Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Soulaima Gourani Tirsdage er JA-dage – torsdage er lukke-kontrakter-dage

Tirsdage er JA-dage – torsdage er lukke-kontrakter-dage

6.988 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 June 2012

Findes der virkelig dage hvor du har større sandsynliged for at få et JA fra kunden eller fra konen? Læs med her ...

Analyser, observationer og forskning peger på at der faktisk er visse dage om ugen hvor det bedre lønner sig, og hvor du har statistisk større chance for at få et JA fra kunden, chefen eller sågar fra konen (husk det hvis du er ved at købe bil).

For at forstå dette må jeg lige tage dig med en tur til aktiehandel (som du jo ved er en meget emotionel branche - ofte reguleret og styret mere af følelser end rationale. Aktiemarkederne viser ofte folks psyke og vores irrationaler – hvis ikke de var styret af det, ville vi faktisk se langt flere fornuftige langsigtede  investeringer – det er min egen personlige holdning).

I Journal of Economics and Finance, nr. 2 fra 2001 bliver det empirisk demonstreret at den dag i ugen, hvor du har det bedste afkast ved salg, er på onsdage, og de dårligste dage er mandage og fredage.

Læser du derimod bogen 'Stock Market Rules' får du et klart billede af at markeder har det med at falde på mandage, for så at stige igen på fredage (baseret på analyser af 37 års handler).

Uanset, så enkelt kan vi selvsagt ikke betragte noget så kompliceret som aktiehandler, meeeen der er nu alligevel noget om det. Afhængigt af hvor iugen vi befinder os, gennemgår mange af os nogle helt typiske og generiske følelser som påvirker vores beslutninger.

I de 10 år hvor jeg har været salgsansvarlig, har jeg altid tænkt nøje over hvilke dage jeg gjorde hvad. Og jeg synes jeg ser et mønster.  

Personligt har jeg altid haft glæde af følgende “leveregler” om salg og på hvilke dage jeg gjorde hvad:

Mandag: Ring aldrig til nye kunder på en mandag! Godt nok er de lige kommet fra en (forhåbentlig dejlig weekend), men de kommer også til mange nye mails og møder med kollegaer der har fået mange nye ideer i løbet af weekenden. Hovedet er stort som rundetårn af alt det man ved man skal nå i løbet af ugen. Og det sidste man gider er at høre på en sælger der vil have en til at tage stilling til endnu mere.  

Mandag er derfor altid “planlægningsdagen” uden kundebesøg (hvis muligt).

De færreste kunder har endvidere lyst til at blive inviteret ud på en forretningsmiddag en mandag aften. Mange har sportsaftaler (for at råde bod på weekendens middage med lidt for meget god vin). Eller de skal køre unger til sport. Mandag er ofte en lang dag på job og så hjem til familien, sport eller bestyrelsemøde i grundejerforeninger osv. 

Tirsdag: er en god dag. Folk er kommet i gang med ugen, og man er ligesom i gang. Tingene er i gear, kan du sige.

Tirsdag brugte jeg altid til at få eller at afholde fysiske møder med nye kunder på. Man er professionel og klar på tirsdage. Folk lytter. De lytter godt om tirsdagen, synes jeg. Men der træffes ikke nær så mange afgørende købsbeslutninger som eksempelvis torsdagen (jf. mine observationer).

Det er også en god dag at tage de svære samtaler på (udeståender osv). 

Sjovt nok er tirsdage også den bedste dag at sende nyhedsbreve ud på.

Om tirsdagen er vi ofte ret opmærksomme fordi vi er endu ikke slidte af ugens mange indtryk.

Lidt morsomt er også påstanden om at skal du eksempelvis til lægen eller for den sags skyld have et kirurgisk indgreb, så er det også bedst at få det foretaget om tirdagen, for her er fokus højest (kilde: W. Gifford-Jones, M.D.)

Skulle jeg søge et nyt job, ville jeg personligt altid sørge for at min ansøgning eller samtalen var en tirsdag (eller måske onsdag og torsdag – men aldrig mandag og fredag).

Onsdag: er en lidt svær dag. For ca 50 %'s vedkommende minder den om tirsdag, men for de øvrige 50 % er det en lidt svær dag.

Flere af os er ved at være lidt trætte og begynder at se frem til weekenden.

Det understreges blandt andet af det faktum at onsdag er den dag hvor flest surfer på nettet efter nye jobs – hele 18.1 af ugens samlede søgning er netop om onsdagen. Så skal du slå et nyt job op, så gør det på en onsdag før kl 11:00 (kilde: NetworkWorld) 

Men det er en optimal dag at invitere til forretningsmiddag eller frokost på, for folk vil gerne lidt ud fra deres kontor.

Torsdag: er en rigtig god dag for frokoster og forretningsmiddage – folk synes det er “lille-fredag” og er egentlig ofte i o.k. humør.

Torsdag er en såkaldt: “vi-skal-se-at-få-lukket-nogle-aftaler-og-truffet-nogle-beslutninger-dag”.

Jeg bruger torsdag til at mødes med “gamle” kunder og pleje relationer OG til at lukke kontrakter på.

Fredag: er stille og roligt blevet en kortere dag for danskerne. Vi arbejder ca 30 min. kortere om fredagen end resten af ugen. De fleste af os vil gerne hjem om fredagen og er derfor ikke så friske på forretningsmiddage. Måske en lang frokost med en vigtig leverandør eller relation.

Insitsiterer du på at invitere forretningsforbindelser ud en fredag aften, så inviter partnere med. Det vil kunne råde bod på at du inviterer på en fredag.

Fredag er faktisk også den dag hvor du har mest success hvis du er på jagt efter en lønforhøjelse. Du har større chance for at få ja end et nej af bossen.

Lørdag og søndag er lidt specielle. Jeg skriver kun sms til folk på disse dage - og det gør jeg også til forretningsforbindelser, og jeg får i 98 % af alle tilfælde svar prompte - så for mig at se er det gode dage for vigtige ting som lige kan klares på en sms. De fleste vil nok undsige sig at få sms i weekenden, men jeg føler egentlig det er o.k. Jeg gør det KUN til udvalgte forretningsforbindelser som jeg ved er tilgængelige. 

Uanset hvilke dage du holder møder med nye kunder på, indkalder gl. kunder til møder på, forhandler med din chef, eller går til jobsamtale, så husk at møder hvor I sidder overfor hinanden ikke altid ender med det positive udfald, du havde håbet på.

Min erfaring er at møder hvor vi sidder ved runde borde eller ved siden af hinanden lettere får mere positive afkast end dem hvor vi sidder overfor hinanden.

Årsagen skal findes i kamp/flugt teorien. Disse instinkter vækkes når vi står eller sidder overfor et menneske. Sørg derfor altid for at "varme mødet og tilliden op" ved at stå ved siden af hinanden -eller bryd helt vanen med at sætte jer overfor hinanden i et mødelokale - vær kreativ og hold mødet så I er ved siden af hinanden (ex. gå en tur sammen).   

Sender du mails til folk

Vedr. mails så bør du også vide at der er klar sammenhæng imellem hviken dag du sender mails ud på, og hvor stor sanssynligheden er for at folk rent faktisk åbner dem!

I korte træk og stærkt forenklet ser det således ud:

Søndag er den bedste dag at sende ud på – klikraten er 7,2 %, og åbnings- og læseraten er helt oppe på 30,8 %, mens fredag er næstbedst, og onsdag er den værste dag at sende en mail på (med en åbningsrate på sølle 22,8 % og en klikrate på 3,5 %)

Held og lykke med dit salg, og husk så også at den reelle årsag til om folk rent faktisk gider tage telefonen når du ringer, eller om de rent faktisk gider handle med dig, handler mere om hvorvidt de har personlig og faglig tillid til dig, og om du er sådan en de gider være sammen med.

Husk: Forretning er bare følelser pakket ind i faglige rationelle argumenter!

Har du nogle konkrete erfaringer om gode eller dårlige dage,  selvom jeg jo godt ved det er lidt forenklet - men har du haft personlige erfaringer med at vælge de "rigtige dage"?

Men det vigtige er at huske vi er alle mennesker og vi har alle følelser, bekymringer og ting der optager os.

Alle tænker på bolig, job, familie og kærlighed - også på de møder, hvor du deltager, så sørg for at gøre dine møder så tilpas spændende at folk husker dem, bliver engagerede, ønsker at deltage i dem mere end een gang.

Held og lykke derude. 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op