Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp! - fraflytning af lejemål - utilfreds med pris på istandsættelse

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 18:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle Aminoer,

Sagen meget kort: Jeg er fraflyttet en lejelejlighed og jeg er utilfreds med den estimerede pris som jeg har fået fra udlejerens håndværkere.

Jvf. lejekontrakten skal istandsættelsen af lejligheden foretages af udlejerens håndværkere. Og det er en privat udlejer.

Ringer til LLO Mandag, men håbede der var nogle herinde med erfaring. Hvad har jeg af muligheder? Det er jo udlejers håndværkere der skal ordne det jvf. kontrakten, men kan man komme uden om det hvis de er uforholdsmæssigt dyre?

Her er den lidt længere version:

Lejligheden er en 3 værelses på 81kvm. Jeg er flyttet fra lejligheden 1/10 og den er opsagt pr. 14/10, da lejligheden skal stå til rådighed for renovation de sidste 14 dage (jvf. lejekontrakten). Nøglerne er afleveret den 1/10.

På vedligeholdeskontoen står "kun" mit depositum på ca. 19.000,- .. Ved synet hvor jeg, en bekendt af mig (som vidne), udlejer samt dennes håndværker er til stede, estimerer håndværkeren en pris på 20-25.000 + moms. Ud fra de ting der nævnes ligger dette lige på den grænse som jeg vil gå med til. Det meste handler om at jeg er ryger og alting derfor skal males 2 gange og vaskes ned mm. Håndværkeren siger dog at han absolut ikke vil hænges op på det, da det er svært at vurdere. Men ellers går vi derfra enige.

Idag bliver jeg så ringet op af håndværkerens partner (som skal udføre arbejdet) som kort sagt hæver prisen. Han mener at det vil løbe op i 25-30.000 + moms. Altså en merregning til mig på 10-20.000,- inkl. moms (og vi ved alle godt at når en håndværker siger 10-20, så ender det med 20...) .. Som noget der derudover sætter mine alarmklokker igang, tilbydes noget af arbejdet sort ...

Udover en generel vurdering kunne jeg godt bruge hjælp til nedenstående:

1. Kan jeg kræve et helt specifikt tilbud? Så der ikke er noget med "sådan ca. 25-30 tusind" ?

2. Er det rent faktisk en fair pris? Jeg er ikke håndværker så aner det ikke. Synes bare det er mistænkeligt at prisen hæves og der så tilbydes sort arbejde. Samtidig er det efter min mening et voldsomt beløb ifht. depositum mm (dobbelte af depositum). ... Som nævnt er det en lejlighed på 81kvm. Og den høje pris skyder håndværkerne i stor grad på at det har været en rygerlejlighed. I korte træk skal der males og slibes gulve. Gulvslibningen skyder de til 11-12k + moms inkl. olie-behandling og rengøring (nedvaskning af nikotin vægge) til 3k + moms (disse to stykker arbejde der tilbydes sort)... Mere har jeg ikke fået specifikke priser på. Kun at der skal males dobbelt alle vegne selv efter nedvaskningen.

Håber der er nogle herinde som måske selv er udlejere og som kan hjælpe med gode råd.!

Fra Herning
Tilmeldt 8. Dec 09
Indlæg ialt: 585
Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Du skal helt klart tage kontakt til LLO de har haft mange af den slags sager, så de vil garanteret kunne svare på dine spørgsmål.

Med hensyn til sort arbejde, ville det være rart hvis du kunne få det på papir eller en mail således at du kan dokumentere håndværkerens udtalelse.

Jeg byder mig ikke om sort arbejde, bortset fra det skorstensfejeren udfører (ha ha).

Jeg vil fraråde dig at indgå en handel med sort arbejde, idet du gør dig selv til medskyldig i skatte og moms unddragelse.

Håber det lykkes for dig at få en mere rimelig aftale.

De bedste hilsener

Anders Mikkelsen

Nr1

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)