Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Straksafskrivning af fotoudstyr

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Sep 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Jeg er amatørfotograf med egen virksomhed.

Jeg ved at det ikke er muligt at straksafskrive et objektiv, selvom det er under grænsen, hvis objektiv og kamera overskrider grænsen for straksafskrivning.

Men hvordan fungerer det med resten af mit fotoudstyr. Fx. blitze, filtre, hukommelseskort osv. 

Kan disse straksafskrives? (En blitz fungerer jo uden et kamera, men er dog ikke til megen nytte!)

Hvordan fungerer det hvis man har flere kameraer af forskellig værdi, hvordan afgør man så (ved køb af nyt objektiv) om kamera + objektiv overskrider grænsen?

 

Mvh Marco

Fra København
Tilmeldt 22. Sep 10
Indlæg ialt: 193
Fra  Rådgivningsfirmaet Esben Christensen Skrevet kl. 11:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Marco

Det virker som om du har forstået princippet meget godt. Grænsen for straksafskrivning af småaktiver er 12.300 kr. (eks. moms). Hvis du køber flere aktiver, som hver især er under grænsen kan disse straksafskrives, medmindre aktiverne er bestemt til at fungere samlet. Det er en konkret vurdering om aktiverne er bestemt til at fungere samlet. Som fotograf er du nok bedre til at foretage denne vurdering end jeg er som skattemand, men umiddelbart lyder det for mig som om det er op ad bakke, hvis du har et dyrt kamera og du køber ekstraudstyr som ikke kan anvendes selvstændigt. Mens du har en langt bedre sag, hvis du køber ekstraudstyr, som kan anvendes uafhængigt af kameraet (og andet dyrt udstyr). Du kan få lidt inspiration her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102603

Hvis du fortsat er i tvivl og ønsker sikkerhed, så har du mulighed for at anmode Skat om et bindende svar, hvilket koster et gebyr på 300 kr.

Du skriver, at du er amatør fotograf med egen virksomhed. Jeg håber, der er mere virksomhed end der er amatør. For en forudsætning for at du kan afskrive på udstyret (straksafskrivning eller saldoafskrivning), er at du driver en erhvervsvirksomhed, som er professionelt tilrettelagt, med henblik på at få overskud.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk

Tilmeldt 25. Sep 09
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Esben

Tak for dit svar. Det virker til at vi er nogenlunde enige, men at det både for dig og for mig er svært at trække stregen i sandet mellem hvad der fungerer samlet og hvad der ikke gør!

 

Mht. amatør, så skal det forstås i ordets oprindelige betydning. Jeg er studerende til dagligt, men min virksomhed drives erhvervmæssigt med det formål at lave overskud! (Oplysningen kan dog siges at være unødvendigt i forhold til mit overordnede spørgsmål!)

 

Andre må meget gerne byde ind med deres tanker og bud!

 

På forhånd tak

Marco

Fra Tølløse
Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 795
Fra  SusanneK.nu Skrevet kl. 20:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville nok også bede om et bindende svar, hvis det er rigtig mange penge vi snakker om. Mht dit sidste spørgsmål. Hvis du køber et objektiv, der passer til alle dine kameraer, ville jeg straksafskrive det. Hvis du køber det sammen med et nyt kamera, og det kun passer til det, ville jeg afskrive på det hvis det overskrider grænsen.

Man ja, det er jo et spm. der er meget svært at svare på, og uanset ville det være Skat der bestemmer i sidste ende.

SusanneK.nu

Bogføring for små og mellemstore virksomheder

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)