Selv om du undrer dig over overskriften, så læs hvorfor det er så vigtigt at stå af på 2. sal

Sådan en herlig søndag morgen vil jeg gerne dele en oplevelse som jeg håber du kan lære noget af.

Da jeg var 25 år, mente jeg, at tiden nu var kommet blive direktør. Jeg søgte 2 jobs, det ene som direktørlærling hos rejsekongen Simon Spies og det andet som direktør for Høm Sommerhuse. Så kunne jeg næsten ikke stile højere.

For at skabe lidt interesse for min ansøgning, brugte jeg et brevpapir for en forening som vist stadig kun har et medlem, nemlig mig. Den hedder:

”Foreningen af unge erhvervsfolk som ønsker at arbejde utraditionelt med henblik på hastig økonomisk fremgang”

Mit møde med rejsekongen Simon Spies

Et par dage efter læste jeg i avisen, at Simon Spies havde fået mere end 500 ansøgninger. Jeg blev lidt nervøs. Mon han nogensinde opdagede min ansøgning i bunken?

Jeg har aldrig siddet og ventet på heldet. Jeg søger altid at påvirke heldet, hvis jeg på nogen måde kan. Derfor sendte jeg et telegram. Unge læsere har næppe hørt om et telegram. En slags besværlig SMS hvor teksten blev indtelefoneret eller indleveret på et posthus. Senere kørte et postbud ud for at aflevere teksten til modtageren.

Telegrammet lød i sin korthed:
”Kære hr. Spies. Hvis De er interesseret i at ansætte en mand som mig, skal De nok ikke vente for længe. Håber De har tid til en samtale. Venlig hilsen Rolf Høegh.

To dage efter fik jeg en opringning fra ”Formandens sekretariat” som inviterede mig til møde med Simon Spies. Da jeg trådte ind ad døren, ville jeg give hånden, men blev affejet af manden med det store vilde skæg og de lilla sokker. Han gnæggede venligt med sin usædvanlige stemme: ”Jeg giver ikke hånd, men sid ned hr. Høegh”.

Efter vi havde talt i en tid, udbrød han: ”De ser lidt ung ud. Hvor gammel er De?” ”Jeg er 25 år, hr. Spies,” sagde jeg og prøvede at se lidt mere moden ud end jeg var. Så sagde han: ”De er for ung. Hvis De havde skrevet Deres alder i ansøgningen, havde jeg aldrig inviteret Dem”.

Jeg mente samtalen var slut, så jeg rejste mig

"Undskyld, hr. Spies,” sagde jeg og rejste mig for at gå. "Hvis jeg alligevel er for ung, er der ingen grund til at spilde Deres eller min tid". Spies så overrasket ud og udbrød: ”Vent lige. Ta’ det nu roligt. Sæt Dem ned og lad os snakke færdigt,” og jeg satte mig igen.

”De er godt nok ung, men en så energisk mand som Dem kan vi godt bruge her i virksomheden. Jeg vil bede Dem stå af på 2. sal og tale med min salgschef. Fortæl at jeg har sendt Dem. Jeg er sikker på at I vil kunne arbejde godt sammen.”

Jeg rejste mig igen og sagde tak for samtalen

Simon Spies fulgte mig helt hen til elevatoren. Da jeg trådte ind i den, forsøgte han først med stokken at ramme 2. sals knappen. Det mislykkedes. Så rakte han hånden ind og trykkede på 2. sal. Han var lige ved at få hånden i klemme da elevator-døren lukkede sig.

Han må have fornemmet mine tanker: ”Her kommer en gudsbenådet IBM-konsulent og søger job som direktørlærling - og så tilbyder Spies ham et job med at sælge rejser til familien Danmark. Aldrig i livet …”

Elevatoren stoppede på 2. sal. Døren åbnede sig langsomt. Jeg trådte et skridt frem og så ind på etagen. ”Skulle jeg alligevel gå ud og se, hvad der gemte sig her på 2. sal?”

Jeg trådte et skridt tilbage, trykkede på Stuen og snart var jeg ude i Københavns gader …

Gad vide hvad der var sket, hvis jeg var stået af på 2. sal? Måske havde der virkelig været noget i det job der blev tilbudt.

Men jeg lærte meget af, at jeg ikke stod af på 2. sal

Jeg havde helt glemt den anden ansøgning jeg havde sendt. Pludselig en dag kom der brev fra N.S. Høm. Jeg blev inviteret til samtale.

Efter en god lang snak troede jeg at Høm og Spies havde talt sammen. For Høm sagde præcis det: ”De ser lidt ung ud.”
Han fik også min alder at vide. "Ups, nu igen," tænkte jeg …

Høm kunne have beklaget sig over at jeg ikke havde skrevet min alder. I stedet sagde Høm venligt: ”De har ikke skrevet Deres alder, for så var De ikke blevet inviteret. Jeg har ikke skrevet at stillingen er i Sindal i Nordjylland, for så havde jeg ikke fået de mange ansøgninger jeg fik." Så fortsatte Høm: ”Skal vi ikke sige det står lige - og i stedet se at få noget ud af denne samtale, selv om jeg ikke kan tilbyde dem jobbet som direktør?” 

Nu huskede jeg at stå af på 2. sal

”Jo tak,” sagde jeg og tænkte på min samtale med Spies.
Denne gang ville jeg stå af på 2. sal og se hvad der gemte sig der …

Så tilbød Høm mig et drømmejob i hans ejendomsmæglervirksomhed. Et kanon job fordi jeg huskede at tjekke hvad der gemte sig på 2. sal. Havde jeg ikke mødt Simon Spies, havde jeg ikke forhandlet videre med Høm. Det er i øvrigt en herlig forhandling jeg havde med N.S. Høm. Den er beskrevet nøje i min bog "En sælgers bekendelser" som du kan låne helt gratis på biblioteket, så du slipper for at købe den.

Havde jeg ikke "stået af på 2. sal", var jeg ikke kommet ind i ejendomsmæglerbranchen hvor jeg i al ubeskedenhed må sige, at jeg har klaret mig nogenlunde.

Så husk, hvis du bliver tilbudt job, samarbejdsaftale eller andet, så husk stå af på 2. sal før du bare siger nej tak. Så finder du af om det måske alligevel er noget for dig.

God søndag. Imorgen venter alle dine kunder på dig.
Jeg er så heldig allerede idag at møder kunder på en herregård vi har til salg ved Næstved.

Hilsen
Rolf