Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Et liv på kanten

7.051 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 March 2013

I sidste uge sagde min onkel ”vores værste fjende er vores egen magelighed”

Gud hvor har han ret!

Når ting bliver lidt for (fagligt) lette, når det du laver ikke længere kræver så meget energi og koncentration, eller når du bare keder dig, må du handle.

Det er farligt bare at lade sig rive med. Du bliver ikke bare dummere af det, du mister din kant, din kreativitet – og på sigt ødelægger du din iværksætterstyrke. Bevar din sult.

Personligt gør jeg det at; når vanerne overtager, sprænger jeg rammerne. Det har dog sin pris. Jeg er til tider stresset, fordi jeg aldrig er helt ud over kanten med hensyn til arbejdspres og antal udfordringer jeg pådrager mig selv år efter år. Bare kør på – men bliv på kanten.

Men når det så er sagt, så er jeg faktisk ikke så bange fore stress, jeg er mere bange for at kede mig. Kedsomhed tror jeg er farligt.

Jeg tror flere af os brænder ud – ganske enkelt fordi vi finder os i at have et job vi ikke længere kan li´– fordi at vi har en chef vi ikke bryder os om.

Dét synes jeg er farligere end noget andet. Dybt inde i min sjæl tror jeg på at det gør dig syg.

Mennesket er et intelligent væsen, og bruger vi ikke vore sanser til fulde, og bliver vi ikke stimuleret, bliver vi aparte og uartige (som en hund der keder sig gør).

Vi må aldrig stille os tilfredse. Vi bør hele tiden hige efter faglig, professionel og personlig stimulering. For kun derved kan vi udvikle os selv og vores samfund. At slå autopiloten til er, for mig at se, en dødssejler, og sejler dig lukt i havn.  

Jeg er dreven, ambitiøs, fokuseret, målrettet og jeg har en dyb følelse af formål med det jeg gør. Jeg er iværksætter og lever derfor i fremtiden, men er i nutiden. Hele tiden på vej, frem, op, videre.

I går fik jeg en mail fra en ung fyr som fortalte mig, at han har en liste med ting han vil kunne strege ud, inden han fylder 18 (han er 15 år). Ting han ville have ud af sit liv! Ting han ville holde op med. Jeg var meget imponeret over hans modenhed og beslutsomhed. 

Jeg har lige siddet og drukket kaffe med et menneske, jeg holder meget af. Et modent menneske, som vel sagens er ét af klogeste mennesker, jeg kender. Et menneske jeg har stor respekt for.

Han fortalte mig, at han aldrig har fået sig taget det udlandsophold, som han altid har drømt om. Konen ville det ikke, og derfor drog de aldrig afsted.

Dét fortrød han nu!

Og nu er det for sent at tage af sted, mente han! Jeg vil ikke sidde sådan om 15 år. Det vil jeg ikke. Dét fik jeg seriøst til at tænke over hvad det er jeg konkret vil opnå, de næste 5 år af mit liv.

Jeg har derfor sat 5 leveregler op, der kompromisløst skal gælde de næste 5 år (jeg skal nok røbe dem for jer senere...)

Hvad vil du og hvor er DU på vej hen? 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op