Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Lise Halskov- business coach og mentor De 3 vigtigste områder i din markedsføring, du er nødt til at have styr på

De 3 vigtigste områder i din markedsføring, du er nødt til at have styr på

1.581 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
14 April 2022
Hvis du står med en ret ny virksomhed, kan du nemt stå i den situation, at du taber overblikket. Mulighederne er uendelige, og det skorter ikke gå gode råd fra alle mulige kanter om, hvad der virker.
I min rådgivningsvirksomhed, starter jeg altid med at kigge på 3 områder, der bare SKAL være i orden, hvis du vil undgå at spilde værdifuld tid på markedsføring, der ikke virker. Dem vil jeg dele med dig her.

1. Dit fundament skal være i orden

Det første område, vi er nødt til at tackle er dit fundament. Det er det her hele din virksomhed hviler på, og er det fundament ikke på plads, så får du ikke ret meget ud af endeløse timer brugt på sociale medier. I min verden kan vi dele dit fundament op i 3 dele:
a) For det første skal du have et lysende klart billede af, hvem din målgruppe er. Og det er altså ikke nok, at du gerne vil sælge noget til alle kvinder. Eller mænd. Eller alle over 40.
Ideen med en præcis målgruppe er ikke, at du vælger nogen fra. Ideen er, at hvis du har et knivskarpt indtryk af, hvem din drømmekunde er, så kan du tale meget mere præcist til dem. Du kan ramme dem lige i maven med dit budskab
Du skal kende din potentielle kunde så godt, at du ved, hvad der holder dem vågne om natte, hvad de drømmer om, hvordan de taler om det problem, de har. Og hvad der får dem til at beslutte sig for at købe fra dig.
b) Når du kender målgruppen, så skal du arbejde på at have et klart og tydeligt budskab. Det vil sige, hvis vi to bliver fanget i en elevator ned i metroen, ville du kunne nå at fortælle mig, hvad du laver i din virksomhed?
Det er ikke så let, som man måske skulle tro at komme frem til, men hvis du har svært ved at fatte dig i korthed i forhold til dit budskab, så har du sandsynligvis brug for at arbejde mere med det.
En god øvelse er, at du prøver at udfylde følgende sætning:
Jeg hjælper ___ (din målgruppe)_______ med at ______(det du laver)___ sådan at de kan _____(resultatet af det, du gør)______
I min virksomhed er sætningen:
Jeg hjælper passionsdrevne selvstændige med at planlægge og eksekvere effektiv markedsføring, så de kan få flere kunder i deres virksomheder
c) Din hjemmeside er der, hvor din virksomhed bor på nettet. Den er dit butiksvindue, hvor nye besøgende får indtrykket af, hvem du er, og hvad du laver. En troværdig og informativ hjemmeside får lettere en besøgende til at beslutte sig for at købe, mens en rodet hjemmeside kan gøre det modsatte.
Dit første tjek skal være, om dit arbejde med din målgruppe og dit budskab fremgår klart i toppen af forsiden af hjemmesiden. Jeg kalder det 6 sekunders testen. Det er den tid du har til at overbevise en ny besøgende på din side om, at de er landet det rette sted. Og ellers går de igen.
Testen er ond, men det er desværre sådan virkeligheden er. Og jeg ser alt for ofte pladsen i toppen af forsiden brugt på kryptiske sætninger og ligegyldige billeder, og det er rigtig ærgerligt.

2. Du skal kunne fastholde dine besøgende

Det bedste råd jeg kan give til dig med en ny virksomhed er, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med at bygge en nyhedsbrevsliste op.
Og ja - jeg ved det: "Jamen, mails er så irriterende, jeg læser dem ikke selv". Men hør lige her: Hver eneste gang, der er undersøgelser om, hvilke markedsføringskanaler, der har den bedste return on investment, så vinder e-mail markedsføring. Hver gang.
Dit nyhedsbrev er et middel til at opbygge relation og sælge til en gruppe af mennesker, der selv har bedt om at høre fra dig. I modsætning til på sociale medier, hvor du i virkeligheden forstyrre dem.
Nøglen til et gode nyhedsbrev er, at du har en god freebie - altså noget, du kan lokke med mod at dine læsere afleverer deres e-mail til dig. Det har jeg skrevet en artikel om her.

3. Du skal kontinuerligt arbejde med din synlighed

Når dit fundament er på plads, og du har etableret dit nyhedsbrev, så starter arbejdet med at få større synlighed. Det kan du gøre på mange måder:
  • Du bør hele tiden arbejde på at tiltrække nye læsere af dit nyhedsbrev - blandt andet med at dele og evt annoncere for din labre freebie, du har lavet
  • Du kan benytte dig af de live muligheder der er, for eksempel webinarer, Facebook Live, osv
  • Du skal sende gode og nyttige nyhedsbreve til dine læsere
  • Du bør lave nyt indhold til din hjemmeside med jævne mellemrum, så dine mulige kunder også finder frem til dig via søgninger i Google
  • Du skal være aktiv på de sociale medier, der er rigtige for dine potentielle kunder.
  • Have effektive salgssider, der konverterer læsere til købere.

Jeg håber, gennemgangen gav dig, der er forvirret på et højere plan, lidt mere klarhed over, hvad der skal arbejdes med i din markedsføring. Mit vigtigste budskab er i hvert fald, at du tager dig den fornødne tid til at få grundelementerne i din virksomhed på plads så tidligt som muligt.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så der du velkommen til at kontakte mig.
Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op