Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om strategi, ledelse og netværk

Selvbestaltede LinkedIn politi?

Skrevet af:
4. april 2018 | 1.307 Visninger | 8 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Soulaima Gourani

Ekspertblogger på Amino om strategi, ledelse og netværk

Flere af os benytter os af de sociale medier. Flere af os iværksættere har gang i både Facebook, Twitter, Instagram – you name it!

Det er en god branding, kommunikations og for mig en vigtig salgskanal. Jeg har mange profiler. Nogle er private, andre helt åbne, men andre er ”semi åbne” (hvor folk skal bede om venskab/optagelse) andre er hemmelige og andre er mine medlemsbetalte ”communities”.

Jeg accepterer alle der søger om optagelse via Linkedin.

Jeg sørger så for at poste personligt og professionelt, og kun sjælendt privat.

Jeg VED hvad der skaber fans, tillid, konflikter og gode debatter.

 

Over 18-20% af min samlede indtjening kommer direkte fra posts på sociale medier, så jeg tager dem meget seriøst, og jeg udkommer med én opdatering på alle platforme dagligt eller ihvertfald ugentligt.  

Men én af mine store fornøjelser er faktisk at smide folk ud af min LinkedIn profil - ud på røv og albuer - folk bliver smidt ud hvis de fortæller mig, hvad jeg må eller ikke må poste på LinkedIn.

 

Selvbestaltede LinkedIn politi?  

Har I mødt dem? Det er typisk hvide midaldrende mænd fra Jylland. Af de mange jeg har blokeret svarer denne beskrivelse på 98% af dem. De peger på en post og skriver ” dette hører ikke hjemme på linkedin”. Og fjerner jeg dem skriver de lange mails om hvorfor jeg ikke skal blokere dem. På mine platforme er jeg hverken rummelig eller tolerant. Hvorfor skulle jeg være det? Min opgave er ikke at lege demokrati. Jeg er et personligt brand, der siger hvad jeg mener og i øvrigt lægger mange kræfter i at anskue og belyse det vi i vores samfund ikke så gerne taler om, toner ned eller ligefrem prøver at skjule.

Man må gerne være uenig, men det skal ske i en ordentlig tone.

Og man skal helst gøre sig umage, hvis man vil i den dialog.

Folk der ”tisser i hjørnerne” på sociale medier, giver jeg ikke meget for. Jeg smider rask væk folk ud.

Så næste gang nogen fortæller dig hvad du må eller ikke må poste, har du i hvert fald min velsignelse til at slette dem fra dit liv, dit feed og dine tanker.

Det er din platform, og du bestemmer 100% hvad du poster, og hvem du giver lov til at stemme i eller ej.

 Og siden hvornår har nogen haft held med at fortælle mig, hvad jeg må eller ikke kan?  

Læs også


Kommentarer

sarahgraphics   den 05-04-2018 kl. 10:16

Af ren nysgerrighed:

Bruger du både facebook, twitter, instagram, youtube, linkedin, nyhedsbrev, blog og snapchat (jeg har muligvis glemt et par stykker) Eller har du fravalgt noget?

Hvis du har fravalgt noget: Hvad har du fravalgt og hvorfor ?

Er kommentaren brugbar? 1 0
Jesper   den 05-04-2018 kl. 10:25

"Jeg accepterer alle der søger om optagelse via Linkedin."

Why? Spild af tid at ville være i netværk med alle.

Men én af mine store fornøjelser er faktisk at smide folk ud af min LinkedIn profil - ud på røv og albuer

Why? Lad dog folk udstille sig selv og deres små sko. Måske hænger det endda sammen med punkt 1 at du accepterer alle?

Er kommentaren brugbar? 2 1
BroncofanDK   den 05-04-2018 kl. 10:49

Nu kan der være både sur dame fra Østerbro grøften og sur mand fra Jylland ditto. Om din holdning er rimelig og produktiv kommer vel genske meget an på om du laver linkedIn grupper for at pleje dit brand, om folk er med i gruppen for at høre dit syn og om det er din mening med grupperne at folk skal blive klogere eller om formålet er selvpromovering.  

Du er et forfriskende pust til både fordomme og urimelige holdninger men der er meget ego over dette indlæg.

Er kommentaren brugbar? 1 0
BroncofanDK   den 05-04-2018 kl. 10:54

Tillægskommentar

Rigtig mange grupper/debatter på LinkedIn (og amino...) eksempelvis grupper omkring den CRM application jeg bruger ødelægges af horderne af folk der kommer ind og poster et eller andet irrelevant om noget de gerne vil sælge.

Der er en rimelighed i at forvente at "social media" er SOCIAL og ikke egocentreret.

Er kommentaren brugbar? 2 0
Nicolai Lundgaard   den 05-04-2018 kl. 11:05

Jeg tror det er vigtigt selv at leve op til de normer man gerne vil have at andre skal efterleve.

Skriver du et polemisk indlæg må du forvente at kommentarsporet bliver derefter. At antyde at "midalderende mænd fra Jylland" er særligt irriterende, er f.eks. ikke fordrende for en god debat, når en stor del af læserne tilhører denne gruppe.

Ellers er det et godt råd at fjerne giftige mennesker fra sin omgangskreds - både den virtuelle og fysiske. Negative mennesker som ikke bidrager konstruktivt til dit liv er overflødige.

Er kommentaren brugbar? 3 0
M. S.   den 06-04-2018 kl. 12:37

Hej,

Jeg synes dit blogindlæg er upassende. Det hører simpelthen ikke hjemme på Amino.

Din generalisering omkring jyder er upassende. Det er typisk for profiler på LinkedIn at være generaliserende.

Ovenstående blot til info.

Er kommentaren brugbar? 3 0
Jesper   den 06-04-2018 kl. 14:44

Til M.S.:

"Det er typisk for profiler på LinkedIn at være generaliserende."

Det var da ellers noget af en generalisering :-) Du må være på LinkedIn...

Er kommentaren brugbar? 3 0
Hans Stokholm Kjer   den 11-04-2018 kl. 22:38

Jeg er én af dem, du har smidt ud.

Jeg opdagede ikke, at det var på røv og albuer.

Du smed mig ud - ikke fordi jeg var uforskammet, nedladende eller grimt talende, men udelukkende, fordi jeg var uenig med dig.

Men det er da godt at vide, at du nød det.

Jeg ønskede dig alt godt fremover, men det havde du ikke brug for, skrev du.

Så denne gang lukke jeg min kommentar uden afsluttende hilsen.

Er kommentaren brugbar? 3 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: to + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Soulaima skriver


Lær af de bedste!

Bliv en formidabel foredragsholder. Brug dine talegaver til at sælge dine produkter. Gør din nysgerrighed til en forretning.

Overkom nervøsitet og få mere magi i dit liv. Kom med i Anne & Soulaimas Fitness Center for Foredragsholdere. 

Læs mere - Nerdy Speakers


   


Soulaima på Twitter

Hvis du vil have besked når Soulaima og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer