Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om strategi, ledelse og netværk

Netværk dog strategisk og for guds skyld professionelt!

Skrevet af:
7. februar 2011 | 3.611 Visninger | 4 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Soulaima Gourani

Ekspertblogger på Amino om strategi, ledelse og netværk

Netværk dog strategisk og for guds skyld  professionelt ?! 

Har du sikret dig selv, og din markedsværdi? eller udsætter du dig selv for kanibalisme?

Indirekte spiser mange af os af vore egne ressourcer, vi gnaver af vores viden, og udsulter vores markedsværdi. Vi bliver stille og rolig dummere, ganske enkelt. Årsagen er manglende fokus og investering i at bygge et strategisk netværk som er fremtidssikret, så det afspejler de professionelle ressourcer og kompetencer du har brug for lige nu, samt dem, du får brug for inden for en årrække (1-3 år). Over tid vil du opleve, at du får færre og færre kvalificerede indput fra dit netværk. Du kan opleve at du får mindre og mindre forretning, færre anbefalinger, mindre banebrydende viden eller næsten ingen NY inspiration.

Det gror fast og skrumper ind

Over tid oplever mange at deres netværk skrumper ind. Årsagen er at flere og flere af dem, du kender, begynder at kende hinanden (hvis de da ikke allerede kender hinanden), og vi begynder at blive venner, og mister evnen til at give hinanden ærlig, kritisk og konstruktiv feedback!

De fleste af os networker med folk, som ligner os selv på mere end 4 faktorer. Typisk er disse:
• køn
• nationalitet
• alder
• stilling
• uddannelse

Derved skaber vi os lukkede netværk, som over tid, betyder at du reproducerer gammel viden og får svært ved at skabe en succesfuld karriere. 

Årsagen er typisk at dit netværk er groet fast, og at I nu er blevet hinandens bedste venner. Det er livsfarligt. Dem der kender dig BEDST hjælper dig MINDST. Forklaringen er at bekendte ofte hjælper mere end venner. Dine venner kender dig typisk alt for godt og har alt for mange følelser overfor dig. De er derfor tilbageholdende med at ansætte dig, købe af dig eller, i værste konsekvens, ikke give dig anbefalinger. Tænk over hvem du får forretning, jobs mv fra. Er det venner/familie eller bekendte?  

Vær personlig, ikke privat

Du skal ikke sigte på at blive private venner med folk. Privat bliver du med en person, i det øjeblik de deler intime detaljer om dit private liv med vedkomne. Det er OK at folk udvikler varme tætte venskaber, det sker, også for mig. Men det bør ikke være et formål i sig selv, at folk skal synes så godt om dig, at I begynder at tage på familieferier sammen. Det er derimod altafgørende at du bliver personlig med dine relationer.

At du giver en lille bid af dig selv, og viser din personlighed, og åbner op for dine indre tanker, ideer og drømme fordrer og øger niveauet af tillid i en relation. Som tommelfingerregel kan du regne med at de gode tillidsvækkende dialog har 30 % personlig snak om emner der optager dig, og som fortæller noget om dig, dine holdninger, mærkesager og personlige forhold. 70 % af den øvrige dialog bør være faglig, professional, konstruktiv, og synergiorienteret.  


Kompetence eller tillid?
Networking er drevet af gensidig tillid, og derfor skal to mennesker kende hinanden til en vis grad for at have en relation. Har man udvekslet visitkort, og drukket en kop kaffe sammen, er det ikke ensbetydende med, at I har en relation. Mange netværker over tid med dem, de har fuld personlig tillid til, og ikke nødvendigvis med den som har den stærkeste kompetencer. Den direkte konsekvens er at, over tid, skrumper beslutningernes kvalitet. Endvidere opbygger mange et regnskab med hinanden hvor den ene tjeneste er den anden en tjeneste skyldig. Det er uhensigtsmæssigt men en naturlig konsekvens for mange ”gammeldags trænede ” networkere. At networke handler ikke om at holde nogen ude fra en magtposition, men handler om at kende dem som er faglig dygtigst indenfor deres felt, få dem til at bygge en personlig stærk og tillidsfuld relation med dig.

God fornøjelse derude!

Læs også


Kommentarer

Kim Ib Nielsen   den 13-02-2011 kl. 11:04

Hej Soulaima!

Jeg bare begynder at bruge nye websteder for netværk, og de er alle gratis.

Jeg bruger http://www.linkedin.com, http://www.danskemarked.dk, http://www.facebook.com., http://www.amino.dk

Er de gode til min firma?

MVH,

Kim

Er kommentaren brugbar? 0 0
Soulaima Gourani   den 24-02-2011 kl. 22:01

Hej Kim,

ja det er de. Jeg skal forsøge at gøre det kort ;-)

Altså - 2010 blev året, hvor danske virksomheder tog Facebook til sig og alle mulige sociale medier og væresteder til sig (inkl. Amino).

Dette bakkes op af en igangværende undersøgelse fra Social Semantic. Over 80 % af de danske virksomheder har på strategisk niveau arbejdet med sociale medier, mens 92 % planlægger at gøre det i 2011 og 2012.

På førstepladsen blandt de benyttede værktøjer ligger Facebook med 5 4 % penetration. Dermed overgår netværket både LinkedIn, Youtube og blogs i popularitet. Du skal være på..men hvordan? Er det et netværk, branding, eller hvad er det egentlig?

Fælden!

At networke sker såvel fysisk som virtuelt, så ja det er godt at være på Kim!

Det er ikke enten eller – det er både og. Flere og flere anvender internettet, når de skal brande sig selv, og pleje deres sociale relationer. Mange falder i fælden og får ikke det optimale ud af deres investerede tid, eller får rodet sig ud i mindre heldige situationer, fordi de ikke har været opmærksomme på hvordan man skiller det personlige fra det private!

Lad mig slå én ting fast; sociale medier er IKKE et privat samlingssted. Det er et offentligt medie, som du skal anvende, men brug det med omtanke.  De sociale medier folder sig i denne tid ud som netværk og kommunikationsværktøjer, der fra et strategisk perspektiv kan bruges til adskillige produktive formål, når du skal udvikle og pleje dine relationer.  Folk vedligeholder og genoptager kontakten med deres familie, venner, bekendte, arbejdskollegaer, kunder og chefer.  

Hvad er det du vil kommunikere? Det er ikke teknologien, der er interessant, men hvad du bruger den til. Gør dig gerne strategiske overvejelser om, hvilken kommunikation du gerne vil have med dine relationer igennem disse medier og væresteder.

Personligt bruger jeg dem til at kommunikere nyheder, som vedkommer mange i mit netværk. Jeg bruger dem også, hvis jeg skal henvende mig til en meget specifik del af mit netværk. Jeg ser det som en marketing og kommunikationsplatform. Ikke et privat forum - men lidt et personligt forum!

Statusopdateringer! I DK læser vi hinandens statusopdateringer (og BLOGS), som aldrig før.

Det er noget af det mest læste! Alle tre medier har løbende opdateringer om “Hvad du laver lige nu”. Folk læser dem rent faktisk, så sørg for at skrive det, der er væsentligt for dig, ikke blot, at du nu skal ned at handle. Du kan også bruge mediet til at udvide dit netværk med et større antal kontakter. Jo flere personer, du har i dit virtuelle netværk, jo flere kan du markedsføre dig og dine mærkesager til.

Det er ikke størrelsen!

Tro ikke, at fordi du kender 500 eller mere, har du et stort stærkt netværk. Du kan ikke have en stærk professionel relation til folk, du ikke har mødt, og ikke kender. Nogle kender alle, de har i deres virtuelle netværk, det gør jeg ikke nødvendigvis. Umiddelbart er det jo fristende at tænke, at jo flere kontakter du har i dit netværk, des bedre er det. Men kunsten at kunne netværke, er ikke at have så mange relationer i dit netværk som muligt, men at have de rigtige kontakter, og at vide, hvordan du bruger dit netværk rigtigt.

Web II medier er ikke enestående. Du kan ikke regne med at blot fordi I er venner på eksempelvis Facebook, Twitter eller linkedIn og Amino, at I reelt har en (stærk) relation. Dertil skal der ofte en fysisk kontakt til. Husk også i disse fora er du ikke alene, og du er ikke i fortroligt forum blandt venner. Disse medier er en dialog.

Det er ikke envejskommunikation ..så regn med aktivitet, også den kritiske. Du må være indstillet på ikke at kunne styre feedback, debat, kommentarer mv. Skriv dine statusopdateringer med det for øje at mange læser med. Skriv KUN noget du vil stå ved. Skriv noget der bekræfter folk i at du er en spændende person med interessante holdninger, mærkesager og gøren. Disse medier er personlig branding! Vær omhyggelig med stavefejl, slåfejl og den slags (om end det sker for os alle).

Vær interesseret og interessant!

Er du interessant som person, vil du blive overrasket over, hvor mange, der gerne vil være venner med dig, eller som følger dig. Jo mere interessant, du er, jo flere invitationer vil du få. Du kan overveje, om du vil være restriktiv eller large i forhold til at acceptere invitationer fra folk.

Hvem er på?

En nylig undersøgelse blandt 18-54 år er i USA (udført af mediegiganten NBC Universal) blevet spurgt til deres adfærd på web II medier. Undersøgelsen viser at:

• 40 % svarer de er storforbrugere, heraf svarer 34 % af de adspurgte kvinder at de tjekker eller skriver statusopdateringer før noget andet om morgenen.

• 20 % svarer at de tjekker deres profil i løbet af natten

• 26 % står op for at skrive/læse

• 57 % af de unge (generation Z) svarer at de foretrækker at ”tale” med andre via nettet frem for ansigt til ansigt

• ¼ af de adspurgte imellem 18 og 34 år siger at det er OK at bruge mediet til seriøse handlinger, eksempelvis at sige op.  

Det er stuerent!

Flere og flere virksomheder overvejer hvordan de kan få det bedste ud af disse medier.  Det er godt fordi vi vil i stigende grad se en sammensmeltning mellem sociale medier og virksomheder. De som er skeptiske overfor disse medier er ofte dem som ikke selv er brugere. Spørger du mig er det en selvfølge at du nysgerrigt men fornuftigt skal oprette en profil på de 1-2 mest anvendte medier. Dette er kun 1. Generation og vi kommer til at se en rygende udvikling indenfor brugen af disse medier, også i en udvidet version end den vi kender til nu. I disse fora handler det ikke om hvem du er i dit liv, det handler om hvem du er, når du er online. I disse fora bliver du opfattet udefra det du skriver, mener synes og tænker, mere end hvilken virksomhed eller job du repræsenterer.

Sådan kommer du i gang

• Overvej om din "målgruppe" er til stede på disse medier

• Få hjælp af en person som kender til mediet

• Opret en profil (få hjælp)

• Overvej hvad du gerne vil skrive, sige og vise (hav en plan)

• Inviter andre til at blive venner med dig, følge dig eller linke med

• Skriv, involver og lær  

• Vær personlig, ikke privat i dine statusopdateringer

70/30 reglen

Følg altid 70/30 reglen. Reglen går i al sin enkelhed ud på at, i 70 % af tiden du kommunikerer igennem dine statusopdateringer, må du gerne tale om noget fagligt, en opgave, en problemstilling – det professionelle, som optager dig. De øvrige 30 % af tiden skal du skrive om noget, der er personligt (ikke privat). Noget, som ligger dig på sinde, ting du overvejer, noget der interesserer, nager, bekymrer eller glæder dig.

Eksempel:

”Jeg overvejer om, jeg skal medvirke i den nye bog som Forlaget Politiken udgiver! Emnet er ” unge og sociale medier”. Jeg tænker som en gal over, om det er nu jeg skal takke ja tak. Vildt ikke!

I aften vil jeg derfor samle mine bedste venner og tale med dem om det. De plejer altid at være gode til at belyse udfordringer fra flere vinkler! Jeg glæder mig.. ”  

Håber det var svar nok Kim, ellers skriv igen..

Er kommentaren brugbar? 0 0
unlinteft   den 04-04-2011 kl. 08:25

l?rt en masse

Er kommentaren brugbar? 0 0
Freja S   den 12-10-2012 kl. 20:21

Er det ikke at skære alle platforme over én kam, når du skriver, at sociale medier ikke bør indeholde nogle private deltajer? Det kommer vel an på, hvilke kontakter du har på den specifikke profil. Jeg har f.eks. nedtonet de forretningsmæssige forbindelser på Facebook, medmindre det er nogen, jeg har et tæt samarbejde med. Til gengæld tilføjer jeg gerne en forretningsforbindelse på LinkedIn, selvom jeg kun har mødt vedkommende én gang. På Facebook kan man gøre sin profil meget lukket for andre end dem, der står på "vennelisten". Jeg er enig i, at man ikke skal udpensle sit privatliv på online medier, men mener også, at der er forskel på, hvilken platform det er. Naturligvis skal man kun skrive noget, man kan stå inde for, men vægten af personligt og fagligt bør være forskelligt afhængigt af mediet, efter min mening.

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: en + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Soulaima skriver


Lær af de bedste!

Bliv en formidabel foredragsholder. Brug dine talegaver til at sælge dine produkter. Gør din nysgerrighed til en forretning.

Overkom nervøsitet og få mere magi i dit liv. Kom med i Anne & Soulaimas Fitness Center for Foredragsholdere. 

Læs mere - Nerdy Speakers


   


Soulaima på Twitter

Hvis du vil have besked når Soulaima og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer