Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Vil du være rigtig populær?

25,567 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 April 2012

Denne idé gælder for alle som gerne vil være rigtig populære.
Hos kæresten, ægtefællen, kollegerne, familien, vennerne og forretninsgsforbindelser. Alle vegne kan den bruges.

Her viser jeg et eksempel hvis du er single og gerne vil være populær hos en forhåbentlig kommende kæreste:

Sådan gør du "bare"
Du gør præcis hvad en dygtig og succerig sælger gør: 
Lader være med at snakke hele tiden. Du stilller kun spørgsmål, lytter aktivt og ægte interesseret.
Hvis den anden hele tiden får lov at tale, vil personen synes du er dejlig og ufattelig klog, selv om (læs: fordi) du ikke sagde ret meget.

Når du så møder din nye kærestes forældre, så brug samme metode. Stil spørgsmål, lyt aktivt og ægte interesseret.
Men kun hvis du mener det alvorligt. For både kæresten og forældrene bliver så vilde med dig at du aldrig slipper ud af familien igen.

Når du så har fået bid, så husk hvad der var årsagen til at det lykkedes.
Hvis du dropper teknikken nu, finder den anden jo ud af at du slet ikke var så interessant – og så er det slut. Det er jo ikke så godt.

Du så jo selv resultatet, så hvorfor ikke fortsætte resten af livet med at stille spørgsmål og lytte interesseret til den anden? Så vil du som mig være nyforelsket resten af livet.   

Konklusion
Som sagt var det kun et eksempel. Ideen kan bruges i alle andre situationer også.
Stil spørgsmål, lyt interesseret og med ægte interesse.
Gør det over for din ægtefælle, dine børn, dine børnebørn, din chef, dine kolleger, ja, alle du møder på din vej.
Hvis du ikke var så pokkers populær i forvejen, så bliver du det nu.

Hvem kan stå for sådan en person?
Sådan et menneske der næsten ikke taler, men stiller spørgsmål og lytter aktivt, opfattes af andre som interessant og uselvisk.

Desværre er sådanne mennesker er så sjældne at et eksemplar af racen burde fremvises på Nationalmuseet, så alle andre bare en enkelt gang i livet kan opleve det.

God påske og god vind med resten af dit spændende liv.

Hilsen
Rolf Høegh

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rolf skriver Skriv dig op