Hvis man skal forhold sig sagligt til spørgsmålet så er det vel som en anden debatør nævner et spørgsmål om hvilke fordele man som udefrakommende har ved at drive forretning i landet i forhold til hjemlandet og eventuelt andre outsourcinglande.
- Hvad er prisen på arbejdskraft
- Hvad er kvaliteten, niveauer af denne arbejdskraft
- Er der forbundet transportomkostninger der er større end normal ved at producere i landet
- Hvordan er arbejdsmoralen i landet
Det er alt sammen noget der som regel kun kan besvares fra gang til gang i den enkelte sag afhængig af produktets type m.v., så det er lidt vanskeligt at bruge som en generel målestok i forhold til om landet er egnet eller ikke egnet relativt i forhold til andre lande.
Personlig har jeg ikke noget forhold til Bulgarien andet end at det er et forholdsvist billigt ferieland, der til dels kæmper en del med kriminalitet. Det ville ikke få mig til at fravælge det som et erhvervsland som sådan, men nu er jeg så mærkeligt indrettet at jeg godt kan lide at være tæt på de ting jeg laver og derfor er jeg heller ikke den oplagte outsourcing kunde. Ligeledes vil Bulgarien ikke være et valg for mig at flytte til for at være tæt på et eventuelt erhvervsprojekt, da jeg helt personligt ikke kan se mig selv leve og bo i Bulgarien i forhold til eventuelle alternativer.
Så kan det godt være man kan få noget outsourcing og billig arbejdskraft der, men i sidste ende for mit vedkommende er kvaliteten, arbejdsmoralen og de personlige udgifter ved en produktion i et andet land de vigtigste faktorer og lige p.t. har Bulgarien ikke umiddelbart vist at det er noget jeg burde overveje.
Men igen det er bare min egen opfattelse. Det har ikke noget med at være bange at gøre. Jeg gider bare ikke tilbringe mit liv i Bulgarien når der er federe steder at arbejde fra efter min mening og selvom meget kan handle om penge og at spare, så handler det for mig i sidste ende om at lave et fedt produkt og have det sjovt mens man gør det og jeg ville synes det var nederen at arbejde 2500 km fra hvor resten af min familie og omgangskreds befinder sig, uanset hvor meget flybillet man kan få for de penge man sparer i billig arbejdskraft. Men det er bare min holdning :-)