Thomas,
For mig at se er der en række snitflader mellem Liberal Alliances politik og iværksætter mentalitet. LA prioriterer den personlige frihed og initiativ fremfor offentlige løsninger. LA er i særdeleshed det parti, der ønsker et opgør med efterlønnen, hvilket efter min opfattelse klinger godt med iværksættere. Iværksættere ved hvad hårdt arbejde er, og jeg tror generelt ikke de synes at staten skal financiere sunde raske folks fritid. Dertil kommer en politik om at slanke den offentlige sektor. Jeg tror iværksættere har svært ved at forstå hvordan offentlige ansatte i tusindvis kan samles foran Christiansborg i protest for bedre arbejdsforhod, når de i forvejen har en 37 timers arbejdsuge med betalt frokost, pensionsordning, jobsikkerhed, gode barsels og efteruddannelsesmuligheder. Socialdemokraternes fiasko i det nuværende resultat er dog endnu mere bemærkelsesværdigt. Det er deres partileder der bliver statsminister, hvis den nuværende ikke fortsætter. |
(følgende er naturligvis udelukkende min personlige holdning - hverken mere eller mindre...)
Jeg stemmer på det parti, som jeg er mindst uenig med. LA.
Jeg væmmes over folk som "TheChopShop" der kaster om sig med udokumenterede og meget alvorlige anklager. Du siger simpelthen, at folk i DF har direkte kontant til terrorister og nazister? Javel, ja. Jeg skal vist lige have hørt min morfar, hvor Osama gemmer sig, så - det burde han jo vide! ...... Føj!
For oplysningens skyld. Folk, der kalder DF for racister, ved ikke, hvad ordet betyder. Samme værende gældende for fremmedhadsk. Bemærk, at DF udelukkende forsøger at besværliggøre indvandringen af folk, som kommer til Danmark for at nasse på samfundet, eller som på anden måde belaster samfundet. Lad folk blive i deres glade tro om, at det ikke sker - men det gør det. Jeg har selv flere venner, som er indvandrere eller 2.g.'er. Vi har haft diskussionen, hvor de også siger, at folk i fx Tyrkiet taler om at komme til Danmark for at kunne leve på samfundet. Højtuddannede har altid - og vil sandsynligvis altid - være velkomne. Også ifølge DF. Og det er imidlertid dem, som vi som samfund må være interesserede i at få til landet. Det er fair nok at være uenig med DF - det er jeg selv på mange punkter - men lad være med at basere det på usandheder.
Det er da en meget flot tankegang, at Danmark bør være asyl- og tilflugtssted for alverdens befolkning. I mine øjne bør vi bare feje for egen dør først. Jeg kan ikke acceptere, at dødsyge kræftpatienter skal flere måneder på venteliste for at få behandling, og at ældre ikke kan få den nødvendige hjælp, for at få en hverdag til at fungere, at der skal være 32 elever i en 3. klasse fordi der ikke er penge nok til flere lærere (for at give 3 af mange eksempler). Når vi har løst vores problemer i Danmark hjælper jeg gladeligt andre på alle tænkelige måder.
That being said - så har jeg svært ved ikke at stemme på LA, da de jo er de eneste med en skattepolitik, som jeg er tilhænger af. Der er (som regel) en sammenhæng mellem antal arbejdede timer og folks løn - jeg synes det er forkert, at dem som også laver mest, betaler mest. Alle bør bidrage lige meget. Dem som betaler topskat kommer jo ikke før alle andre på ventelisten til sygehuset, vel? Man bliver jo direkte straffet for at arbejde meget og tjene godt. Det synes jeg er forkert - det var mere fair, hvis alle bidrog med en fast % af deres indkomst. Derudover er jeg tilhænger af lavere virksomhedsskat - ja tak.