Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvordan man laver en QR kode selv

44.054 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
28 March 2011

For dem der ikke allerede er i fuld gang med at bruge QR koder, kommer her en lille vejledning til, hvordan man kommer i gang.

En QR kode er en lille kvadratisk kode, der med en mobilscanner kan returnere enten noget tekst eller lede videre til et website. Der er også de mere komplicerede løsninger med specialdesignede aps, men jeg vil her bare koncentrere mig om, hvordan man laver sin egen til brug på visitkort, website og andet.

Den klassiske model

Den mest almindelige type kan man lave lige her   Der er disse muligheder:

URL: Vælger man at klikke på URL ryger modtageren lige ind på den ønskede adresse. Gør man det, skal man overveje, om siden er egnet til at se på en mobil og om hvad man ønsker at opnå med det.

Text: Meget fleksibel, for du kan her skrive en besked, eller indtaste de oplysninger, du ønsker din modtager skal gemme i telefonen, nemlig navn, tlf nummer, e.mail osv.

Phone number: Det giver en hurtig måde for modtageren at ringe dig op på - svagheden synes jeg ligger i at der ikke er et navn vedhæftet, så hvis modtageren bliver distraheret i øjeblikket, så ligger der et løst tlf i telefonen, og det har jo ikke meget værdi.

SMS: Sjov feature, hvor du indtaster dit eget mobil nummer og en besked, der f.eks. kan være: Ja tak, jeg vil gerne ringes op angående et tilbud. Når man scanner den besked, kommer den ind i telefonen som en SMS, lige klar til at blive afsendt til din mobiltelefon. 

Når man har valgt den model, man kan lide, så vælger man størrelse. Det har noget med opløsning at gøre, hvilket er vigtigt i forbindelse med tryk. M er for de flestes brug til web, visitkort, osv fint, men prøv dig frem. Skal du f.eks. lave dig en Dating T-shirt: Ring til mig - jeg er desperat! Så skal du vælge den størst mulige XL, så den bedre kan tåle at blive blæst op i størrelse. Det var så lige en helt gratis ide til en t-shirt fabrikant!

Efter at have valgt størrelsen trykker du generate og din kode ser du til venstre. Et godt tip er nu at sørge for, at du har testet om koden virker med flere scanner apps. Mange bruge ScanLife som fås til både iPhone og Androids. Jeg har ligeledes I-nigma og Barcode Scanner til Android. Har man brugt tekst med æ,ø og å er der en del scannere, der returnerer med sære tegn, og det er jo ikke så smart.

Når du er sikker på, at koden virker, så højreklikker du på koden og gemmer den på din computer eller kopierer den ind i det ønskede dokument. Du kan lave så mange, du har lyst til.

Nu også med billede

En sjov QR kode med billede kan laves her Det foregår på fransk, men i venstre hjørne uploader man sit billede eller logo (max 1 MB), lægger et link ind og vælger om man vil have forkortet sit link. Grunden til, at man bliver spurgt om det er, at graden af detaljer i koden stiger jo længere URL'en er, og det kan betyde at scannerne kan have svært ved at samle alle detaljer op i koden, hvis eksempelvis en trykt kode er lidt upræcis. Jeg har set flere eksempler på, at en trykt kode i en annonce ikke har virket, og det er jo noget nær katastrofalt. Man kan ydermere vælge om man ønsker en klassisk QR kode eller en mere afrundet model. Tryk på Send forespørgsel og Voila! et styk kode. Her er min:

Man kan i denne model kun vælge at blive ledt videre til et website, men der kommer nok andre løsninger med lige så mange muligheder som i den anden kode generator. Håber I kan bruge vejledningen til noget. Del gerne, hvis I har andre fif! Er du vild med Barcodes så tjek også I love barcodes blog - der er masser af guf og eksempler.

Vil du have flere tips direkte i mailboksen, så skriv dig på mit nyhedsbrev og få projektlederens 10 bud helt gratis som tak.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op