Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Bare ærgeligt, Sunny Boy!

4.419 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 May 2011

En vigtig ting at huske, når man planlægger sin markedsføring med video er, at hele historien ikke nødvendigvis skal fortælles på een gang. Man kan gøre sit web-site og sine potentielle kunder en tjeneste ved at vise videoer, der fortæller små bidder af ens budskab.

Ok, forestil dig, at vi har Hr eller Fru virksomhedsejer med eget web-site, der gerne vil bruge video. Måske vil man gerne i web-film både fortælle om sin baggrund, sine produkter, sine medarbejdere og sin forretning. Og når man nu er igang, så vil man også gerne lade sine kunder fortælle, hvor fantastisk en service, man får lige her i butikken. Og når vi nu er igang, så vil man også gerne fortælle om fremtidige planer. 

Hvis man kontakter et filmselskab for at få lavet en web-film, vil de sikkert trylle et manuskript frem, der indeholder alt det og pakke det ind i lækker speak med musik und alles: 50.000 kr at betale, eller noget i den stil for den forkromede web-film, man i lang tid har gået og ønsket sig. Man sætter filmen på sit web-site og er glad. Men måske kun kort tid....???

For måske ændrer ens forretning sig (den slags sker faktisk ret tit), man finder på nogle nye produkter, og så er den flotte web-film pludselig ikke aktuel længere. Måske skifter man ud i medarbejderstaben, og web-filmen er ikke længere helt opdateret. Måske finder du som virksomhedsejer en ny vinkel på din kommunikation til kunderne, og det var ikke lige det, du fik formuleret i din flotte web-film.

Filmselskabet vil da være klar til at lave en ny film til dig, men er du klar til at betale 50.000 kr. Sikkert ikke.

Derfor kan man med fordel splitte sin markedsføring med video op. En lille film, hvor du som virksomhedsejer kommunikerer dit budskab. En lille film et andet sted på sitet, hvor dine bedste kunder roser dig til skyerne. En bette video med produktpræsentation af den der fremragende dippedut, du producerer i et andet hjørne.  

Alle dele kan skiftes ud. Og samtidig gør du dine potentielle kunder en tjeneste ved, at de kan klikke på lige præcis det, de gerne vil høre/se noget om. Video har den fordel, at det kommunikerer meget direkte og insisterende med seerne. Det betyder at dukker der noget op i en web-film, som vi ikke er interesserede i at høre om eller gider at se på, så klikker man væk. Bare ærgeligt, Sunny-boy, hvis seerne f.eks aldrig nåede hen til at høre dine glade kunder udtale sig, fordi de først kommer 2 min inde i din flotte web-film.

Håber, du kan bruge det til noget. Skriv gerne kommentar nedenfor.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Mikael skriver Skriv dig op