Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Det er ikke her det magtfulde sker!

Det er ikke her det magtfulde sker!

7.902 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 October 2014

Er du også sådan en ”flittig-per” der indkalder til møder, skriver referater og knokler?

Undrer du dig over, hvor lidt der sker i din karriere?

Får du ligesom ikke rigtig fat i folk?

Lad mig dele et par kontroversielle tanker med dig.

Kontroversielle fordi det er et tabu, og fordi det kommer fra en kvinde (vi er jo altid bange for at blive anklaget for at have bollet os til tops)

Men faktum er, at det sociale spiller en kæmpe rolle i kampen om bestyrelsesposterne, kontrakterne og opgaverne. Folk har en tendens til at huske dig bedre, hvis du har haft ”private” stunder med dig. Med privat mener jeg, noget der er ”udenfor” kontoret. Det kan være en tidlig morgentur i naturen, hvor I ser solen stå op (sådan en oplevelse har jeg  haft med en markant international investor).

Det kan være en cykeltur, en vinsmagning, noget NGO arbejde I gør sammen, en fest eller bare en forretningsmiddag. Det jeg prøver at sige er, at du skal lave noget hvor I ”bundler”.

Alt for mange af os sidder i røvsyge møder og tror, at det er DER, beslutningerne træffes eller, at de helt store gode deals laves.

Den bedste deal jeg har lavet i år var i gummistøvler og regnfrakke på en bjergvandring. Ro, natur og tid – det er noget folk kan li!  Du skal turde lave dine egne former for møder, folk kan huske.

Det sociale kan falde nogen lidt svært. For andre er et let.

Jeg er fra naturen lidt heldig (i hvert fald lige i denne sammenhæng) fordi jeg er:

1)   Nysgerrig – og det driver dig altså virkeligt langt

2)   Har en god udholdenhed

3)   Har et godt helbred og højt energi niveau

4)   Har en forstående ægtemand

5)   Har et socialt væsen (ekstrovert)

6)   Jeg elsker mennesker, mad og drikke – det er et global fænomen ;-)

7)   Har altid prioriteret at bruge tid på det sociale - middage, receptioner, dansegulvet og i baren (det er godt at kunne danse, siger jeg bare)

8)   Jeg så tidligt strukturen i ”magtkampene” - fandt som ung tidligt ud af, at beslutninger træffes ikke nødvendigvis i mødelokalet – det sker før møderne eller endnu oftere senere på dagen/aftenen. Det har altid givet bonus at blive hængende.

9)   Husker at gå hjem og aldrig drikke mig for fuld (det har stik modsat effekt på dine omgivelser – det ER virkeligt uprofessionelt – men flere steder i Asien sætter de ligefrem pris på I bliver meget fulde sammen)

10) Jeg kan mange typer sport og er modig – det giver mange gode oplevelser især med ”drengerøve” som synes det er lidt sejt med en ”drengepige”

11) Jeg er ikke sippet og tåler lidt af hvert – også i tonen

12) Jeg prøver ikke at få en perfekt livsbalance – alt det sociale går selvsagt stik modsat alt om arbejdslivsbalance. Men den balance har jo heller aldrig interesseret mig noget særligt. Dog kombinerer jeg jo så arbejde og fritid på en mere sømløs måde 

Vær nysgerrig og åben

Jeg er tilpasser mig altid de lokale traditioner – den kan være vandpiben i Mellemøsten, risvinen i Asien eller fadøllen i Tyskland. Whatever!

Jeg går på karaoke bar i Kina, natklub i Rusland, bålfest i Mongoliet eller rød løber i USA – lige meget hvad!

Jeg deltager i alt det, mine kunder og samarbejdspartnere planlægger.

Jeg møder op smilende, festlig og fagligt velforberedt.  Jeg er aldrig på slankekur og tager for mig af det de serverer (også selvom det er kogt hund, kamelboller, gæret hoppemælk eller hvad jeg snart er blevet serveret).

 Og hvad betyder det så helt konkret for min ”succes”. 

Flere jeg kender går tidligt i seng, passer deres løbetræning hver morgen og kører på vand. De presser aldrig sig selv og har deres møder i mødelokalerne og inviterer aldrig forretningsforbindelser med sig hjem i privaten. De dropper altid de sociale events på jobbet og bliver aldrig hængende i fredagsbaren.

De når ligesom aldrig helt det der næste niveau i deres karriere! DET er virkelig kontroversielt.  

Vi har besøg fra udlandet flere gange om måneden. Jeg henter dem i lufthaven, vi inviterer dem på middag, og spiser sammen med vores lille familie. Jeg har en gave til dem og viser dem byen, og tilbyder dem altid at bo hos os.

Det tager så meget tid. Men den tid er så godt givet ud. 

Fordelen er:

  • Du hygger dig, og lærer nyt om andre kulturer og mennesker
  • De lærer dig at kende fra den private side – de vækker tillid – og det gavner jeres forretninger
  • Familien (din ægtefælde) lærer dine forretningsforbindelser at kende –  og bakker mere op om din travle kalender (læs: bliver mindre jalousi, hvis det er et problem – hvilket jeg oplever det er for nogle erhvervskvinder)
  • Og medmindre du er afholdsperson af religiøse/helbreds årsager, så vil jeg faktisk opfordre til, at du tager et glas vin, champagne eller hvad du nu bliver tilbudt – i flere lande har de et ordsprog – ”har du drukket men en person, ser du hans sande jeg”

Jeg siger ikke, du kan danse eller drikke dig til en karriere – men det hjælper hvis du også kan dèt!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op