Jeg elsker at se dokumentarserier.
Og ser hver uge frem til at se ”De unge bugtvognsforhandlere”.
Deres udfordringer med i det hele taget at skabe en profitabel virksomhed.
Deres kamp for at finde deres mest profitable produktsortiment og niche.
Deres udfordringer med at afslutte en profitabel handel.
Deres udfordringer med at få deres markedsføring til at blive profitabel. Osv.
Meget, meget realistisk og lærerrigt.
I den seneste udsendelse havde den ene af brugtvognsforhandlerne besluttet sig for at ændre på hans produktsortiment.
Og han havde besluttet sig for en række radioreklamer til at skaffenye kunder til hans nye produktsortiment
Han ville bruge en 75.000 kroner på radioreklamer.
Vi så ham så indtale nogle radiospots hos Radio ABC i Randers.
Og vi så ham forlade Radio ABC med ordene:
”Jeg håber sgu godt nok, at det har sin effekt”
Det første jeg tænkte på, da han sagde de ord, var en spillemaskine.
Jeg forestillede mig ham stående foran en ”enarmet tyveknægt” og håbe på 3 ens.
Men hvor ofte er det lige, at 3 ens kommer frem?
Sjældent.
Jeg kalder det ”HÅBMARKETING”
Og den eneste, der sandsynligvis tjener penge på ”HÅBMARKETING” er i dette tilfælde radiostationen.
Den unge brugtvognsforhandler skulle meget hellerede stå foran en salgsautomat.
Du ved en af dem, hvor du smider en mønt i salgsautomaten og trykker på f.eks. en pose peanuts eller en dåsesodavand, eller hvad du nu ønsker.
Og ud kommer lige nøjagtig det, du har trykket på.
Succesfuld marketing fungerer på fuldstændig samme måde.
For nylig havde jeg fornøjelse at deltage i iværksættermøde, hvor emnet var markedsføring.
Her havde en af deltagerne også lavet en aftale med en avis om dels avisreklamer og dels radioreklamer.
70.000 kroner for 1 år.
Og han kunne kun ændre på teksten 4 gange i løbet af året.
Efter næsten små 8 ugers intensiv avis- og radioreklame havde iværksætteren fået 1 henvendelse.
Som i parentes bemærket ikke – endnu – havde ført til et salg.
Endnu et eksempel på ”HÅBMARKETING”
Det gør sgu ondt og skærer helt ind i mit hjerte.
Succesfuld marketing er og har altid været:
”Det rigtige budskab. Til den rigtige gruppe af mennesker. Leveret gennem de(t) rigtige medier(a). Med den rigtige timing”
Der er bare så meget, som kan gå galt.
* Du kan have det rigtige budskab; men til den forkerte gruppe af mennesker
* Du kan have den rigtige gruppe af mennesker; men det forkerte budskab
* Du kan have den rigtige gruppe af mennesker, det rigtige budskab; men leveret gennem de forkerte medier
* Du kan have den rigtige gruppe af mennesker, det rigtige budskab, de rigtige medier; men den forkerte timing
* Osv.
Og tænk også på at:
* Alt i marketing er en test
* Få det nu til at virke i det små, inden du skalerer og
* Marketing er en systematisk proces
Uanset.
Så er jeg af den faste overbevisning, at der ikke findes noget bedre værktøj til at skabe en levedygtig, langvarig og profitabel virksomhed end MARKETING.
Selvfølgelig i kombination med dine produkter eller serviceydelser.
Håber du vil reflektere lidt over dette blogindlæg.
Og måske skrive en lille kommentar?
Afstanden mellem drøm og realitet – den hedder nemlig handling.
Med venlig iværksætter hilsen
Mogens
PS. Har du 5 minutter mere, så prøv at læse dette blogindlæg: http://www.amino.dk/blogs/mogensbertelsen/archive/2014/02/27/succesfulde-iv-230-rks-230-tters-allerbedste-marketing-mindsets.aspx