Starte virksomhed mens man er ansat

I november sidste år sagde jeg mit gode job op, for at satse 100% på min virksomhed. Jeg havde haft ideen til virksomheden længe, og gået og argumenteret for og imod at tage springet, eller satse på en karriere som ansat.

Jeg havde et ret godt job, men følte også at jeg var kommet så langt jeg kunne i virksomheden jeg arbejdede for. Nogle af de store virksomheder i Silicon Valley havde henvendt sig, for at høre om jeg havde interesse i at skifte job. Så det var ikke et helt nemt valg. Skulle jeg skifte job, eller starte min egen virksomhed?

En gang iværksætter, altid iværksætter. Jeg tog springet, og stiftede InspireAnalytics Inc. – min 4. iværksætter virksomhed, men den første i Silicon Valley.

Dette indlæg handler om hvilke forberedelser jeg gjorde mig, mens jeg stadig var ansat, og ideer til hvad man overordnet set kan gøre, hvis man planlægger at gå fra at være lønmodtager til at være fuldtidsiværksætter.

Undersøg din ide
De fleste kender vel til følelsen af, at have fået den største nye ide siden skiveskåret brød. Men jeg tror at det er meget godt lige at lade ideen ligge og modne lidt, inden man reagerer på den. Det gør jeg i hvert fald selv.

Hvis jeg stadig synes at det er en fed ide 2-3 uger efter at jeg har fået den, og gået og tænkt lidt over den, er det måske en god ide. Men jeg oplever faktisk ofte, at når jeg giver en ide lidt tid, så finder jeg den ikke så interessant alligevel. Men lad os nu bare tage udgangspunkt i at ideen er god.

Jeg har lige siden jeg startede som iværksætter første gang, kontaktet potentielle kunder for at høre om deres mening. Jeg ved at folk ofte er begejstrede, lige indtil de skal have tegnebogen op af lommen, så det har jeg i baghovedet når jeg spørger til feedback. Jeg har aldrig oplevet at en virksomhed ikke har gidet bruge 5 minutter på at besvare et par spørgsmål, en del medarbejdere ser det nærmest som en kompliment, at man ønsker deres feedback.

Med i min undersøgelse er der også altid en lille konkurrentanalyse, men jeg gør ikke meget ud af den del. Mit udgangspunkt er altid, at jeg har noget andet/mere at tilbyde, og derfor nok skal kunne tage markedsandele. At der er konkurrenter vidner om at der er et marked, så konkurrence skal ikke anses for at være noget negativt. Konkurrenterne kan også give en indikation af markedspotentialet, prisniveauer etc. så derfor kigger jeg indledningsvis på konkurrenter.

Proof of Concept
Okay, så jeg har en ide, og der er tilsyneladende et marked. Så næste skridt for mig er at lave et proof of concept. Jeg arbejder med IT, så det er ret nemt at lave et mockup, en prototype, hvor jeg: 1) Overbeviser mig selv om at min ide kan realiseres teknisk, 2) Overbeviser mig selv om at det nu også er noget jeg selv gider bruge. Hvis ikke, gider potentielle kunder sikkert heller ikke. 3) Har noget jeg kan vise til potentielle kunder/investorer/partnere.

Business Plan
Hvis min ide består undersøgelsen og proof of concept, har jeg noget jeg vil satse på, og derfor begynder jeg at lave en forretningsplan. Jeg har tidligere lavet forretningsplaner der var 80-100 sider, men det er jeg ærlig talt gået lidt væk fra. Jeg bruger PowerPoint til at skitsere produktet, målgruppen, forretningsmodel (indtjeningskilder), salgskanaler, kapitalbehov etc. 10-15 slides kan som regel beskrive det godt nok.

Jeg har efterhåneden prøvet det nogle gange nu, og jeg er kommet dertil, hvor jeg ganske enkelt ikke vil starte virksomheder, hvor jeg ikke selv kan finansiere opstarten. Jeg tilpasser forløbet og beslutninger efter, hvad jeg har på kontoen. Jeg gider ikke bruge måneder på at rejse kapital, jeg vil hellere bruge tiden på at udvikle og launche mit produkt. Så forretningsplanen er mere en slags handlingsplan, battle plan eller hvad man nu vil kalde den. Jeg synes dog stadig den er vigtig, for den tvinger mig til at tænke på kundesegmenter og indtjeningsgrundlæg meget tidligt i processen.
Men har du brug for kapital, er det en oplagt at bruge tid på det mens man stadig er i et lønmodtagerjob. Min egen erfaring er, at det kan tage op til et år at skaffe kapital, især hvis kapitalen skal rejses gennem flere kanaler (eks. bank og en eller flere investorer). At rejse kapital kan være meget tidskrævende, så det kan være en stor chance at tage, at sige sit job op, i forventning af at kapital hurtigt kan rejses. Trenden går dog mere og mere i retningen af, at iværksættere starter op for egne midler, på et ofte skrabet budget. Det kaldes typisk for bootstrapping eller lean startup, og det er den vej jeg har valgt at gå.

Investeringer
Mens jeg stadig har job, og der ruller penge ind hver måned, tager jeg de tunge investeringer. I mit tilfælde, hvor jeg arbejder med IT, er det eks. en ny laptop, hvis det er nødvendigt, software, forudbetalt hosting etc. Men i mit nuværende startup, har jeg faktisk ikke brugt nogen nævneværdige penge. Under 2.000 kr. vil jeg tro.

Infrastruktur
Hele det praktiske setup omkring virksomheden er også noget man kan tage hul på tidligt i forløbet. Her tænker jeg på at stifte selskab, få et økonomisystem op at køre, starte dialog med evt. revisor, forberede website, vælge hosting selskab, se på lokaler (hvis nødvendigt) etc.

Alle de praktiske ting som man sagtens kan gøre som forberedelse, kan man ligeså godt bruge sine aftener og weekender på, mens man stadig har en løn der tikker ind. Jo flere af disse ting man kan tjekke af før man starter op på fuld tid, jo hurtigere kommer man til at tjene penge.

Privatøkonomi
Når man går fra at være fuldtidsansat, til at være fuldtidsiværksætter, oplever mange et markant fald i løn. Så udnyt tiden som lønmodtager til at spare op, så der er en buffer når springet tages. Og jeg anbefaler også, at man begynder at skære ned på sine private udgifter allerede inden man tager springet. For det første vænner man sig til at leve for mindre, og for det andet sparer man hurtigere op.

Jeg flyttede selv fra en lækker lejlighed i et trendy kvarter, til en langt billigere lejlighed, i et meget gennemsnitligt boligkompleks, inden jeg sagde op. Det var godt nok noget af en omvæltning, og jeg er glad for at jeg tog den forandring før jeg gik fuldtids med mit firma, og kunne nå at omstille mig til den nye levestandard, inden jeg sagde op. Jeg flyttede faktisk til en større lejlighed, og sparede knap 5.000 kr. pr. måned i husleje – det gør alligevel en forskel.

Netværk
Det er en rigtig god ide at identificere de personer i dit netværk, som kan hjælpe dig i opstarten. Måske endda udvidde netværket, og connect’e med personer som vil kunne hjælpe dig. Jeg har før fundet de første kunder i mit netværk, og der kan også gemme sig investorer i netværket. Under alle omstændigheder, kan det være meget interessant at dele nyheden om at du starter virksomhed med dit netværk.

To veje herfra til målet
Man kan herfra tage to forskellige veje mod målet om at blive fuldtidsiværksætter. Enten begynder man at udvikle produktet, eller hvad ellers man skal, for at nå dertil hvor man kan begynde at få kunder – mens man stadig er ansat. Eller også kan man vælge at sige jobbet op, så man kan arbejde på virksomheden fuldtids, og udvikle produktet, begynde at sælge etc.

Jeg har aldrig gjort det første, jeg har to gange sagt op før jeg havde et produkt at sælge, fordi mine projekter har været så omfattende, at det ville være umuligt at gøre det parallelt med et andet fuldtidsjob. Moralsk ville jeg måske heller ikke have det godt med at udvikle mit eget produkt ved siden af et job, jeg vil hellere have min sti ren. Men det er individuelt hvad man foretrækker, og måske er man i et job hvor ens egen virksomhed ikke er i konflikt med jobbet. Men hvis man vil køre virksomheden parallelt med et job, synes jeg at det bør vendes med arbejdsgiver.

Nu er det bare at speederen skal i bund!