Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Søgefunktionen på webshop - ideer til en bedre konvertering

3,751 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
16 August 2010

Lad os sige det åbent med det samme - og gerne i kor. Den interne søgefunktion på langt, LANGT de fleste webshop platforme, er absolut helt til hundende. Nogle så hjerteskærende dårlige at de faktisk forværre konverteringen.  - Så hvorfor egentlig overhovedet benytte sig af dette redskab, og pushe flere søgninger - i dette blogindlæg vil jeg give mit syn på hvordan du alligevel kan øge din konvertering, selvom du har en dårlig søgefunktion. 

Der er fornuft i alt galskab

I visse tilfælde virker det som det rene galskab. Jeg skal ikke nævne specifikke webshop platforme her, men der er stort set INGEN på det danske marked der kan levere en god og gennemtænkt søgefunktion mere eller mindre "out of the box" - og det er totalt ubegribeligt for mig. Vi er alle flasket op online med at søge når vi kommer til en blindgyde. Det er nærmest vores online sutteklud. 

Jeg har set eksempler på hvor en analyse af søgningerne på en webshop, viste at konverteringen var lavere for besøgende der søgte, end dem der ikke gjorde - med andre ord - don't do it - dont push them - så hvorfor var det egentlig jeg så faktisk fortalte dem det modsatte - PUSH - men gør det intelligent. 

Når teknikken kommer til kort, så vær opfindsom

Når du kommer til en teknisk blindgyde, som søgefunktionen mange gange er, så er det vigtigt at man prøver at være opfindsom. Jeg gav et godt råd til en kunde forleden som har vist rigtigt gode takter - noget som alle kan gøre, lige meget hvor latterlige deres søgefunktioner er. 

Mit råd var - få folk til at tro de søger, uden at søge... Ja - karl smart - men hvordan... jo ganske enkelt - ved at oprette en "Populære søgninger" tekst under søgefunktionen - der så linker til de mest relevante undersider, eller produktoversigter for de bedste søgninger. 

Der er flere grunde til hvorfor det er en god ide, når din platform ellers sætter dig i håndjern. En er at nogle - ikke alle - af dine besøgende der finder motivation nok til at prøve at søge, vil se dine eksempler på "søgninger" og tænke "fedt - jeg kan bare klikke, uden at skrive det selv" - og derved navigere sig frem til hvad virker som en søgning, men som reelt set er et dybt link til en allerede eksisterende side. 

Hvorfor ellers bruge søgefunktionen - hvis ikke den konverterer særligt godt

Jo - igen - såre enkelt - det er det bedste mest "live" datamining redskab du har, og det er meget enkelt at sætte op, så du kan følge med i google analytics. Du kan sagtens afsætte nogle timer til at rode alle søgninger igennem, for at finde trends og informationer omkring dine besøgende, som de ellers ikke ville give dig, uden at det ville være andet end en meget god investering. 

Du kan opdage at det som du kalder en krumptap, faktisk er noget som dine besøgende kalder en rumptap... eller du se at en del af dit varesortiment faktisk er efterspurgt igennem søgninger, selvom du ikke troede de var så populære - få ideer til forbedring af dine onsite, og offsite tekster... samt ideer til formulering af dine nyhedsbreve. Mulighederne er utroligt mange, og kilden er den samme. Den interne søgefunktion. 

Så ja - der kan være grunde til at man skal bruge noget plads, og fokus på at få flere besøgende til at vælge søgefunktionen - selvom den er lige til at rive sig i håret over. 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Karsten blogindlæg Skriv dig op