Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Toke Kruse fra Billy's Billing Det kan være farligt ikke at ansætte

Det kan være farligt ikke at ansætte

3.182 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 January 2014

Du sidder i en mørk kælder, alene. Det eneste, som nærmer sig en ”ansat” er din kat, der går rundt om dine ben, fordi den er sulten – den har lige som dig måtte nøjes med dåsemad, for du har for travlt til at lave noget ordentligt mad. Aftenen er igen for længst passeret og klokken er 2 om natten. Du knokler for din virksomhed, for du brænder for din virksomhed, ikke sandt?

Her er dit problem, som du deler med mange andre iværksættere: Du har endnu ikke turde løbe risikoen og ansætte din første medarbejder, for hvad der er sparet er jo tjent. Derfor arbejder du over, du mangler den nødvendige sparring omkring næste produkttiltag, som gør at udvikling af din virksomhed står stille. Tiden er kommet til at ansætte din første medarbejder. 

Det største problem ved ikke at ansætte

Det kan være svært at sætte en finger på den største fare ved ikke at ansætte flere folk, men én af de mere åbenlyse er, at du selv kun har to hænder og har ikke mulighed for at sparre omkring dine idéer eller få et socialt liv, som stimulerer dig til gavn for din virksomhed. Sidder du alene med din virksomhed, kan du ende med at sidde fast og derved også ende med at se dig blind på dine ellers ”geniale” idéer.

Overarbejde æder tiden og det sunde liv

Netop fordi du er alene og knokler derudaf (måske endda med det forkerte!), kan du være nødsaget til at vælge andre ting fra: Her bliver sundt mad erstattet med junkfood, og der går længere og længere tid mellem besøgene i fitnesscenteret. Er du ikke sund og får motion, kan du ikke tænke klart og får sværere ved at tænke klart længere tid ad gangen.

Kender du til nogle af ovenstående symptomer?

Måske du gør, eller også kan du blot konstatere, at din virksomhed ikke vokser længere – den står stille. Du har brug for at få ny energi ude fra og ekstra hænder til at løfte virksomheden til næste niveau. Det er måske på tide at få ansat din første medarbejder.
Jeg har skrevet 5 gode råd om din første ansættelse, som du kan læse, hvis du endnu ikke har ansat nogen.

Hvis du sidder i din egen virksomhed uden ansatte og måske kan se, at det er på tide, at du ansætter din første medarbejder, vil du så ikke dele ud af, hvilke tanker du sidder med? Har du nogen spørgsmål eller bekymringer? Skyd løs – jeg kommer gerne med gratis hjælp til dig derude!

Jeg ser frem til at høre din mening om ansættelser i iværksættervirksomheder.


Mange hilsner

Toke Kruse

PS! Der er altid risiko forbundet med at ansætte, men der er også en risiko forbundet med ved IKKE at gøre det. Derfor: kom i gang med at ansætte, det behøver ikke være så svært, og du vil lære en masse af det.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Toke skriver Skriv dig op