Moral og (u)ærlighed i Asien

Dette indlæg er andet indlæg, hvor jeg deler mine bedste erfaringer fra mit liv i Asien, du kan læse mit første indlæg her

Moral og (u)ærlighed i Asien:

Næste meget vigtige ting er begrebet moral i Asien. Da asiater har været handelsfolk i mange generationer så har de en moralsk holdning der er anderledes end det vi er vandt til vedr. ærlighed – man kan som danskere let opfatte det som manglende moral og direkte uærlig, men hvis man ved det kan man håndtere det.

Der er forskellige måder dette kommer til udtryk. For det første er de sælgere og i det jeg vil kalde sælger i  gammeldags forstand  - så lad mig bruge et gammeldags eksempel.

Hvis en asiat vil sælge dig en pose kartofler og siger en pris som du synes lyder nogenlunde OK og du efter forhandlinger køber posen med kartofler og går væk så kan det let være at de kartofler er om ikke direkte rådne så måske i en meget dårlig kvalitet. I asien er det køberen der har ansvaret for kvaliteten for det er jo køberen der skal bruge varen til noget senere. Sælgeren forsøger bare at få den højst mulig pris uanset om kvaliteten er under det man normalt kan forvente af det produkt.

I Danmark er vi godt beskyttet imod dette er det er næsten drejet 180 grader så det er sælgerne der er ansvarlig for produktets oprigtighed og desuden hvis der er en sælger der snyder så har vi så mange værktøjer til at gøre noget ved det og det er en dejlig og fint – sådan er det ikke helt i asien.

De synes overhovedet ikke dette er snyd på nogen måde – det siger endda at sådan en sælger er en rigtig dygtig business mand og ser ligefrem op til ham Ovenstående var det kartofler jeg brugte i eksemplet, men det kunne ligeså godt være et ur – en bil – et hus eller hvad nu man skal købe.

Her kommer tre historie fra det virkelige liv. Den første var ikke mig selv, men en kollega der sejlede på et skib og de kom til Hong Kong. Han havde bestemt at han gerne ville købe et video kamera og gik ind på Nathan Road i Kowloon i Hong Kong og fandt en butik, hvor han fik en demonstration af et kamera og som han syntes godt om og ville købe. Han får kørt kredit kortet igennem og det ser fint nok ud med beløbet, men så siger ekspedienten – ”Jeg vil give dig et helt ny fordi den vi har her i butikken bruger vi til demo” – fint nok det lyder rimelig og han går ud bagved og finder en original kasse for det kamera han har købt – får den i pose og går glad derfra. De skal sejle hurtig igen og han får først tid til at åbne kassen efter tre uger da de er nået halvvejs tilbage til Europa med skibet. Og så er det han opdager at der i kassen bare er en træklods der vejer det samme som kameraet – øv mand. OK det er også ulovligt her i Asien, men det kan stadig ske....

Noget andet de kan finde på er at når man har bestemt sig for et produkt man vil købe og køre sit kredit kort igennem – så siger de – hov vi har ikke den på lager som du har købt – også siger de enten at man er nød til at tage den ridsede demo model – eller de forsøger at prakke en anden på som de ikke kan komme af med.

Den taktik nogle bruger er det vi kalder at bondefange - fordi kredit kortet er kørt igennem og det er ikke troværdigt at få det kørt tilbage og det vil de også bare tage et stort beløb for.

Meget ofte bruger de også den taktik at når man står og handler pris frem og tilbage og bliver enige – så siger at det var uden moms eller uden kreditkort gebyret som de så vil have lagt oveni bl.a. bl.a. hele tiden sådan noget.

Det er også meget typisk brugt at de trækker en ind i butikken fordi de lige har en Sony model i vinduet som tiltrækker en – men når man så først er inde i butikken så sweet talker de for en anden ukendt mærker som har mange flere pixels end den Sony der står i vinduet – også er den billiger wow den må jeg have tænker mange – well if it sounds too good there  is something fishy – og det er jo let at skrive et vildt antal pixel på siden af kameraet.  Dette her kan også ske i Singapore  - nogle har en fodpedal under bordet de trykker på så billedet kommer til at se ekstra skarp ud på deres monitor.

Når man som turist går ind et fremmed sted og køber elektronik kan jeg kun opfordre alle til at undersøge markedet hjemmefra først d.v.s find ud hvilken mærke og model man vil købe – og ikke fravige det – kende prisen der hvor man normalt køber sine ting – og så sammenlign ude i verden for det er ikke altid billiger – det med at købe elektronik ude i Asien billiger er ved at være passé, men denne pris check gælder alle ting man køber fjernt fra sit hjem.

 

Eller en anden episode – og denne gang er det mig selv der var offeret øv, men det endte nogenlunde OK. Dette var i Hong Kong og det der skete var at jeg ville købe et 500mm linse til mit DSLR kamera og jeg fandt en Sigma som passer og det burde være OK. Jeg testede det også inde i butikken og den jeg testede var ny og var den jeg ville have med da jeg købte. Det så fint nok ud ved første øjekast og rimelig pris, men da jeg kom hjem til Singapore opdagede jeg at den manuelle fokus ikke virkede rigtig. Jeg havde kun testet den automatiske fokus og den virkede fint. Og man kan være helt sikker på at sælgeren var udmærket klar over dette i butikken, hvis jeg havde opdaget det da jeg testede det vil han bare have sagt – ”oh yeah I didnt know that thanks for telling me, but we dont have another on stock”.

Heldigvis er jeg selv teknikker og har senere selv fået skilt linsen ad og fået sat den mekaniske tap på plads så nu virker manuelt fokus også, men det var jo ikke lige det jeg havde regnet med at jeg skulle bruge tid på.

Begrebet kvalitet er noget mystisk i Asien – for man kan være sikker på at de ved udmærket godt at Audi, BMW og Mercedes er super god kvalitet og der kører allerede rigtig mange af dem i Asien, men når det kommer til deres egen produktion så er det noget helt andet. De kan sagtens lave en super god prototype til dig og du synes at den ser fin ud og vil gerne have produceret 100.000 af dem, men så vær helt sikker på at du er nød til selv at sende din egen QC manager fra Danmark til Asien. Det er nødvendig med en fra eget firma til at sikre sig at kvaliteten er god nok ellers får man 99.999 emner der er ridset – malet forkert eller udenfor tolerancer.

Eller de producere 200.000 stk og sender de 100.000 ud af bagdøren og parallelt til Europa og sælger meget billigt.

Hvis man tager chancen uden en QC kontrol fra sit eget firma og det sker at de 99.999 emner er dårlige – så er producenten ofte ligeglad – han siger måske ”OK muligvis du har ret de er ikke helt efter specifikationer for det kan jo bevises” – så siger han bare – du kan få 10% rabat på de 99.999 stykker. Nogle forstår simpelthen ikke at hvis de ikke holder specifikationer – så kan vi slet ikke bruge dem og vil slet ikke have dem. Igen er det handels instinktet der sidder dybt i dem og alting har en pris – selv de dårlige kartofler har en pris bare lidt mindre og de kan sagtens forhandles hen til den rigtige pris – de forstår ikke at vi slet ikke vil have dårlige kartofler  - siger de. Men i Kina spiser de jo også hunde så vær varsom med din burger – de spiser alt der har fire ben – undtagen bord og stol – og der er også meget rigtig dejligt mad.

Man kan tydelig mærke deres handels instinkt når man observere dem i butikker og andre steder – de tæller meget hurtig og der spilles lidt og de kan tælle penge hurtigere end jeg kan følge det med øjnene. For dem er en hurtig handel meget mere værd en langsommelig handel selv om den måske har en støre DG.

Men igen vær sikker på at de godt ved at der er forskel på kvalitet alligevel og køber selv Audi når de skal have en god bil.  Derimod er de rigtig gode til at lave en masse produktion.

Men faktisk er det rigtig godt at de er sådan fordi så har vi en mulighed for at satse på kvalitets niche produkter i Danmark og små produktions serier.