Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Er I gemt eller glemt?

2.397 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 February 2011

Din energi er din markedsværdi

Hvor ofte tænker du over din energi og dit energi niveau? Energi er den knappe ressource i erhvervslivet?

Er I gemt eller glemt?

Jeg har lavet en undersøgelse, og fandt ud af flere store kunder ikke engang kan huske den account manager som kommer fast hos kunden (det kunne være een af dine sælgere, jeg skriver om). Kunden kunne i hvert fald ikke udpege vedkommende fra 100 personer, som var afbilledet med billede og titel! Kan dine kunder huske dine medarbejdere? Tør du tjekke det?

 Virksomheder drømmer om at have medarbejder som kunder og samarbejdspartnere husker og holder af. Virksomheder kan ikke konkurrere på pris eller produkt længere (ikke kun i hvert fald). For at slå igennem må de kunne adskille sig på noget, som ikke kan kopieres, her kommer du som medarbejder (eller bare som ejer) ind i billedet. Din gennemslagskraft og din evne til at bygge emotionelle relationer til kunder og samarbejdspartnere er essentielt for virksomheder.

Med andre ord; din markedsværdi skabes igennem din energi, passion og relationer.
Prøv at tænk over, hvem du husker, efter en samtale eller et møde. Når du har en samtale med en person, husker du så altid personen bagefter? Nej vel! Ofte fordi vedkommende ikke efterlader et aftryk?

Faglighed er vigtigt, men ikke vigtigst!

Det er min erfaring at folk ikke kan huske den faglige dygtige, de husker den som er passioneret. Er du fagligt dygtig OG passioneret på én og samme tid står du rigtig godt. Så virker du autentisk. En autentisk person har hjertet med i det, de gør og fremstår ofte som passionerede. Konklusionen er derfor at folk husker dig, hvis du gør indtryk. Tænk på, hvor ofte du selv bedømmer en person på baggrund af personens energiudladning, udstråling og karisma. Det indtryk tæller ofte mere end det, personen sagde eller gjorde. Tænk på, hvordan du selv reagerer, når du møder et menneske som er engageret, energisk, oplyst og opstemt? Det smitter, og du husker vedkommende bedre end den stille, forsagte mand. Den energi, du bringer til bordet og efterlader i rummet, er en del af dit personlige visitkort og personlige image. Positiv energi er blevet en værdifuld og eftertragtet egenskab, fordi den skiller folk ud fra en mængde. Modpolet til energi er ro. Det er vigtigt at søge en balance, så du fremstår som en person med en indre ro, der leverer budskaber pakket ind i positiv energi. For stor en energiudladning gør, at folk opfatter dig som et tivoli – et evigt festfyrværkeri

Dit image er alting
Ved du, hvad andre siger om dig, bag din ryg? Det skal du vide. Ikke fordi du skal tilpasse dig eller ændre dig, men fordi du skal kunne justere det som folk har opfattet forkert (det du gerne vil fremstå som). At få lavet en analyse af dine omgivelsers syn på dig er derfor vigtige input i din søgen efter at opnå optimale autentiske betingelser og skarphed. Det andet, som du får ud af sådan en test er, et klarere syn på, hvad du har at tilbyde. Hvad er det unikke ved dig? Nu har du nemlig muligheden for at få afdækket, hvad folk siger om dig, når du ikke er til stede. Er du kompetent, udadvendt og sjov – eller utilnærmelig og inkompetent?


For at kunne lave en 360-graders light version, skal du definere nogle områder i dig selv, som du gerne vil vide mere om. Du skal også bruge nogle fortrolige og kritiske personer fra dit netværk, som kan give dig denne vigtige feedback. Spørg 2-4 mennesker til råds, og undlad at spørge mennesker, som er for personligt involveret i dig såsom partner, nære venner eller familie. Dem, du spørger, skal have et grundigt kendskab til dig personligt og fagligt, og skal derfor vælges med omhu.
Vær sikker på, at hver person oprigtigt vil dig noget godt, og ikke nødvendigvis taler dig efter munden. Hver person skal kunne give konstruktiv og oprigtig feedback. Hver enkelt skal være kvalificeret og repræsentativ for dine omgivelser.
Du skal nu designe individuelle spørgsmål til hver person. Udtænk cirka fem velovervejede spørgsmål til hver af dem, du har udvalgt.

Hvem vil du spørge    Spørgsmål du vil stille
Person 1
Person 2
Person 3
Person 4

Giver du eller æder du energi?
Du skal være indstillet på, at det er dine omgivelser, der kan vurdere, om du giver eller æder andres energi. Ikke dig selv, så dommen om, hvorvidt du gør det ene eller det andet, kommer udefra. Er du parat til at finde ud af det? Find 5 personer i dit netværk som er konstruktiv men kritiske, og som giver dig ærlig feedback. De fleste af os har ikke brugt tid på at overveje og spørge folk omkring os om disse banale og basale, men relevante spørgsmål. Tal med dem om dit energiniveau og drive? Spørg ”tager jeg eller giver jeg energi?” Samler eller splitter jeg folk? Spørgsmålet er essentielt, da vi ofte er ”enten/eller”, ligeledes er det godt at vide om du trænger til at komme op i gear, eller trænger til at sætte tempoet lidt ned.

Spørg dem om følgende:

Hvordan opfatter du mig? Beskriv mig: ______________________________________________


Har jeg gennemslagskraft? Er jeg én man husker, i så fald for hvad: __________________________________________________________

Hvis de bare siger gode ting og ikke har nogen kritik til dig, som du kan arbejde videre med, behøver det ikke betyde at du ikke har noget at arbejde videre med. Det betyder ikke, at du ikke skal udvikle dig. Jeg hører folk sige ” sådan er jeg bare,” eller ”sådan har jeg altid været”, og bruger det som en undskyldning for ikke at tage arbejdstøjet på, og gøre noget ved det. Nogle mennesker kan være påfaldende afvisende overfor at forandre sig. Autentiske og passionerede personer fejler ligesom alle andre. Men en autentisk og passioneret person forsøger at rette op på sine fejl, lære af dem og dele ud af sin lærdom. En autentisk og passioneret person er sig selv, og gør en ærlig indsats for at forstå andre og har selvindsigt og selvværd. En autentisk person er en rollemodel, og det forpligter

Held og lykke! 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Soulaima skriver Skriv dig op