ? på forhånd tak bb
|
Nej!
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?action=closeall&oId=103976&chk=203457
MvH
Peter
Hej bb Teknisk set er svaret ja, forudsat at der er tale om en ansat direktør, der ikke også er hovedaktionær. Så er beløbet fradragsberettiget i selskabet. Men det er som udgangspunkt ikke en fordel, da det er Skats udgangspunkt at direktøren skal lønbeskattes af kontingentet, så selskabet kunne lige så godt bare udbetale en højere løn til direktøren, lønnen vil jo også være fradragsberettiget for selskabet og skattepligtig for direktøren. Med venlig hilsen Esben Christensen |
Jamen, Esben dit svar ændrer jo intet ved konklusionen så?
MvH Peter |
Hej Peter Svaret på spørgsmålet, som det er stillet, er teknisk set et ja. Men det spørgsmål, som ikke blev stillet (om det er en fordel at lade selskabet betale kontingentet?) kan besvares med et nej. Dvs. hvis selskabet allerede har betalt og der skal laves en selvangivelse, så er svaret ja, beløbet vil være fradragsberettiget (forudsat direktøren ikke også er hovedaktionær). Hvis selskabet overvejer, at betale (men kun hvis det er en fordel), så er svaret, nej der er som udgangspunkt, ingen fordel ved det. Med venlig hilsen Esben Christensen |
direktøren ejer alle anparter. Mvh bb |
Hvis direktøren ejer alle anparter og selskabet betaler direktørens Rotary kontingent, er der to mulige måder at behandle beløbet på. Den ene er, at anse betalingen af kontingentet for at være et løntillæg. Dvs. fradrag i selskabet og løn for direktøren. Selskabet skal i så fald indberette beløbet til Skat og ifølge Skat også indeholde kildeskat, da Skat anser et Rotary kontingent for at være en privat udgift. En anden mulighed er, at anse betalingen af kontingentet for at være et maskeret udbytte. I så fald har selskabet ikke fradragsret, men direktøren skal ikke løn-beskattes, men alene udbytte beskattes. Netto er der ikke den store forskel på resultatet (forudsat at direktøren i forvejen udnytter bundgrænsen vdr. aktieindkomst og han betaler topskat af sin løn, og selskabet giver overskud, så det kan udnytte et fradrag). Efter skattereformen kan man dog generelt sige, at det (lidt afhængig af skattekommune) på marginalen er en lille fordel at hæve overskud fra et selskab i form af løn frem for som udbytte (før skattereformen var det omvendt). Jeg mener ikke man generelt kan sige om det er mere rigtigt, at anse kontingentet for maskeret udbytte eller løn. Hvis du ønsker, at øge sandsynligheden for at selskabet kan få fradraget, så vil det være en god ide at tilføje til direktørens ansættelseskontrakt (sådan en skal der være), at han i tillæg til den sædvanlige løn er berettiget til at selskabet betaler kontingentet. Herudover bør selskabet indberette beløbet som løn og indeholde kildeskat, så bør der ikke kunne opstå diskussion om selskabets fradragsret (forudsat at direktøren udfører arbejde for selskabet til en værdi, som mindst svarer til den samlede løn.) Med venlig hilsen Esben Christensen |