Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Advokat Jacob Tøjner fra ditselskab.dk Burkaforbud - hvor er vi henne... Khader, det er en ommer...

Burkaforbud - hvor er vi henne... Khader, det er en ommer...

1.359 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 August 2009

Burkaforbud – hvor er vi henne…

 

-          Nogle gange sidder man virkelig og betragter den politiske debat og overvejer, om de forslag, der kommer fra visse politiske grupperinger har hold i grundigt forarbejde, eller er resultatet af ønsker om medietid for enhver pris…

 

-          Kan vi tage De Konservative seriøst med deres seneste integrationsforslag? Efter min opfattelse rammer de ørkencirkusteltet forbi, og deres ordfører, Khader, som man vel næppe kan betegne som den store billetsælger for forslaget, flagrer nu rundt i medierne og manegen for at slå de pløkke i ørkenteltet som Pia Kjærsgaard med sit beslutningsforslag har rykket op…

 

-          Øh – det er vist en ommer, Khader…

 

-          Set fra en juridisk betragtning, som så ofte er mit udgangspunkt, så lad os kigge lidt i Grundloven – det er altid godt, når vi drøfter indgreb i den personlige frihed:

 

-          § 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. – vi har altså materielforeningsfrihed.

 

-          I Den Europæiske Menneskeretskonvention Artikel 9, fremgår det, at staten har pligt til at garantere religionsfriheden, der kun må underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder…

 

-          Hvor går grænsen så for disse bestemmelser: Har vi eksempler vi kan se på og drage paralleller: ja: Annette Lund Hansen og Henrik Zahle skrev i 1997 om rituel slagtning i religionsfrihedens perspektiv, og deres konklusion var, at et forbud ville være et indgreb i udøvelsen af religionsfriheden.

 

-          Efter min opfattelse er der ikke tvivl om, at Khaders Burkaforbud tangerer den tolerance, der altid har kendetegnet vort samfund, hvilken tolerance slås fast i vores grundlov. Der kan ikke være tvivl om, at det er i strid med Grundloven at indføre forbuddet.

Jacob Tøjner. 280809

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Advokat skriver Skriv dig op