Hej Aminoer Jeg er en pige på 22 år som læser Digitalt Design på Århus Universitet - men mit hjerte brænder for digitalt design i praksis! Det er ikke nok at læse om det - jeg skal have hænderne i det. Så jeg vil frygtelig gerne søge ind på mediegrafiker uddannelsen i Odense, men de optager kun 15 elever om året nu. Så hvis man kommer til skolen med en lærerplads i hånden, er man sikret en plads. Problemet er at det er hulens svært at skaffe sådan én! Jeg har fået af vide af en AD'er i Vejle, at jeg har evnerne til at søge ind på Skolen for Visuel Kommunikation, hvor jeg i princippet kommer ud som færdigudlært AD'er - men jeg vil ikke direkte ud i en "lederstilling". Jeg vil have det hele med, jeg vil arbejde som mediegrafiker, lave alle de små opgaver og så arbejde mig op til lederstillingen, så jeg ved hvad jeg snakker om når jeg ender der, og har været igennem "alle" led.
Grunden til at jeg skriver i dette forum, er at jeg ikke kan finde nogle elevpladser på nettet. Og så tænkte jeg at denne side kunne være løsningen....
Så hvis nogen af jer kender et reklamebureau/tegnestue/grafisk værksted/ect. som mangler en elev, eller nogen af jer mangler en elev, så ville det være fantastisk hvis I ville give mig et praj? På forhånd tak, Mvh Julie Kathrine Joen www.creativecut.dk |
Søger elevplads som mediegrafiker i Odense
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)