Jeg er ved at stifte et A/S med en partner efter den nye selskabslov hvor der kræves 125.000 i kontant indskud og en aktionærerklæring der vedrører de resterende 375000 kr. Desværre må man ikke lave apport indskud (indskyde værdier) i et A/S når kapitalen kun er 125,000 kr. Er der nogen af jer der ved om jeg efter A/S'et er stiftet må sælge kontorinventar og it (reelle driftsmidler til den reelle værdi) til firmaet med mig selv som privat køber? Jeg har brug for pengene da jeg ikke får indtægt det første lange stykke tid. Det er jo beskattede midler jeg indskyder, så jeg vil derfor også gerne have pengene ud igen uden yderligere skat. Rent teknisk er det lovligt at anvende egenkapitalen i et selskab efter den nye selskabslov, blot man laver en anmærkning i regnskabet omkring hvordan og hvornår man forventer egenkapitalen genoprettet.
|
Hej
Du skal være opmærksom på følgende:
Indhold af selskabslovens §43:
§ 43. Hvis et aktieselskab erhverver aktiver fra en stifter og erhvervelsen er omfattet af § 42, stk. 1, skal der desuden udarbejdes en vurderingsberetning efter bestemmelserne i §§ 36 og 37, medmindre erhvervelsen er omfattet af § 38.
Stk. 2. Hvis det erhvervede efter stk. 1 er en bestående virksomhed, skal balancen efter § 36, stk. 3, dog udarbejdes som en overtagelsesbalance for den overtagne virksomhed.
Med henvisningen til § 38 gives der mulighed for i visse tilfælde at frafalde kravet om en vurderingsberetning i forbindelse med en kapitalforhøjelse, når kapitalandele i forbindelse med en kapitalforhøjelse tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter. Undtagelserne omfatter indskud af offentligt handlede værdipapirer og andre pengemarkedsinstrumenter, som værdiansættes til en gennemsnitskurs samt aktiver, der er særskilt værdiansat i en årsrapport for det forudgående regnskabsår, som er aflagt i henhold til 4. regnskabsdirektiv og revideret i henhold til 8. direktiv om revision. Det er muligt at tillade tilsvarende undtagelser for kravet om en vurderingsberetning ved et aktieselskabs erhvervelse af formuegoder fra stiftere eller aktionærer.
Hvis undtagelsen i § 38 benyttes til ikke at indhente en vurderingsberetning fra en uvildig erklæringsmand, skal selskabets centrale ledelse efterfølgende offentliggøre en erklæring, der nærmere redegør for grundlaget for dispositionen og de økonomiske vurderinger, der er lagt til grund. Denne erklæring skal indsendes til offentliggørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest to uger efter beslutningen, jf. § 38, stk. 3.
Mvh
Per Tange, registeret revisor FRR
Dansk Revision Viborg