Kan det være rigtigt, at man som selvstændig kan vælge ens maximum løn samt få delvis friplads ?

I forbindelse med lige har oprettet et ApS, er jeg nu kommet i tvivl, da jeg efter henvendelse hos E & S, kan konstantere, at der er et muligt hul i Selskabsloven + socialloven.

Kan det være rigtigt, at man som selvstændig kan vælge ens maximum løn samt få delvis friplads ?

Lad mig give et eksempel:

Et ægtepar har et S.M.B.A. og har en samlede lønindkomst på kr. 470.000.

Nu er spørgsmålet så, kan det være  rigtig, at dette ægtepar kan ændre deres indkomst så det er sådanne ud:

Samlede løn                    kr. 280.000

Samlede udbytte             kr. 120.000

Lovlig anpartshaver lån  kr.   70.000  

Som man kan se, vil de få det samme udbetalt. Men grundet reglerne med et S.M.B.A. kan de nu også           grundet den lave lønindkomst også modtage tilskud til deres børns institutionsplads. KAN DETTE VÆRE KORREKT ???

Eller er der noget som jeg har overset ? Kommunen mener denne konstilation holder, men selv synes jeg det er lidt Glistrup agtig !!!!

Regner med der er nogle som kan komme med et korrekt svar....

Hvis man måler sit valg af virksomhedsform ud fra hvad der betales i institutionspladser så mener jeg man bør overveje om man overhovedet skal drive virksomhed. Man skal have en ret lav husstandsindkomst for at opnå hel eller delvis friplads.

Det er rigtigt at man som selvstændigt erhvervsdrivende kan optimere sin indkomst. Det kan ske via en personlig virksomhedsordning, via et ApS eller som det bliver sagt via et SMBA.

I sidstnævnte kan man også yde lån til sig selv, hvad man ikke kan i et ApS, men prøv at overvej konsekvenserne. At udbetale sig selv løn via lån fra selskabet med det ene formål at spare et par tusindkroner årligt på fripladsen må siges at være en kortsigtet betragtning. Efter 10 år med børn i institutioner er de 70.000 kr. som nævnes i eksemplet blevet til 700.000 kr. Prisen for det er at man ikke har ladet sig selv udbetale løn op til den såkaldte topskattegrænse.

Med forventning om at man ikke kommer til at tjene mindre i de kommende år eller har lavere privatforbrug vil man være nødsaget til at lade lånet beskatte enten som udbytte eller som lønHerudover vil man blive beskattet af hele beløbet når SMBA'et lukkes ned eller blive mødt med et krav om indfrielse ved salg (hvis der overhovedet er nogle som vil købe SMBA'et).   

I begge situationer får man en hårdere beskatning end ved at udnytte ovenstående grænse og merskatten kan meget vel være større end de kroner man sparer på fripladsen.

Et andet forhold er at låntagningen er udtryk for øget hæftelse for selskabets forpligtelser.

 PS. Et SMBA er slet ikke omfattet af selskabsloven, men af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med begrænset ansvar, hvilket kan give anledning til en række helt andre problemer.   

Man kan tilføje, at det er muligt, det er lovligt at yde et aktionærlån, men det er jo ikke det samme som, at Skat accepterer, at der er tale om et lån. Skattemæssigt er det ikke tilstrækkeligt, at man laver et gældsbrev, der skal også være de sædvanlige karakteristika ved et lån, herunder at det forrentes og at det er intentionen at betale lånet tilbage igen. Hvis dette ikke er tilfældet, er der er risiko for at Skat vil anse lånet for at være en maskeret udlodning, hvilket udløser udbyttebeskatning i udbetalingsåret, med tillæg af ikke fradragsberettigede procentgodtgørelser og renter til Skat. At spekulere i skatteudskydelse (og andre ting) via aktionærlån er ikke for folk med sarte nerver.

Med venlig hilsen

Esben Christensen
www.esbenchristensen.dk