Hej Aminoer. Jeg går med tanken om at købe en ældre vetaranbil (1967) til ca. 150.000 kr.Bilen skal ikke bruges som helårsbil, men kun i sommerhalvåret. Bilen vil umiddelbar ikke tabe værdi, Pga. Model årgang osv. Jeg har i forvejen privat bil hvor jeg kører km-regnskab til alt firma-kørsel. 1. Er det muligt for mig at købe bilen i mit aps. (Selvfølgelig for at undgå at trække pengene ud af firmaet) 2. Jeg er godt klar over at jeg vil blive beskattet af fribil, Men kan jeg nøjes med at blive beskattet af den i sommerhalvåret, hvis jeg kan dokumentere at den ikke køre resten af året. 3. Er det særlige beskatningsregler for vetarenbiler. Håber nogen kan hjælpe:)
|
Hej MJ 81
Der er som udgangspunkt ikke nogen særlige regler vdr. beskatning af fri veteranbil. Så den skattepligtige værdi (for et helt år) er 25% af 160.000 kr. Hvis der ikke er værditab på bilen, er det formentlig en dårlig ide, at have den som firmabil på helårsbasis.
Som udgangspunkt er det rådigheden du beskattes af. Dvs. du beskattes ikke i de hele måneder, hvor du ikke har rådighed over bilen. At du faktisk ikke kører i bilen er ikke nok til at undgå beskatning. Du skal godtgøre, at du ikke har rådighed over bilen (og som hovedaktionær kan det jo være lidt vanskeligt). Hvis bilen f.eks. ikke har plader på en del af året, eller den f.eks. er klodset op på et værksted eller lignende og du underskriver en tro og love erklæring på at du ikke bruger bilen, er det min vurdering, at du bør have en fornuftig mulighed for kun at betale skat i den periode, du faktisk har rådighed over bilen. Men for at undgå ubehageligheder vil jeg kraftigt anbefale, at du får et bindende svar fra Skat.
Med venlig hilsen
Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk