Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Nina Maria Mørk fra mainplot Sprog i farten: Bøvler du i dine tekster?

Sprog i farten: Bøvler du i dine tekster?

5.312 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
31 May 2011

I min virksomhed hjælper jeg blandt andet virksomheder med at gennemskrive deres tekster. Det vil sige, jeg retter tekster, som de allerede har skrevet, så teksterne bliver forbedret både sprogligt og grammatisk. Noget af det, jeg stort set altid retter, er brugen af forkortelser.

Forkortelser er både praktiske og bøvlede. Praktiske fordi du kan spare på anslagene i teksten, bøvlede fordi de skæmmer teksten og hæmmer læserytmen.

Mit bedste råd er, at du undgår forkortelser. Skriv i stedet ordene helt ud, så du sikrer, at dit budskab faktisk når frem til din modtager.

Du skal droppe forkortelserne, fordi:

  • forkortelser virker kun, når dine læsere forstår dem - og der er altså mange, der ikke kender de mest gængse forkortelser (og slet ikke de hjemmestrikkede forkortelser, som jeg også ser en del af).
  • forkortelser gør teksten mere besværlig at læse for dine læsere - i stedet for bare at læse teksten flydende vil dine læsere (også dem, der kender forkortelserne) automatisk stoppe op ved forkortelserne og overveje, hvad de forskellige bogstaver står for.
  • forkortelser kræver, du bruger dem konsekvent. Eksempelvis dur det ikke, at du det ene øjeblik skriver 'fx', mens du det næste øjeblik skriver 'f.eks.'

Forkortelser er selvfølgelig ikke helt forbudte. Selv skriver jeg altid 'fx' i stedet for 'for eksempel', fordi jeg synes, det ser pænere ud (ved godt, det ikke giver mening, men det synes jeg altså).

Min pointe er, at du ikke skal bruge dem unødigt, og at du, hvis du insisterer på at bruge én eller to af dem, skal overveje 1) er forkortelsen kendt af din modtager? og 2) er den skrevet korrekt? (her taler vi fx om, at punktummerne er placeret de rigtige steder (eksempel: bla = forkert, mens bl.a. = rigtigt)).

Og med alle de ting du skal overveje, kan vi vel hurtigt konkludere, at det bare er lettere at skrive forkortelserne ud Smile

Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne vil have her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster - omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer, når jeg har noget på hjertet. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis det gavner formidlingen.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Nina skriver Skriv dig op