Hej Amino Jeg har indtil fornylig arbejdet ved et mindre firma i Zitcom Koncernen som PHP /MySQL programmør og har blandt andet stået 100 % for udviklingen af FakturaService.dk Desværre er jeg blevet fritstillet - og har hermed en fast løn et stykke tid frem. Flere har sagt til mig, at jeg skulle benytte denne chance til at springe ud som 100 % freelancer - total selvstændig - og lade være med at være lønslave igen. Jeg er dog en lille smule usikker... For bør jeg være nervøs for det noget? Jeg har under alle omstændigheder flere firmaer / private der allerede nu har jobs i mindst en måneds tid fremadrettet - og bør måske ikke være specielt nervøs for fremtiden da jeg (uden at opfordre til at tage mig som freelancer), har fået mindst 4-5 henvendelser månedligt. Jeg har lavet en hjemmeside - som egentlig har været "inaktiv" og kun vist at jeg har været interesseret i Freelance arbejde, priserne her har jeg fået at vide er alt for billige baseret på at jeg har over 16 års erfaring med programmering, søgemaskine optimering osv. osv. Det vil ikke tage mig mere end nogle få dage at få fastansættelse et sted (når jeg ser på min historik), så jeg har tid til at overveje hvad jeg vil - og eventuelt blive fuldtids freelancer. Fagforening // Prosa - hvordan med det? Dækker ens fagforening hvis man "bliver arbejdsløs" - dvs. freelancer uden arbejde? |
Du skal et betalt job. De overvejelser du gør dig her, fortæller tydeligt at du ikke er klar til livet som selvstændig erhvervsdrivende.
Så kan vi synge mange glade sange om hvor fedt det er at have egen virksomhed, men realiteten set ud fra 99% af al objektivitet, - vil fortælle at et godt lønmodtagerjob er at foretrække.
Du skal som selvstændig selv sørge for alt. Det gælder både opsparing i forbindelse med pension, men også i alle mulige andre forsikringsmæssige forhold og du skal også selv betale udgifterne i den periode du ingen indtægter har. Arbejdsløshedsforsikring er illusorisk, - det er ganske vist muligt at opnå dagpenge i visse tilfælde, men det er besværligt og langsommeligt og meget ofte totalt ubrugeligt i selve situationen.
Men er du en eftertraget vare på arbejdsmarkedet, kan du vel finde en kombination mellem lønarbejde og Freelance arbejde som vil passe til den livsstil du ønsker.
Michael