Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Luderen i enhver forretning

2,732 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 August 2013

For et stykke tid siden, havde jeg en spændende dialog med en fremadstormende kvindelig leder, der var i fuld gang med at kravle op af hendes karrierestige. Samtalen vedrørte dog ikke kun hendes karriere, men også hendes opfattelse af parforhold. Hvilket hun udelukkende brugte til at få stillet sit seksuelle behov og ikke så meget andet, hvilket havde resulteret i et par forliste forhold, og hendes beslutning var i samme øjemed blevet til, at hun kun var til korte og intense forhold…!

Essensen i vores dialog og mit besyv på hendes holdning til parforhold, var at det var sammenligneligt med hendes karriere, da hun her mest af alt fokuserede på profitten i et givent job.

Hendes karrierevalg var ikke naturligt forbundet med et engagement om at bidrage til at opbygge en sund virksomhed vs. opnåelse af en given titel, profit og trinbræt til noget andet. 

Ligesom hendes fokus i hendes parforhold heller ikke var opbyggelse af et sundt parforhold, hvoraf en af elementerne og gevinsterne var sex. I princippet et købmandsforhold eller en forretning, der jo kan sammenlignes med en succesfuld luder bortset fra, at der her kun blev byttet serviceydelser og ikke materiale ting (for det meste). 

Er det forkert antaget eller for hårdt sagt, og hvad vil jeg egentlig sige med det..! 

I den seneste tid har vi hørt en del om uddannelser, og hvor vigtigt det er. I samme øjemed er diskussionen om kvaliteten i uddannelserne også kommet frem, først lidt mere stiltiende, men efterhånden med mere styrke. Men hvad er det vi uddanner os til og hvorfor? Er det for titlens skyld eller selve indholdet. Er det for jobbet eller profitten kan man spørge sig selv om.

Lidt det samme dilemma oplever jeg ofte i mit professionelle virke, her opstår diskussionen ofte mellem profit vs. (personligt)Lederskab / engagement vs. mere i løn etc.. Kært barn har mange navne, men i bund og grund handler det vel om ambition vs. grådighed? 

Hermed ikke sagt, at der er noget i vejen med profit og sex, tror det er en elementær og nødvendig bestanddel i et hvert forhold. Ligesom profit, titler og sex kan være genvejen til et ”forhåbentligt” godt job, forhold m.m.. Ofte sker der dog det, at mere vil have mere. Eller den strategi vi har valgt og lykkes med, gentager vi ofte i en uendelighed. - Vi gør ofte blot det, der er ligefor.

Det er vel lidt det samme, som vi ser i sportsverdenen, hvor man jo burde gå ud fra, at hvis man holdte af sin disciplin / sport og gjorde alt for at forbedre og udvikle den, vil man naturligt være glad for denne og samtidig bedre end sine modstandere afhængig af niveau. Hvorimod hvis man udelukkende stiller efter sejren, kommer der ofte andre aspekter ind i træningen.

Lige sådan gælder det vel også for virksomheder? – Ideen her må vel være at tilfredsstille sine kunders ønsker, være effektiv samt udvikle og skabe en god balance for sine kunder, medarbejdere og partnere. 

Profitten skulle så gerne være en naturlig følgevirkning af dette eller….? 

En ting er i hvert fald sikkert, at hvis man udelukkende starter en iværksætter forretning, fordi man vil være styrtende rig og have mere fritid, ja så er det få, der oplever det. - Men heldigvis er de fleste iværksætter drevet af så meget mere

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Kim blogindlæg Skriv dig op