Bliv gratis medlem
Vores personlige erfaring er, at så godt som alle iværksættere i verden, har noget unikt og spændende på hjerte. Desværre er erfaringen også, at budskabet tit går tabt i dårlig formidling.
Har du nogensinde set en video, hvor det er så tydeligt at afsenderen har det vildt ubehageligt med at stå foran skærmen, at du får helt koldsved på overlæben? Eller en video hvor afsenderen tydeligvis kigger på et manuskript der læses op så nøjagtigt og præcist at du bliver sendt direkte tilbage i folkeskolens diktatoplæsninger, og derfor ikke hører et ord af hvad de siger? Det har vi også.
Formidling og fortælling er essentielt for dig der gerne vil sælge et budskab eller et produkt. Men sjovt nok er det ikke en kompetence ret mange iværksættere prioriterer at træne.
Kære iværksætter, vi tror virkelig på dig og på dit budskab. Bare det, at du læser denne blog og er medlem her på amino betyder at du har langt mere drive og vilje end de fleste andre. Stol nu på dit budskab, og tag dig selv alvorligt. Og lad os så komme i gang med dagens kommunikationstræning!
Tag dig selv og dit budskab alvorligt
”Host, host, rømme, (drikke vand), (indstille mikrofon), kan I høre mig? Det var godt, nå men altså... (rasle med papir)”. Stop, stop, stop. Med master Yodas ord: ”Do or do not, there is no try”. Folk håber på fyrværkeri, og det er ondskab at tage scenen som en fuser.
Når du går på scenen, så hør NASA tælle ned fra 10, 9, 8, ... og lad så det første, der kommer ud af munden på dig være et ’lift off’ værdigt. Der er utallige direktører og politikere, der står og klamrer sig til deres talepapir. Og der var måske engang, hvor det var godt nok. Men den tid er slut.
Vi forventer, at vores ledere kan tale fra hjertet. Og fuld forståelse for at man kan blive nervøs, glemme hvad man skal sige og gerne vil gøre det korrekt. Men gæt så lige, hvilket budskab der sendes? Ja netop: “Min chef er nervøs for at gå på scenen, han er nødt til at støtte sig til et talepapir, for han kan ikke huske, hvad der er vigtigt. Ergo har han intet på hjertet, og det behøver jeg så heller ikke at have. Faktisk er jeg lige blive mindet om, hvor kedeligt mit arbejde egentligt er. Men pyt med det, for i den her biks kan man åbenbart blive chef alligevel... Måske jeg skulle skride snart, så jeg ikke ender lige som ham?” Den er barsk, men sådan tænker folk.
Spørger man lidt ind til, hvorfor man i denne organisation slipper chefen løs på scenen uden nogen som helst form for træning, lyder svaret: “Du skulle se de andre, vi har, de er endnu værre”. Eller: “De ser det ikke som en kompetence, der er vigtig at træne”.
Hvilket bringer os til næste råd.
Talent er godt – træning er bedre
Talent er en gave, som nogle heldige har med sig fra fødslen. Der er nogen, der aldrig får pakket deres talenter ud, og så er der dem, der bruger det talent til at bryde grænser.
I bogen ’Mindset’ fandt Carol Dweck ud af, at talent ofte saboterer ens langvarige succes. Når man kommer hurtigt fra start, får man ikke udviklet den rygrad og disciplin, der skal til for at blive rigtig, rigtig god til noget i mange, mange år. Så giver man op, når man møder modstand, og man tager sine fejl alt for personligt.
Men man kan ikke blive god til noget uden at have faser, hvor det hele stinker. Stinkefasen er en del af al mestring.
At kunne holde foredrag, tale med journalister, holde en brandtale for medarbejderne eller røre hjerter til et bryllup er ikke magi.
Det er simpelthen et spørgsmål om øvelse. De personer vi husker fra verdenshistorien, og de stemmer vi kan høre i vores hoveder for evigt, er dem, der har trænet, trænet og trænet for at finde den tone og stil, der tillader dem at få etautentisk budskab igennem, fra Adolf Hitler til Martin Luther King.
Donald Trump har et ganske særligt kommunikationstalent, som han forvalter til at forføre og fordumme. Lad være med at bruge talent som en undskyldning for, at du ikke fortjener ligeså meget at blive hørt.
Beslut dig for, at det er noget, som du vil være god til og sæt tid af til det, som du vil med al anden træning: Tag kurser, læs bøger, se TED talks, læg mærke til, hvad andre gør godt, når de står på scenen. Det er helt ok at kopiere med stil, indtil du finder din egen unikke facon.
Dit eget personlige udviklingsprojekt
På top 10-listen over hvad folk frygter mest i tilværelsen, er ’at holde foredrag’ nr. 6 og ’at dø’ nr. 3. Det vil sige, at de fleste mennesker hellere vil dø end at holde foredrag. Nr. 1 er at blive udstødt af fællesskabet, og nr. 2 er ikke at blive elsket. Og resten er noget med hajer, stiger og klovne. At være bange er menneskeligt og naturligt. Hvad vi er bange for, er tillært.
Den primære grund til, at folk ikke kommer op på scenen, eller taler sig selv ned fra den igen skyldes skrækken for at blive udstødt og afsløret: Her står jeg helt alene, nøgen og sårbar. Men guess what, at turde stille sig op nøgen og sårbar er sgu den eneste måde hvorpå man kan blive set, hørt og elsket, som den man er. Det er et af livets store paradokser: At vi er nødt til at forlade de trygge rammer og stå (mere eller mindre) majestætisk og ensomt på egne ben for at kunne indgå i trygge rammer og blive set, hørt og elsket, som vi er. Og jo, nogle gange kan man dumpe ned som en nyfødt giraf fra to meters højde og levere en lidet køn præstation. Men så gør vi det igen. Og igen. Og igen.
At tale for andre er en form for terapi. Ikke bare personligt, men også i forhold til dit publikum, din organisation og din omverden. At fortælle historier har vi gjort siden tidernes morgen, og ofte de samme historier igen og igen. Det er – vil mange kloge forskere sige – en vigtig del af ens menne skelige udvikling, og det er derfor, at opmærksomhed er så fin en størrelse. Pyt med, at det går galt engang imellem. Placer dig selv i klubben med de sportsfolk, kunstnere og andre performere, du beundrer. Mennesker, der aktivt vælger at dedikere en del af deres tid på at udvikle sig selv til de per soner, de ønsker at være, så de kan løfte de opgaver, de er født til.
Og så er der selvfølgelig en frygtfaktor mere, der skal på listen: At se sig selv bagefter. Det er et absolut must at blive optaget og nøgternt vurdere og lytte til det, du ser. Det er grusomt og forfærdeligt, men også afslørende og ekstremt lærerigt.
Da Anne for eksempel fik værtstræning til sit tv-program, var det smertefuld dagligdag at vurdere sig selv: ”Kan du se, Anne? Du ligner dronning Margrethe med det øje. Det er, som om den ene side af dit ansigt er her, og den andet er på vej hjem.”
Soulaima bander og svovler så djævlen selv får røde ører. I nogle sammenhænge fungerer det fint. I andre skal man tone den del af sig selv rigtig meget ned.
Du vil lære utrolig meget af at se dig selv og lytte til dig selv. Allerede her bliver fårene skilt fra bukkene.
Bid smerten i dig, lyt til dig selv og se på dig selv. Du vil få mere ud af det end et år med en personlig træner.
Blogserien “grib mikrofonen” er skrevet af Anne Skare Nielsen og Soulaima Gourani, i forbindelse med lanceringen af deres digitale kursus “Nerdy Speakers Startups”. (link https://futurenavigatoracademy.com/p/nerdystartups)
Opret bruger