Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Luciano Bellacci YouTube-ads for SMV'ere – det er let, det er billigt og det virker

YouTube-ads for SMV'ere – det er let, det er billigt og det virker

1.266 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 June 2021

YouTube-ads – altså videoannoncer, der kører via Google Ads, men på YouTube, er et meget overset eksponeringsrum. Formatet egner sig til stort set alle virksomheder – både på B2B og B2C-niveau og videovisningerne kan fås helt ned til noget der ligner 20 øre pr. visning. Eller endda lavere i nogle tilfælde. Derfor er YouTube-ads især egnet til SMV'ere – små og mellemstore virksomheder der kan være begrænset ift. annoncebudget, men som har brug for et eksponeringsmedie, der taler godt sammen med de øvrige annonceringskanaler.

Der er flere formater på YouTube, men du skal kun bruge ét

Selvom YouTube både stiller 6-sekunders Bumper ads, Video discovery-annoncer, Masthead og meget andet sjovt til rådighed, er der kun et format, du skal fokusere på: Trueview in-stream annoncer, der kan skippes. Du kender dem. Det er de annoncer, der kan skippes efter 5 sekunder. Annoncerne kan vrides for masser af gratis eksponering. Hvorfor? Fordi, at du først betaler, når brugerne har set hele din video, hvis videoen er under 30 sekunder lang, eller når brugerne har set min. 30 sekunder af din video, hvis den er over 30 sekunder lang. Så – hver gang den skippes, får du 5 sekunders gratis branding.

Med ovenstående in mente er det oplagt at lave en video, der passer i formatet, så den er lige under 30 sekunder lang og har fuld smadder på branding de første 5 sekunder.

Hvad er nyt?

Som et led i, at der den seneste tid har været stort fokus på SMV'ere, har Google lanceret en simplificeret løsning til udarbejdelse af YouTube-ads. I forbindelse med dette kan annoncører lancere YouTube-ads direkte fra mobilen i et simpelt workflow, der passer direkte ind i en SMV'ers behov og erfaringsniveau.

Vist herunder på billedet til venstre. 

Billede fra Searchengineland.com

Skal jeg så ud at købe en dyr video?

Helst ja, men har du ikke budget til dette, kan du anvende Googles lightweight video builder – den er gratis. Her kan du forvandle statiske elementer som tekst og billeder til små videoer med musikalske undertoner. Desværre understøtter denne model kun videoer i længderne 6 eller 15 sekunder, hvorfor du ikke kan lave det optimale setup.

Får jeg henvendelser med video-annoncer?

Næj, ikke direkte. YouTube-ads er ikke annonceringsmedie, der er direkte skabt til at give henvendelser, men det er i den grad med til at skabe henvendelser på tværs af platforme. Ifølge undersøgelser hævder 72% af de amerikanske SMV'ere, at YouTube har haft en direkte indvirkning på at booste virksomhedens online tilstedeværelse. Dette er især sket ved at bruge video som et værktøj til at fremhæve specifikke produkter og services.

Afhængig af antallet af platforme, der er inkluderet i din marketingplan, kan du med fordel overveje at ændre din tilskrivningsmodel således, at det ikke kun er den sidste interaktion, der får hele æren for henvendelsen, men at det deles mere ligeligt ud på de kanaler, der er involveret. På den måde - og gennem indsigt i assisterede henvendelser - kommer annonceformater som YouTube-ads mere til sin ret.

Rapporteringen er også blevet lettere at forstå

Sammen med det nye workflow, lancerer Google også en ny visning for performance-data. Som vist på billedet ovenfor til højre fremgår en let men simpel oversigt over videoannoncens visninger og hvilke interesseområder brugerne, der har set annoncer, har. Selvfølgelig kan du stadig se de traditionelle metrics direkte i Google Ads interfaceet, som vist herunder. Her kan du f.eks. følge med i, hvad en visninger af videoen koster, hvor mange visninger videoen har fået, hvad det har kostet for 1.000 visninger (CPM) og hvor lang tid af videoen, brugerne har set.

Video er et virkeligt godt format til annoncering og en af de største årsager til dette er, at video kan sætte personer bag produktet - rigtige personer - ham, der bygger din terrasse, hende, der står klar til at ordne din frisure eller dem, der hver dag åbner restauranten for at tage imod nye, smilende gæster.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Luciano skriver Skriv dig op