Du bestemmer om 2012 bliver godt

Det er NU du skal beslutte hvordan 2012 bliver:

Vælg selv:
1. 2012 bliver lige så dårligt (eller godt for nogle få) som 2011 - eller måske endnu dårligere
2. 2012 bliver et år hvor du - trods markedet er vigende - får en flot fremgang.

Og uanset hvad du vælger, så får du ret.
Hvordan det?

1. Hvis du bestemmer året bliver som 2011 eller dårligere, vil det præge dine handlinger.
Du vil angribe markedet defensivt. For du tror jo på at det er svært.
Du vil spare dig ud af krisen. Måske fyre et par dygtige medarbejdere.
Du bliver defensiv over for nye ideer som koster penge.
Du sparer på din egen og dine folks uddannelse.
Og håber dine konkurrenter gør det samme.

2. Når du bestemmer at 2012 bliver et rigtig godt år, vil det også præge dine handlinger:
Du vil angribe markedet offensivt. For du tror på dig selv og dine produkter.
Du vil investere dig ud af krisen.  Ikke voldsomt men nok.
Du vil uddanne dine folk til at blive endnu bedre.
Du sætter i nye ideer i gang, selv om de på den korte bane koster penge.
Men du ved at du ikke kan tjene penge uden først at tage en kalkuleret risiko.
Du investerer i din egen og dine folks uddannelse så I bedre kan klare jeres konkurrenter.
Og håber dine konkurrenter ikke gør det samme ...

Valget er dit - husk uanset hvad du vælger, så får du ret ...

Må jeg have lov at ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Vil du se et eksempel på det virker, så læs mit PS nederst.
Historien er lidt lang, derfor kommer den som et PS som du kun skal læse hvis du vil se at det virker.

Bedste hilsener
Rolf

PS: Læs kun videre hvis du vil se det virke i praksis:

I starten af december 1982 måtte jeg træffe samme beslutning.
Jeg havde fået konstateret en svulst der sad ca. 0,2 mm fra hjernen. Den voksede hver dag.
Risikoen ved operationen var stor for at jeg ville kunne blive lam resten af mit liv og miste min hukommelse. 
Ikke noget godt udgangspunkt for ejendomsmægler.

Under alle omstændigheder ville jeg som minimum miste den ene balance og hørelsen på det ene øre. Shit!
Det ville derefter tage 4-6 måneder for at kunne gå normalt - grundet den manglende balance.
Samtidig var ejendomsmarkedet langt nede, og min daværende forretning havde store problemer.

Hvad skulle jeg gøre?
Enten skære ind til benet i min lille virksomhed. Spare hvor spares kunne. Eller lukke og slukke.

Men jeg besluttede noget andet:

På det tidspunkt havde jeg kontor i en dejlige, men på det tidspunkt lille by Skævinge uden for Hillerød.
Jeg besluttede at hvis virksomheden (ikke mig, men virksomheden) skulle overleve, SKULLE den flyttes til Hillerød.
Ellers kunne vi ikke - som tiltrængt - udvide omsætningen.
Jeg fandt et lokale. Det kostede en del at indrette.
Jeg anede ikke hvor jeg skulle få pengene fra.
Men jeg tog lokalet og aftalte med lokale håndværkere at ombygningen var klar 1. januar.

Da jeg var bange for min bank måske en dag ville lukke min overtrukne kassekredit, oprettede jeg i en anden bank en konto hvor jeg satte en penge ind når jeg havde solgt en bolig.
Så vidste jeg at håndværkerne - som havde vist mig stor tillid - kunne få deres penge. Og det fik de.

Sådan endte det:

Jeg blev opereret den 15. marts 1983. Jeg havde flyttet forretningen 1. januar. 
Den dag jeg tog på hospitalet, havde min forretning udviklet sig positivt grundet flytningen - og troen på jeg kunne klare det - at der var penge i kassen til 2 måneders drift uden omsætning.
Desværre tog det næsten 6 måneder før jeg kunne gå normalt og var 100 % kampklar.
Man takket være min elskede Hanni og mine medarbejdere Inge Karskov og Anne Degn blev der solgt rigtgig mange ejendomme mens jeg lå syg.
Jeg er dybt taknemmelig for deres fremragende indsats. Tak skal I have.

Morale:

Havde jeg ikke taget chancen, ville jeg i dag have siddet i mit lille kontor og sagt: "Godt jeg ikke tog chancen dengang". 
I dag kan jeg konstatere at vores lille firma er vokset til ca. 40 medarbejdere i 14 afdelinger og et spændende franchisekoncept.
Samtidig er jeg blevet forfatter og foredragsholder.

Derfor er jeg glad for min beslutning i december 1982.

PPS:

3 måneder efter operationen VILLE jeg kunne gå selv. Også på gaden.
Men folk troede jeg var fuld. Holdt jeg op med at gå af den grund?
Nej. Men jeg tog en stok og en stor bandage på hovedet (selv om der ikke var brug for nogen af delene). Så kunne folk se jeg var syg og ikke fuld. Nu blev de stolte af mig i stedet.

I dag klarer jeg mig fremragende med kun en balance og et døvt øre.
Kun få er klar over mit handikap.
En gang imellem er det dejligt at vende det døve øre til