Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Thomas Bigum R - Brylluppet eller ægteskabet?

R - Brylluppet eller ægteskabet?

2.398 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 February 2012

Som iværksættere er vi drevet af at gøre forretning. Vi ved alle sammen godt at for at gøre forretning så skal vi have et produkt der skal sælges - men ofte fortæller jeg at Facebook ikke er et synderlig godt sted at fremføre salgstaler.

... så hvad f***** laver jeg så på de sociale medier, hr. ekspert i sociale medier?

Relationship marketing
Lad mig starte med at smide lidt om mig med fancy begreber så jeg kan bevise at jeg har læst på lektien, og virkelig fremstår som klogere end andre.

Markedsføring gennem relation har fået det oplagte navn Relationship Marketing og er særligt kendetegnet ved at være en markedsføringsform der hører hjemme på den lange bane. En printannonce i lokalavisen på torsdag er et eksempel på noget diamentralt modsat. Det hurtige fix. Hit'n'run-strategi, også metaforisk kendt som engangsknaldet med kunden.

"Everybody in social marketing today acts like a 19 year-old dude and tries to close too fast. Couponing, two for ones, buy-one-get-ones — none of these provide lasting value"
- Gary Vaynerchuk, forfatter m.v.

Det er ligesom med mennesker
På sociale medier skal du helst være klar til at gifte dig med din kunde. Stadig mange opererer som om det handler om at planlægge et godt bryllup, og glemmer derfor at forberede sig til ægteskabet. Sociale medier faciliterer dine langvarige relationer med dine kunder. Indtil den ene part dør, eller I bliver skilt fordi I ikke længere har brug for hinanden.

Der er talrige eksempler på Facebook-tiltag der alene fokuserer på festen. Det kommer til udtryk både stilen og i kommunikationen. Typen jeg tænker på, åbner ballet med en konkurrence, supplerer med tilbud eller en kombination af de to. Kommunikerer udelukkende på Vi- og I-form og har i grove træk kun opdateringer der forærer noget til dem der har trykket synes godt om. Ikke at det sidste ikke er godt. Det er bare ikke grobund for en relation hvis virksomheden kun kan, må eller har lyst til tale hvis der er konkurrence, tilbud eller udsalg.

Rigtige venner kan ej købes for penge
Gode relationer er funderet på en 'noget for noget'-udveksling. Prøv derfor at komme i relationsmæssig kontakt med din målgruppe så det kan være muligt for dig at opdatere på Facebook uden at skulle give noget væk.

Jeg testede følgende opdatering på min egen Facebookside for ikke længe siden, i et forsøg på at illustrere selve relationen mellem mig og de trofaste følgere jeg har.

Dagen har været så travl, at jeg har glemt at lave en opdatering, der kunne sende jer på weekend med et sidste godt facebook input. Jeg nøjes med at råbe Goooo' weeeekend!... (se den her)

Den opdatering havde gennemsnitligt set samme eksponering som så meget andet jeg skriver, men den både beviser at jeg er på Facebook for at have en relation med mine fans, og i samme moment forstærker den efter min overbevisning også de relationer jeg har, pga. dens jordnære og menneskelige natur.

3 simple råd om relationsdyrkelse via Facebooksiden
Tag mine tre bedste råd til at forstærke relationerne du skaber via din virksomheds Facebookside. Overordnet set handler disse råd om at huske at sociale medier er lavet for mennesker, af mennesker, og interaktionerne er med mennesker.

Giv Facebooksiden en persona
Relationen mellem to mennesker har lettere vækstbetingelser end relationen mellem en virksomhed og en person. I sær fordi det på sociale medier er via samtale den opbygges. Skriv dit fornavn til sidst i opdateringerne, og benyt meget gerne et ansigt som profilbillede.

Fortæl at DU er der
Skriv Jeg i stedet for Vi når du har muligheden.

Opdateringen er kun starten på en samtale
I det øjeblik du modtager kommentarer, så betragt det som en samtale. Din tilstedeværelse afgiver anerkendelse af modpartens investering, og relationen forstærkes kraftigt. Bonus: Andre vil være mere tilbøjelige til at deltage.

Gør dig klar til at komme på fornavn med din målgruppe. Gør dig klar til ægteskabet.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Thomas skriver Skriv dig op