Teoretisk synes jeg, det er en god ide. Men jeg kunne/ville ikke selv bruge den i praksis. Jeg er ret sikker på, at mine kunder ville finde ideen chokerende og fornærmende. Selv bestiller jeg kun (større) ydelser hos samarbejdspartnere, som jeg har kendskab til i forvejen eller som jeg får anbefalet af en person, jeg stoler på. Jeg ville blive ret forbavset og ville forlange en MEGET god forklaring, hvis et firma ville forlange forudbetaling (pant/sikkerhedsstillelse) af mig, før de påtager sig en opgave for mig. |
Efter 11 år som selvstændig er mine erfaringer:
Dårlige betalere kendetegner sig ofte ved at lægge vægt på ærlighed og åbenhed, men når det kommer til den reele betaling, så kommer alle de gode historier frem. De fleste reele kunder betaler, også til dels forud, men vil selvfølgelige også have sikkerhed for at få leveret sin ydelse.
Hvis man laver/bruger en ordning som du foreslår, så er det stadigvæk kunden der skal frigive pengene! og her er det største kendetegn på en dårlig betaler: Der er ALTID noget der ikke er som forventet, og derfor ingen betaling.
Mit forslag er at gør op med dig selv, hvor stor en risko du tør tage. Derefter deler du projekter op i delbetalinger, så ledes at du får betaling i takt med opgaveløsningen, og udebliver en betaling, så stopper du arbejdet!