Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ulrich Heegaard fra AsiaPhase Klar til at date din leverandør? DEL 1 af 2

Klar til at date din leverandør? DEL 1 af 2

2.136 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
01 September 2012

Efter at have holdt ferie nogle uger hjemme i Danmark, er jeg nu tilbage med mange ideer til indlæg der kunne hjælpe den danske iværksætter.

Jeg kan læse at der er stigende brug for hjælp for den nye iværksætter der skal ud i den vide verden og købe varer der senere skal sælges i Danmark. Jeg har nedenstående skrevet et par guidelines til hvordan du kommer bedre i gang med indkøb og hvad du skal være opmærksom på.

Husk at når du skal finde den rigtige leverandør der passer til netop dine behov, er det også en salgsproces for dig som kunde/aftager. Ja, der er massere af leverandører at vælge imellem på diverse portaler på nettet, men det betyder ikke de alle passer til netop dine behov eller ønsker. Og ja, vi vil også alle sammen have de bedste priser.

Der bliver alt for tit lagt alt for meget vægt på prisen som det første. Med mindre du er en stor spiller der kan tage kæmpe mængder, ikke bare set med danske øjne men på verdensplan, glem i første omgang alt om at få den laveste pris. Som hovedregel, har en meget lav pris altid en bekostning i forhold til kvalitet, fleksibilitet eller betalingsbetingelser. THERE’S NO FREE LUNCH.

Hvad der er meget vigtigere for de fleste af jer er at I får den ønskede kvalitet fra fabrikken til den rigtige tid. Kan de lave de mange farver I vil have? Er de villige til at lave samples nøjagtigt som du vil have dem etc? Du skal se på det at finde den helt rigtige leverandør som det var en date. Du mister interessen ved første møde – Efterhånden som du lærer dem at kende, mister du interessen – Du har ikke mødt vedkommende, men personen virker meget tiltrækkende. Ovenstående problemer kan man komme ud over hvis hjemmearbejdet gøres grundigt. Du kan være heldig, men hvad hvis du ikke er?

Når du starter kan du ligeså godt være ærlig med, hvad du er i gang med at lave. Igen, tit kommer der ikke noget godt ud af at lyve på første date. Senere i forholdet finder partneren nok ud af det. Når du skal undersøge prisniveauet på markedet for den ønskede vare, start med at indsamle priser og handelsbetingelser. At en fabrik leverer til Walmart betyder ikke det er en ønske leverandør for dig, tværtimod. Det betyder de er vant til store ordrer med typisk lille fleksibilitet. Når priserne og betingelserne er indsamlet, lav en liste over disse og find gennemsnittet af dem der passer til dine krav. Start med at snakke yderligere med leverandørerne der tilbyder produkter disse priser og sorter fra efterhånden som du indsamler information. Jeg gentager: Vælg ikke umiddelbart den første eller den billigste pris.

I næste indlæg gennemgår jeg hvorfor kunder tit føler sig ”snydt” af deres leverandør.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ulrich skriver Skriv dig op