Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Luciano Bellacci Du HAR faktisk råd til Google Ads

Du HAR faktisk råd til Google Ads

1.605 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
12 November 2020

Har du råd til Google Ads? Svaret er ja. Med DSA-kampagner er det muligt at annoncere for hele din hjemmeside gennem et enkelt kampagneformat og dermed kun ét kampagnebudget. I artiklen her kommer jeg ind på annonceformatet DSA eller Dynamic Search Ads, som det også hedder, hvordan du udnytter dette og de iskolde facts for, hvad du kan forvente at få igen (eksempel på egen erfaring).

Lad mig med det samme sige, at spørgsmål som: Hvordan griber jeg det an? Har jeg nu råd? Hvad nu hvis Google tømmer kassen, uden jeg får noget igen? Er helt normale – især grundet det sidste faktum - at du aldrig ved, om du får noget retur for dine annoncekroner.

Har du endnu ikke lavet de nødvendige beregninger vedrørende DB og dermed udformet en ROAS- eller CPA-strategi for din kommende annoncering på Google, så anbefaler jeg, at du starter der.

Søgeannoncer er et effektivt våben

Søgeannoncer, som DSA jo er, er et af de mest effektive våben, når det kommer til Google Ads. Søgeannoncer kræver, at du opretter en kampagne herfor, tilknytter annoncegrupper for hvert udtryk, du gerne vil annoncere for, og herefter opretter søgeord og annoncetekster. Da budgettet allokeres på kampagneniveau, kan du nok se, at det hurtigt kan stikke af med annoncekronerne, hvis du opretter en kampagne for hver ydelse eller produkttype, du tilbyder. Og det er her, at DSA kommer ind i billedet.

Har du som mange andre annoncører et relativt lille budget til Google Ads og er du ikke helt klar over, hvilke af dine produkter eller ydelser, der ville være gode at annoncere for? Så kan du med fordel benytte DSA. Denne kampagnetype tager udgangspunkt i hele- eller dele af websitet og præsenterer brugerne for søgeannoncer, der er tilpasset præcist det, de søger efter. Selve annoncens overskrift indeholder brugernes søgeforespørgsel, og landingssiden bestemmes af Google ud fra et match mellem søgningen og indholdet på din hjemmeside. Lad os dykke ind i kampagneformatet.

DSA - oprettelsen i 3 trin

DSA-kampagner oprettes som andre almindelige søgekampagner, dog med den forskel, at du under ”flere indstillinger” vælger ”indstilling for dynamiske søgeannoncer”. Her skal du vælge, om du vil bruge Googles indeks for websitet, om du vil bruge webadresser fra dit eget feed eller om du vil anvende en kombination. Jeg anbefaler, at du gør brug af Googles indeks.

Herefter står valget mellem, om du vil annoncere for hele din hjemmeside eller dele af denne. Som vist herunder kan du vælge mellem anbefalede kategorier, hele websitet, dele af websitet eller endda specifikke webadresser.

Når du opretter din annonce skal du kun definere de 2 beskrivelser. Disse skal tage udgangspunkt i dine forrige valg - altså om du annoncerer for hele din hjemmeside eller om du kun annoncerer for dele af denne. Præcis som med TITLE og META-descriptions, skal annonceteksten ALTID afspejle det indhold, som brugerne ser, når de klikker sig videre fra annoncen, og lander på dit website.

And that's it. Med DSA skal du hverken definerer søgeord eller overskrifter. Dog skal du stadig monitorere kampagnen og sørge for at udelukke søgeord, som du ikke ønsker visninger for. Dette gøres under fanen ”søgetermer”.

Nu har du altså én kampagne, der dækker hele din hjemmeside. Dermed har du også kun ét budget og én udgift at koncentrere dig om. Er det optimalt – ikke helt. Men i takt med at du bliver klogere på denne kampagne, kan du oprette nye, specifikke kampagner for de områder af websitet, der sælger bedst.

Det (og meget mere) kan du opnå med DSA

Jeg har kørt utallige DSA-kampagner, og jeg kan bare sige, at de virker fantastisk stort set hver gang. En af de seneste kampagner kan du se herunder. Der er tale om et firma, hvor konverteringsmålingen er fokuseret på henvendelser. Data strækker sig over de seneste 12 måneder. 

Her er der tale om en DSA-kampagne, der er sat i verden for at dække hele sitet. Egentlig var den oprettet for at kortlægge flere søgeord – det er jo det en DSA-kampagne også kan: da den ikke selv er bundet op på søgeord, men udelukkende et dynamisk match, vil den automatisk kortlægge præcis det, som brugerne søger efter. De søgeord og sætninger finder du under fanen "søgetermer".

Med tiden blev det dog tydeligt, at kampagnen virkelig begyndte at performe og dermed – i stedet for at splitte den op - begyndte jeg at optimere på den. Det har, indtil videre, resulteret i 530,20 konverteringer og en konverteringsrate på 7,17% ud fra en positionsbaseret tilskrivningsmodel.

Er du blevet mere nysgerrig på DSA-formatet og har lyst til at prøve det af, så kan jeg klart anbefale det. Har du brug for hjælp, så tøv ikke med at tage fat i mig eller en af mine dygtige kollegaer.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Luciano skriver Skriv dig op