Krise mig her og der

Der er ikke mange danske eller udenlandske medier, der ikke bringer noget om den såkaldte finansielle krise dagligt, og ofte med opdateringer hver ½ time. Vi kan næsten ikke gå uden for en dør, tale med venner eller bekendte uden at berøre dette emne.

Men hvad er egentlig hoved og hale i denne finansielle krise? Underligt har det været at følge de såkaldte eksperter verden over gennem de sidste 3 år. Eksperter som ofte er præget af en medieliderlighed som normalt kun ses hos realitystjerner. Man skal ikke dykke mere end et par måneder tid tilbage for at finde ”finansielle eksperter”, der var enige om, at vi var ovre det værste, og nu et par måneder efter og hen til i dag er mediebilledet fyldt med eksperter, der siger det modsatte!

Ja, det er ikke nemt at vide sig sikker på noget som helst, og hvad kan vi bruge disse eksperter til i sidste ende, når disse har så svingende en kvalitet? Nuvel, jeg er klar over, at de fleste eksperter sælger et produkt i sidste ende, hvoraf værdien er, at de er de eneste. der kan se sig ud af denne alt omslugende krise og, at vi nok hellere må skynde os ned til deres bank e.l. for at få hjælp.

Jeg er langt fra ekspert på de finansielle markeder, men jeg har da gjort mig nogle tanker, som jeg vil forsøge at dele med jer. Grundlæggende virker det som om essensen i den rådgivning og hjælp, der kommer til denne krise, er i form af forskellige pakker med penge til den ene efter den anden. Dette forklædt i forskellige indpakninger og i bund og grund egentlig bare et udtryk for en generel magtesløshed ved de såkaldte magthavere, der føler sig presset på deres stilling og status. Ikke mange vil gå i Berlusconi's fodspor.

I forbindelse med den aktuelle pakkeløsning – Eurozonen's julegave til Grækenland og måske snart Spanien og Italien m.m., kom jeg til at tænke på, at det er ligesom at tage en hovedpinepille for at dulme smerten i stedet for at fjerne årsagen. Eller ligesom magtesløse forældre, der giver deres teenagebørn den ene pengegave efter den anden i ren magtesløshed over hvorledes de ellers tilfredsstiller deres børn.

Grundlæggende er jeg af den overbevisning, at man ikke kan tilføre ekstra ressourcer til folk der ikke er ressourcefulde, og slet ikke ressourcer inden for samme felt. Lad mig prøve at forklare det lidt nærmere!

At kalde og bearbejde den finansielle krise kun som en finansiel krise er efter min beskedne mening en fejl i sig selv. Væksten og forbruget styres ikke kun af kapitalindsprøjtninger og prioriteter, da årsagen til denne manglende vækst og forbrug i høj grad stammer fra utryghed i befolkningen foranstaltet af de evige forstyrrelser og ændringer, vi oplever på daglig basis gennem mediebilledet.

Vi bliver nødt til at lære at håndtere disse ændringer og forstyrrelser samt indstille os på, at livet og markederne er markant anderledes i dag end for 3 år siden. Forstyrrelser og ændringer i markedet er kommet for at blive, måske ikke i stor grad som i øjeblikket, men helt sikkert for bestandigt. Vi kan ikke gemme os bag gamle regeringer, styresystemer, firmaer, overenskomster og velfærd, som vi har kunnet gøre det i årtier. Verden som helhed er blevet mindre og mere ressourcefuld end før, vi har bare ikke fulgt med. Det er tid til at skabe sin egen økonomi i stedet for at få den serveret. Før vi evner at indstille os på det, fortælle og inspirere hinanden til det, vil krisen ingen ende tage.

Lidt ligesom forholdet mellem teenageren og forældrene, som bliver nødt til at mødes og udvikle sig sammen. At købe sig til tillid har aldrig været en farbar vej. Problemet er jo, at vi i dag - for at vende tilbage til det andet eksempel med hovedpinen - er blevet afhængig af disse piller (hjælpepakker) med den bivirkning, at de ikke virker særlig godt mere samt holder liv i og negligerer årsagen og metoden til tømmermændene, hvilket gør, at vores fuldskab og kur imod tømmermændene lige pludselig er kommet ud af kontrol.

Så måske skal løsningen findes i at lade hovedpinepillerne stå og lade være med at drikke så meget og så hurtigt, samt indirekte støtte ”spritfabrikkerne” (uduelige ledere, systemer, polikker m.m.). Find derimod ud af, hvorledes du kan have et godt liv ”uden alkohol”, og hvis du endelig vil drikke, så sørg for at du både har tid, råd og overskud til det.

Før vi uddeler eller søger kapital, bliver vi nødt til at ruste os mentalt og skabe vores eget liv og ikke tro på, at vi har ret til at få det serveret. Vi skal blive dus med de konstante forandringer og forstyrrelser og ikke lade os skræmme af dem. Hvis ikke, vil vi hele tiden lade os styre af begejstring, grådighed og frygt ofte foranstaltet af vores ydre omgivelser. Dette bedst illustreret i nedenstående graf.

Først indtræffer begejstringen og grådigheden over for en given ting, tid eller person, og efter et stykke tid begynder man at betvivle, hvorvidt dette kan vare ved. Lidt ligesom en forelskelse, der bliver afløst af en frygt for om det nu også er så godt, som det ser ud. Se tingene som de er, og ikke være end de er.

Den eneste, der i sidste ende kan kontrollere og styre det, du frygter, er dig selv. Forstyrrelser og ændringer i vores omverden er en konstant, og noget som du selv vælger, hvorvidt du vil udnytte eller lade dig styre af.

Keep Swinging

Kim Kampp