Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Luciano Bellacci Det har vi lært: Kontroller og optimer dine annoncer under og efter Corona

Det har vi lært: Kontroller og optimer dine annoncer under og efter Corona

1.381 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
25 June 2020

Er der én ting, som Corona har lært os, når det kommer til marketing - at tænke ud af boksen. Det helt store spørgsmål er gået på, om man skal slukke al sin aktivitet på de betalte kanaler som Facebook, Instagram, Snapchat og ikke mindst på Google.

Mit råd har hele vejen igennem været, at man på ingen måde skal slukke sin annoncering – tvært imod, vil jeg nærmere sige. Jeg har hele tiden troet på (og gør det stadig) at de penge du investerer ved at fodre den øverste del af købstragten nu, kommer flere gange tilbage, når hjulene igen ruller. Men hvilken læring har jeg så gjort mig og hvad gør vi næste gang, en pandemi sætter en kæp i hjulet på de danske virksomheder – store som små. Her er et par tips, der hjælper dig med at administrere dine betalte kampagner på Google.

Der er især ét ord, der går igen:

Forretningsværdi – hvilke produkter betragtes som væsentlige?

I mange tilfælde kan virksomheder skifte mellem at markedsføre forskellige produkter eller tjenester, der har større efterspørgsel i det aktuelle miljø.

Spørg dig selv: Kan dit produkt eller din tjeneste være en prioritet lige nu eller betragtes som væsentlig? Det kan selvfølgelig være svært at svare på, men prøv at vende bøtten. Det handler ikke så meget om produktet i første omgang, men de restriktioner, begrænsninger eller krav man er underlagt. I forbindelse med Corona er de helt essentielle nøgleord følgende: 

Social afstand

Arbejde hjemmefra

Hjemmeundervisning

Familiesamvær

Streaming

kommunikation

Fysisk aktivitet

Hvis dit produkt eller din tjeneste kan forbindes med et af disse, eller på anden måde tilpasses, så de passer ind i ovenstående, skal du skifte til en midlertidig marketingplan, der fremmer disse behov.

Lad os tage et eksempel. Du er massør og har været lukket ned i perioden under Corona. Det er næppe gået nogens næse forbi, at salg af gavekort indenfor de berørte brancher i den grad har været effektivt. Men måden hvorpå disse gavekort sælges, kunne med fordel have været i forbindelse med ovenstående nøgleord. Forestil dig f.eks. annoncer med ordlyden

”Ondt i nakke og skuldrer efter for meget hjemmearbejde? Kom forrest i køen, når vi åbner igen. Køb et gavekort og spar lige nu 25%” . ”Hjemmearbejde” kunne sagtens skiftes ud med ”for meget streaming” eller ”manglende fysisk aktivitet”.

Eller hvad med den her: ”Ondt i hovedet af børnene eller konen? Kom forrest i køen, når vi åbner igen. Køb et gavekort og spar lige nu 25%”

Og ja.. ”konen” kan godt skiftes ud med ”manden”.. bare rolig..

Men nu er vi jo i gang igen, og som de fleste ved, kører behandlere igen på fuld styrke. Ovenstående er dog langt fra mættet og resultaterne af den megen hjemmearbejde og de akavede stillinger i forbindelse med streaming, begynder efter min bedste overbevisning først at melde sig nu. Så kør på!

Lad mig prøve at stille dig nogle spørgsmål, så kan du selv sætte en branche på. 

Kunne man forestille sig, at: 

Flere har brug for skærmbriller efter al den streaming på især mobilen?

Flere er klar på efteruddannelse, efter erkendelsen af eget faglige niveau, i forbindelse med hjemmeundervisning af deres børn?

Flere er klar på efteruddannelse efter at have mistet jobbet?

Antallet af folk med depression, angst eller stress stiger?

Flere er blevet opmærksomme på deres udseende efter ufrivillig lang tid uden pleje?

Flere har fået ”grønne fingre” og fundet glæden ved havearbejde?

Flere har taget på og derfor skal i gang med træning?

Flere er begyndt at læse bøger eller lytte til e-bøger?

Har du flere, så smid dem meget gerne i kommentarfeltet herunder.

Derudover er der nogle helt grundlæggende ændringer eller tilføjelser, du bør overveje i forbindelse med dine annoncer.

Gennemgå CTA'er og revider disse. Tilføj f.eks. “Besøg os i butikken” eller oplysninger om afhentning

Brug adresseudvidelser (Google Ads)

Inkluder forsendelsesoplysninger med funktioner som gratis, hurtig osv.

Tilføj åbningstider

Flere af ovenstående kan helt enkelt anvendes via annonceudvidelser i Google Ads og kombineret med de øvrige udvidelser som undersidelinks, infoudvidelser, udvidelser med websiteinfo skaber det et supergodt udgangspunkt for dine annoncer.

Budgetter og udgifter

Det er NU, at tidspunktet er godt for at revidere dine budgetter. I takt med, at du indarbejder ovennævnte, er det ideelt også at gennemgå dine budgetter. Du vil uden tvivl opleve, at det er nødvendigt at skifte budgetter til de produkter eller tjenester, der har mest relevans lige nu og opjustere budgetter for de mest effektive kampagner.

Tag dig tid til at gennemgå dit daglige maks. budget kontra det faktiske forbrug, for at finde annoncekroner der ikke er blevet brugt i løbet af året. Disse kan du anvend på de kampagner, der har mest brug for det.

Frigør din værdibare tid

For at frigør din tid til vigtigere kontostyringsopgaver er der et par ting, du med fordel kan gøre. Disse kan være med til at booste dine kampagner på baggrund af de mål, du gerne vil opnå. Det først er, at du kan gøre din optimering afhængig af platformen. I stedet for de daglige budgetter, kan du overveje indstillinger som livstidsbudgetter for enkelte kampagner eller sætte dit budget på baggrund af dit månedlige forbrug. 

Den anden ting, du kan gøre, er at anvende Smart Bidding, som på Google, og andre platforme, tilbyder automatiserede budfunktioner. Dette giver platformene mulighed for automatisk at justere CPC-bud i realtid for at matche dine kampagnemål.

Søgeadfærd og kommunikation

Selvom jordens befolkning er socialt distancere, vil de stadig undersøge, købe og udleve drømme online. Derfor er det helt essentielt, at du kommunikerer om, hvilke tjenester der kan leveres virtuelt og hvilke fysiske produkter du kan levere, indenfor hvilken tidsramme.

Brug selve annoncen eller annonceudvidelser til at kommunikere fordele som f.eks. gratis levering, hurtig levering, og kontaktløs levering til kantsten eller ved hoveddøren.

Negative søgeord

Afhængig af din branche er det sandsynligt, at du vil se mindre eller større diversitet i søgeforespørgsler, der udløser dine annoncer.

Det kræver en todelt tilgang at håndtere dette:

Reaktiv: En gennemgang af søgeudtryk i rapporten "søgetermer" og en gennemgang af kampagneplaceringer for display-kampagner. Dermed kan du relativt let kortlægge Corona-relaterede søgeord og indhold.

Proaktiv: En forudsigelse af søgninger, der kan udløse dine annoncer og skabe negative nøgleordslister. Ekskluder f.eks. Corona-relaterede søgeord, som:

corona, covid, coronavirus, SARS, virus, Wuhan, epidemi, pandemi

En god ressource til at finde de nyeste oplysninger om søgeadfærd er Google Trends - Se data her.

Gennemtænk dine eksponeringskanaler

Folk, der opholder sig hjemme, vil uden tvivl gøre mere brug af indhold som nyheder og videoer og bruge flere online kommunikationsværktøjer end nogensinde før.

Facebook rapporterer en stigning på 50% i meddelelser, hvor tale- og videoopkald er mere end fordoblet på Messenger og WhatsApp.

Med en stor procentdel af forbruget centreret omkring beskedaktivitet, aktivitet i grupper og livestreams, siger Facebook, at de ser et fald i annonceindtægter. Dette sker som følge af, at mange af disse funktioner ikke genererer omsætning.

Faldet i omsætningen i mange digitale annonceplatforme betyder, at der er mulighed for, at annoncører vil opleve mindre konkurrence og dermed øget markedsandel uden ændring i deres nuværende budgetter.

Dette sender os tilbage til indledningen, hvor jeg skrev, at investeringen ved at fodre den øverste del af købstragten nu, kommer flere gange tilbage, når hjulene igen ruller – Det er altså konkurrencen om at være ”top of mind” der for alvor er i gang nu. Det er under alle omstændigheder en mulighed, der er værd at udforske nu, når folk konsumerer større mængder af indhold – så hvis du ikke allerede nu har prøvet det af, så kom i gang med platforme som:

Google display netværk

App annoncer

YouTube video ads

Facebook

Instagram

Pinterest

Snapchat

Opsummering

Kommuniker dine nye fordele helt klart. Opret kampagner omkring dine fordele og bevis for dine kunder, at du stadig kan skabe værdi, hvad enten det er gennem nye produkter, tjenester eller blot gennem indhold, der hjælper dem med at forblive underholdt, engageret og produktiv.

Hvis du sætter dine betalte kampagner på pause, kan det hjælpe dig med at minimere omkostningerne her og nu, men det kan også have en negativ indvirkning på din virksomhed, når folk igen er klar til at bruge penge. Reducerer du din online tilstedeværelse, gør du det let for dine konkurrenter at vinde markedsandele.

Husk at fodre den øverste del af købstragten. Selvom de nuværende omstændigheder kræver, at du vender hver en krone, skal du huske, at den regelmæssige aktivitet genoptages på et tidspunkt. Derfor har du brug for en betalt marketingstrategi, der sikrer en stærk tilstedeværelse og synlighed blandt din målgruppe - på den måde forbliver du "top of mind", når salget igen genoptages.

HUSK, at du som Amino-bruger lige nu kan få 50% rabat på min bog, AdsBogen - køb den på ads-bogen.dk, og brug koden "amino50" for at få din rabat.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Luciano skriver Skriv dig op