Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Sarah Fra Vissuel 5 tidsrøvere i din markedsføring - gør du mon det her

5 tidsrøvere i din markedsføring - gør du mon det her

2.052 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 September 2021

5 tidsrøvere når du designer den visuelle del af din markedsføring - gør du mon det her.

Jeg er fortaler for, at du som selvstændig selv skal kunne stå for dele af din egen markedsføring.
Du skal nemlig kunne handle hurtigt på dine ideer og lave nye tiltag i din virksomhed uden at skulle vente.

Men jeg har også lagt mærke til, at dig der selv står for din markedsføring, bruger uhensigtsmæssig meget tid nogle helt bestemte steder.

De fleste af os har travlt. Det kan være med at skaffe nye kunder eller med at servicere de kunder, du allerede har. Og netop derfor er det fjollet at bruge ekstra tid, hvor det ikke er nødvendigt.

Jeg har samlet de 5 største tidsrøvere jeg møder, hos dig der selv laver din markedsføring.

 

1. Tidsrøver:

Kreativitet.

Jeg ved det godt. Det kan være super sjovt og hyggeligt at designe en flyer, en plakat, et postkort eller et coverbillede.

Det er hyggeligt at sidde og nusse med, at få det til at se lækkert ud. Og at finde ud af, hvilke skrifttyper, farver og former, der passer sammen. I get it. Det kreative gen har jeg om nogen.

Men jeg er også nødt til at fortælle dig, at din kreativitet er med til at skyde dig i foden.

Når du skifter skrifttyper, farver og former hele tiden, så får du nemlig ikke noget sammenhængende brand.
Dine kunder vil få svært ved at genkende dig og din virksomhed, fordi hver gang du skifter visuelt udtryk er din opbyggede genkendelighed skyllet ud med badevandet.

Det er derfor store virksomheder ikke skifter branding og farvevalg lige så tit som tøjmode og sæson.

I stedet vil jeg anbefale dig at få defineret dit visuelle udtryk én gang for alle. Få valgt hvilke skrifttyper og farver du bruger i din virksomhed.

Sørg samtidig for at det visuelle udtryk passer til virksomheden, visionen, målgruppen  - OG hvis du er soloselvstændig skal det også passe til DIG som person.

2. Tidsrøver:

Forfra hver gang

Måske er du én af dem, der starter forfra hver gang.

Når du laver grafikken til et opslag på din Facebookside, din Instagramprofil eller til LinkedIn, så åbner du Canva (eller dit valgte designprogram) og åbner et nyt dokument.

Det er noget nær den sværeste opgave du kan stille dig selv.

At starte med det “hvide papir”

Kreativiteten flyder ikke bedre på et blankt lærred.

Tvært imod …

Og derfor vil jeg ikke anbefale dig at starte forfra hver gang. 

I stedet skal du bruge skabeloner. Skabeloner som er designet til at passe til din virksomhed og dit behov. De skal selvfølgelig passe til virksomhedens visuelle udtryk, men ikke nok med det. De kan med fordel også være designet så de passer lige ned i dit behov.

På den måde kan du måske nøjes med at skifte billedet eller videoen - og lidt tekst. Og så er du good to go.


Det her kan reelt spare dig TIMER.

Tænk over det.

Når du starter forfra hver gang - så går der nemt et kvarter, en halv eller en hel time før du er tilfreds med resultatet. 

Hvis du i stedet kan nøjes med at skifte billede og tekst - så er du færdig med den opgave på måske 3 minutter.

3. Tidsrøver:

Du kender ikke dit værktøj godt nok

Når du kender de værktøjer du bruger, vil du helt naturligt blive hurtigere til at bruge dem.


Derfor vil jeg anbefale dig at vælge ét designværktøj og lære det at kende til bunds.

Blive god til at bruge det, lære genvejene at kende, lære hvor de forskellige funktioner ligger og hvordan de fungerer. På den måde spilder du ikke værdifuld tid på at lede efter en knap eller undersøge, hvordan du gør noget bestemt.

Designværktøjer som Canva, Photoshop, Pixlr, Crello, DesignBold og mange mange flere er super gode. Jeg anbefaler selvfølgelig Canva til dig der er selvstændig, fordi det efter min mening har alt hvad du umiddelbart skal bruge for at designe den visuelle del af din markedsføring.


Jeg kan lige give dig 3 hurtige tricks i Canva, som vil hjælpe dig fremover og gøre dig hurtigere:

Du kan gemme billeder, videoer og elementer, som du bruger ofte, ved at hjertemarkere dem. På den måde kan du nemt finde frem til dem igen.

Når du designer kan du med tasten ’t’ få et tekstfelt frem, helt uden at skulle lede efter det.

Du kan gemme dine brandfarver og skrifttyper. Så vil du altid i alle de designs du laver, have nem adgang til dem uden at lede andre steder.

4. Tidsrøver:

Rod 

Når du roder så bruger, du for lang tid på at lede efter dine ting

Nej jeg snakker ikke om at du hverken kan finde dine briller eller dine nøgler.

Men om digitalt rod. 



Hvis du fx  ikke har styr på; 

Hvor du har gemt dine skabeloner, Hvor de billeder du plejer at bruge er, Eller hvor dine kundeudtalelser ligger så kan det jo tage oceaner af tid  for dig at finde frem til dem igen.

Så kan du enten droppe at bruge dem (og i stedet bruge tid på fx at designe nyt) eller lede til du får grå hår …


Derfor vil jeg klart anbefale dig at lave et mappesystem, som hjælper dig med at holde styr på og finde frem til fx billeder af dine produkter, af dig selv eller af dine kunder.

Så har du altid materialet lige ved hånden.

Afhængig af, hvilke programmer du bruger, kan du vælge at lave mapperne på din egen computer eller direkte i programmet. Er du én af dem der bruger Canva, kan du gemme direkte i mapper på Canvas egen platform.

5. Tidsrøver: 

Tal og data

Jeg ser en tendens til at soloselvstændige går alt for højt op i tal og data. Forstå mig ret. Tal og data ER vigtige.

MEN

Når du ender med at gå op i, om dit opslag har fået 30 eller 35 likes. Og når du kommer til at tjekke op på det flere gange om dagen, så vil jeg bruge min energi et andet sted. 

Det er nemlig ikke sundt for dig og heller ikke særlig effektiv brug af din tid.

Det her kan du gøre i stedet for: 

Sæt dig et mål for hvad du vil opnå i starten af måneden.

Følg op på, hvordan det går med dit mål én gang om ugen. Her kan du dykke dybere ned. Se hvilke opslag der klarede sig godt. Hvilke annoncer der blev taget godt imod. Hvad der ikke fungerede osv.



Men nøjes med at følge op en gang om ugen i stedet for at holde løbende øje.

Det vil hjælpe din hjerne med at fokusere på alle de andre vigtige opgaver du har i din virksomhed - og ikke kun blive tiltrukket af det dopamin-kick den får ved endnu et like.

Hvis det kan hjælpe dig, så slå evt notifikationerne fra på din telefon. På den måde bliver du ikke mindet om konstant at du får likes.


Få inspiration til flere ting, der kan spare dig tid i din markedsføring i podcastepisoden her


 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Sarah skriver Skriv dig op