Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Rolf Høegh fra Resultatskaber.dk og Place2live Er du god til at presse prisen i bund, hver gang du køber ind?

Er du god til at presse prisen i bund, hver gang du køber ind?

17.008 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 September 2012

...så læs lige dette

Er du typen, som altid søger den billigste pris, uanset hvad du køber?
Du elsker at prutte om prisen og føler du har vundet, når prisen er presset i bund?

Så tænk dig grundigt om
hvis du også bruger det over for dine leverandører.
Jeg kender mange, som effektivt har fået presset deres leverandører ned i pris.

Desværre presser mange prisen så langt ned
at man bliver en uinteressant kunde.
Er det interessant at være en uinteressant kunde?
Nej, for uinteressante kunder kan ikke forvente den service som er nødvendig
– hvis du står og mangler et parti varer som skal leveres hurtigt, hvis varen er forsinket eller ikke har den rette kvalitet.

Så kommer du bagest i køen, hvis du er en uinteressant kunde.

Lad mig give dig et eksempel
Da vi for mange år siden åbnede en ny mæglerbutik i Helsingør, blev jeg kontaktet af - desværre nu afdøde - afdelingsdirektør Robert Thor Andersen fra Jyske Bank, som ønskede vi skulle være kunde dér.

Dagen efter lå der et tilbud på mit bord.
Jeg sammenlignede med det, jeg på det tidspunkt betalte en anden bank.
Det nye tilbud var favorabelt.
Sagde jeg ja med det samme?
Nej, det gjorde jeg ikke.
Her er præcis hvad der skete, da jeg ringede til Robert Andersen:

Rolf: ”Tak for tilbuddet. Jeg er faktisk tæt på at sige ja til det, men den rente er jeg ikke tilfreds med!”

Robert: ”Jeg kan fortælle dig, at jeg har sat renten så lavt, at det er en rigtig dårlig forretning for os.
Vi tjener ikke en krone på at få dig som kunde.
Men når jeg har gjort det, skyldes det, at vi meget gerne vil have en virksomhed som jeres som kunde.
Jeg aner ikke, hvordan jeg kan sætte renten længere ned.”

Rolf: ”Hvem siger renten skal sættes ned?”

Robert: ”Sagde du ikke, at du var utilfreds med renten?”

Rolf: ”Jo, det gjorde jeg.”

Robert: ”Men du er jo utilfreds med renten. Jeg forstår vist ikke helt …”

Rolf: ”Jo, jeg er utilfreds med renten.
Når I ikke tjener penge på mig, bliver jeg hurtigt en uinteressant kunde.
Jeg kan ikke forvente I vil hjælpe mig ret meget, når I ikke tjener penge på mig.
Får vi en ny kredit-krise er jeg den første kunde, som I med glæde siger farvel til.
Skal jeg være kunde i Jyske Bank skal vi begge have glæde af det.
Derfor vil jeg foreslå, at renten sættes op med 0,5 %.”

Robert blev fuldstændig tavs.
Det havde han ikke oplevet før.
10 minutter efter stod Robert på mit kontor med de nye tal.
Han var dybt imponeret – og meget glad. Og det var jeg også.

Konklusion:
Pas på du ikke er alt for ”for dygtig” når du køber ind.
Du skal være en interessant kunde, som der kan tjenes en rimelig avance på,
Ellers kan du ikke forvente, at din leverandør står på hovedet for dig, når du har brug for det.

Hilsen
Rolf

Rolf Høegh
Resultatskaber.dk og Place2live

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rolf skriver Skriv dig op