Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ulrich Heegaard fra AsiaPhase Online forretning i Kina - Er du klar?

Online forretning i Kina - Er du klar?

10.791 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 September 2012

Online shopping er ikke et fremmedord i Kina. Som de fleste nok ved er der i Kina mere end 500 millioner netbrugere, og de fleste af disse er særdeles aktive.

Der er en række store spillere i den virtuelle online verden. Af de allerstørste kan nævnes Alibaba, Taobao, Baidu og Sina. Disse spillere har hver især deres speciale eller ledende rolle på nettet.

Alibaba – De fleste forretningsdrivende har nok hørt om denne hjemmeside, som var den første af sin slags da den udkom i 1998. Det er B2B hjemmeside der sætter leverandører og aftagere i kontakt med hinanden. I dag er der en lang række konkurrerende sider, der tilbyder mere eller mindre den samme service, men Alibaba er den ledende. Servicen er gratis for brugeren eftersom det er producenten der betaler gildet. Alibaba er ejet af Alibaba Group med den karismatiske Jack Ma som CEO.

Taobao – Uden sammenligning den største e-commerce (B2C) spiller på markedet. I 2011 havde Taobao dagligt mere end 120 millioner unikke brugere – en stigning på 120% i forhold til 2010. Et anden interessant fact er at deres mobile transaktioner i 2011, seksdoblede til 10,8 millarder yuan. Taobao er så ledende en spiller på markedet, at en række store spillere såsom L’oreal, Gap, Ray-Ban, Samsung m.m. selv har opgivet at drive deres egne selvstændige e-butik og er gået tilbage til Taobao som online platform, hvori de har oprettet deres egen butik. Taobao er ligeledes ejet af Alibaba Group og forventer i 2012 (hold fastBig Smile), en omsætning der er større end Amazon og eBay tilsammen.

Baidu – Ledende spiller inden for søgemaskiner i Kina. Kinas svar på Google. Selvom Google prøvede at konkurrere med Baidu i Kina, var det med blandet succes og fik aldrig hånd om markedet. Skal du optimere din hjemmeside i Kina, er det dem du skal optimere op mod og ikke Google.  Hovedaktionæren og CEO, Robert Li, er en af Kinas rigeste mænd.

Sina’s Weibo – Kinas svar på Twitter, men har også funktioner der minder om Facebook. Dette tool er ekstremt populært med en stor andel af Kinas internetbrugere som medlemmer på deres side. Det bliver brugt utrolig meget energi på dette tool fra virksomhedernes side, og det er ikke unormalt at der bliver reklameret for den pågældende virksomheds Weibo adresse frem for hjemmesiden.

Hvordan kommer du i gang?

Som det kan ses i overstående er der ledende spillere indenfor hver af de store online trends. Det er et utroligt konkurrencepræget marked, hvor den i dag største spiller typisk har været en early adapter, der har været meget fokuseret på netop deres felt.

For virksomheder der ønsker at sælge deres varer online anbefales det at tænke to gange, før der investeres i egen online shopping portal. Taobao er der hvor kinesere ønsker at shoppe online – i stedet for lokke dem over i din egen shop. Overvej derimod at lave en ”branded” store på Taobao hvor forbrugerne allerede shopper. Derudover vær opmærksom på den store vækst i mobil e-commerce i Kina der de næste mange år vil fortsætte med at vækste.

Rent legalt er der også nogle restriktioner, der skal væres opmærksom på. For at kunne sælge et produkt i Kina fra Danmark f.eks. skal det være importeret legalt selvfølgelig. Udover dette kræver regeringen du ejer en entitet/virksomhed i Kina med rette registrering. Dette er lidt langhåret, og kræver en pæn investering.

Der er dog lettere veje ind på markedet, såsom agenter der allerede har dette setup og den vej igennem giver dig mulighed for at teste markedet inden den store investering laves.

Håber dette gav lidt mere overblik over det vanvittig store online marked i Kina.

Kontakt mig gerne hvis der er tvivlsspørgsmål i ovenstående.

Indtil næste gang – hav en fantastisk uge!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ulrich skriver Skriv dig op