Bliv gratis medlem
18 January 2013
Duften af hot dogs snor sig igennem min næse, mens jeg stamper fødderne i jorden for at holde varmen. Det emmer af hygge, og snakken er livlig denne dag i november 2002. Jeg skutter mig, nysgerrig efter at vide, hvorfor min gode ven sender mig ned for at tage en snak med Pølsemanden på Telefontorvet midt i Aarhus Centrum. Han siger til mig, at jeg er lige så skør som ham – ham Pølsemanden. Nu står han dér foran mig i sin pølsevogn, som er den sidste af slagsen i Østjylland og har lige fået at vide af kommunen, at han skal lukke pga. byfornyelse. Han er godt sur.
Blandet med at ville dele ud af mit menneskelige overskud og rette op på uretfærdigheden, drømmer jeg om at skabe ”mit eget” projekt fra bunden - fra idé til projekt til virksomhed. Desuden har jeg altid vidst, at jeg gerne vil være fri til at lade min skaberkraft udfolde sig, og jeg ser mig selv som en brumbasse, der flyver højere end vingerne kan bære og søger mod livets skønhed.
Vi kommer fra, at Pølsemanden er godt sur. Han bander over, at kommunen lukker hans forretning – tager hans levebrød fra ham til fordel for byfornyelse. Det lyder godt nok også mærkeligt i mine ører. Hvordan kan kommunen lukke noget så dansk som en Pølsevogn? Og oven i købet den sidste af slagsen i Østjylland? Jeg står og observerer, som når jeg ser en film i biografen.
I vinterkulden kommer folk forbi og får en sludder, mens de nyder deres hot dog og læser overskrifter i dagens aviser. Trods det dårlige humør spreder pølsemanden hygge med et skævt smil på læben og i kulden breder der sig en menneskelig varme. Håndværkeren, ham med hængerøv, modeprinsessen, den studerende, advokaten og en forælder med sit barn er der. Der er ingen tvivl. Pølsevognen sender gode vibrationer ud til folket; både til dem, der stopper op og til dem, der suser forbi og kun får et glimt af varmen, duften, smilet og snakken.
Som jeg står der, ser jeg pludselig meget klart det kulturelle rum, som pølsevognen skaber. Der dannes et rum af hygge, uhøjtidelighed, folkelighed, humor, samtale og nedbrud af sociale lag. De sædvanlige opdelinger i segmenter opløses, og de besøgende mødes som mennesker.
Pølsemanden brokker sig højlydt og drømmer sig langt væk fra den kolde danske vinter og en kommune, der ikke vil have ham. Jeg lytter, observerer og spørger, om jeg må gøre noget ved det. Jeg ved ikke, hvad noget er, men ved, at jeg må gøre det. Måske skal Pølsevognen tage sydpå. Pølsemanden skæver til mig, nikker og tænker helt sikkert, at han aldrig nogensinde vil se mig igen.
Første eventyr - Pølsevogn on Holiday - udleves i maj 2003 som mit afgangsprojekt på Kaospiloterne i samarbejde med ca. 20 virksomheder og en del samarbejdspartnere. I august 2003 etablerer jeg mig som selvstændig og køber den klassiske pølsevogn i foråret 2004…with a little help from my friends. Verdens mest berejste Pølsevogn er i dag anno 2013 den primære del af min virksomhed Kontutto.
Et smut forbi Pølsevognen den dag i november 2002 gør det på forunderlig vis muligt for mig. Jeg lever af min virksomhed, hvor jeg kan udfolde min skaberkraft. Sammen med en masse andre skaber jeg positive sociale forandringer i verden for nogle af verdens mest udsatte børn. Jeg flyver højere end vingerne kan bære - min drøm er virkelighed, mit liv er smukt, og jeg er lykkelig.
Videoen er fra Verdens mest berejste Pølsevogns eventyr i Indien 2011
IDEEN TIL VERDENS MEST BEREJSTE PØLSEVOGN OPSTÅR
Duften af hot dogs snor sig igennem min næse, mens jeg stamper fødderne i jorden for at holde varmen. Det emmer af hygge, og snakken er livlig denne dag i november 2002. Jeg skutter mig, nysgerrig efter at vide, hvorfor min gode ven sender mig ned for at tage en snak med Pølsemanden på Telefontorvet midt i Aarhus Centrum. Han siger til mig, at jeg er lige så skør som ham – ham Pølsemanden. Nu står han dér foran mig i sin pølsevogn, som er den sidste af slagsen i Østjylland og har lige fået at vide af kommunen, at han skal lukke pga. byfornyelse. Han er godt sur.
Blandet med at ville dele ud af mit menneskelige overskud og rette op på uretfærdigheden, drømmer jeg om at skabe ”mit eget” projekt fra bunden - fra idé til projekt til virksomhed. Desuden har jeg altid vidst, at jeg gerne vil være fri til at lade min skaberkraft udfolde sig, og jeg ser mig selv som en brumbasse, der flyver højere end vingerne kan bære og søger mod livets skønhed.
Vi kommer fra, at Pølsemanden er godt sur. Han bander over, at kommunen lukker hans forretning – tager hans levebrød fra ham til fordel for byfornyelse. Det lyder godt nok også mærkeligt i mine ører. Hvordan kan kommunen lukke noget så dansk som en Pølsevogn? Og oven i købet den sidste af slagsen i Østjylland? Jeg står og observerer, som når jeg ser en film i biografen.
I vinterkulden kommer folk forbi og får en sludder, mens de nyder deres hot dog og læser overskrifter i dagens aviser. Trods det dårlige humør spreder pølsemanden hygge med et skævt smil på læben og i kulden breder der sig en menneskelig varme. Håndværkeren, ham med hængerøv, modeprinsessen, den studerende, advokaten og en forælder med sit barn er der. Der er ingen tvivl. Pølsevognen sender gode vibrationer ud til folket; både til dem, der stopper op og til dem, der suser forbi og kun får et glimt af varmen, duften, smilet og snakken.
Som jeg står der, ser jeg pludselig meget klart det kulturelle rum, som pølsevognen skaber. Der dannes et rum af hygge, uhøjtidelighed, folkelighed, humor, samtale og nedbrud af sociale lag. De sædvanlige opdelinger i segmenter opløses, og de besøgende mødes som mennesker.
Pølsemanden brokker sig højlydt og drømmer sig langt væk fra den kolde danske vinter og en kommune, der ikke vil have ham. Jeg lytter, observerer og spørger, om jeg må gøre noget ved det. Jeg ved ikke, hvad noget er, men ved, at jeg må gøre det. Måske skal Pølsevognen tage sydpå. Pølsemanden skæver til mig, nikker og tænker helt sikkert, at han aldrig nogensinde vil se mig igen.
Første eventyr - Pølsevogn on Holiday - udleves i maj 2003 som mit afgangsprojekt på Kaospiloterne i samarbejde med ca. 20 virksomheder og en del samarbejdspartnere. I august 2003 etablerer jeg mig som selvstændig og køber den klassiske pølsevogn i foråret 2004…with a little help from my friends. Verdens mest berejste Pølsevogn er i dag anno 2013 den primære del af min virksomhed Kontutto.
Et smut forbi Pølsevognen den dag i november 2002 gør det på forunderlig vis muligt for mig. Jeg lever af min virksomhed, hvor jeg kan udfolde min skaberkraft. Sammen med en masse andre skaber jeg positive sociale forandringer i verden for nogle af verdens mest udsatte børn. Jeg flyver højere end vingerne kan bære - min drøm er virkelighed, mit liv er smukt, og jeg er lykkelig.
Videoen er fra Verdens mest berejste Pølsevogns eventyr i Indien 2011
Opret bruger