Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Karsten Lund fra Optimeria +23% højere konvertering med fokus på 3 områder - læs hvilke

+23% højere konvertering med fokus på 3 områder - læs hvilke

3.272 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 July 2010

Læs hvordan jeg med fokus på 3 enkle områder: Usability & enklere navigation, social proof og en forenklet forretningsmæssig kommunikation - hævede konverteringen (indtil videre) med over 23% for webshoppen slideshop.com - der sælger redigerbare powerpoint præsentationer til hele verden. 

Usability og en forenklet navigation

Mange tror ikke at usability er så vigtig for deres webshop, fordi de kan jo sagtens selv finde rundt i den. I blogposten "Usability og bedre navigation. Gem ikke guldet for dine besøgende" på min egen blog beskriver jeg mere i detaljer omkring hvad det var jeg gjorde på slideshop.com - og her vil jeg gerne ridse hovedpunkterne op for dig. 

Navigationen er uhyre vigtig for en ny besøgende som har et formål med besøget på din webshop - og bliver ikke på samme måde påvirket at det bling bling du måtte have (interne reklamer, flash slideshows osv). Navigationens udformning, og den vægt du giver den er også faktorer. Hvis man for eksempel vil spare plads, og kun viser største hovedkategorier - eksempelvis "Dreng" og "Pige" i navigationen, er der ingen sikkerhed for den besøgende at de bukser han leder efter - reelt set er der, og opfylder du ikke den forventning efter det første klik, er slaget så godt som tabt.

Derfor skal du være omhyggelig når du laver din navigation, og hvor meget du tildeler den af plads (vægt) - og du skal følge op på hvordan den bruges. I slideshops tilfælde fandt vi den gyldne kombination, da vi tilsatte lidt intelligent opsætning - der sikrede at den mest populære hovedkategori blev vist først, på hver enkel side. Det er ikke sikkert det rent teknisk kan lade sig gøre for dig, men det der kan lade sig gøre skal testes.

En anden ting der er vigtig er at du ikke skal frygte flere klik - hvis bare de leder den rigtige vej i processen. Jeg møder mange gange en holding der siger at det vigtigste er at der er mange produkter at vælge imellem i en underkategori, og at man helst ikke vil lede besøgende ind på en side med kun 3-4 produkter - hvor jeg jo bare svarer at det eneste det kræver er 1 produkt. Hvis det rigtige produkt er der, kan en liste med 3-4 produkter være endnu bedre, end en med 50. Der skal selvfølgelig være tiltag der forsøger at samle de besøgende op, der ikke mener de 3-4 produkter er det de leder efter, men det er næste udfordring. 

Hvis du ikke giver dine besøgende valgmuligheder, kan du risikere at de selv opstiller deres egne - og her vil du meget gerne undgå den ellers mest brugte "tilbage til google". 

Social proof - brug det rigtigt - hvis du skal bruge det

Social proof, er en betegnelse der dækker over en masse ting, der alle har til formål at vise at shoppen benyttes af andre, og at de rent faktisk er glade for det. Det er vigtigt for den besøgende, fordi de ellers har den opfattelse at de er palle alene i verden, og i visse dele af beslutningsprocessen er det styrkende at kunne se, at andre har været det igennem, og har været glade for det. 

I slideshop brugte jeg social proof i form at en klar opstilling på forsiden, der viste hvor mange tusinde slides der faktisk gemte sig under overfladen, sammen med en meget forhøjet fokus på interne searches. Jeg brugte også det faktum at der er mange store internationale kendte brands på slideshops kundeliste, og det skaber troværdighed. Jeg opsatte samtidigt en liste over de mest sælgende produkter, samtidigt med at det klart blev vist hvor populære de var overfor hinanden (antal downloads - istedet for salg).

Facebook har gjort det nemt at adde social proof til din shop, i form at nogen kan markere at de "likes" din fanside, eller et produkt. Det er smart nok, men har utilsigtet en negativ effekt, hvis den omvendt slet ikke bruges. Det er ikke særligt styrkende for en webshop, at der er 11 personer i danmark på facebook der kan lide din webshop. Tænk over hvad andre virkemidler du har i din shop, der kan benyttes kommunikativt til at styrke din social proof. 

Forenklet forretningsmæssig kommunikation

Den sidste, og sværeste at måle, var at jeg sammen med slideshop valgte en meget mere forenklet forretningsmæssig kommunikation. De havde selv haft planer om at indføre en subscription mulighed, der ville give en kunde 1,3 eller 5 downloads pr. måned for et fast beløb. Dette gav op til 70% rabat på produkterne, og derfor var det også noget der rykkede ved ordrene. Vi valgte samtidigt at forenkle kommunikationen af pris på produkterne, så det blev angivet hvor mange dollars det kostede per slide i et produkt, fordi det viste sig at nogle kunder faktisk troede det kostede 35$ for en enkel slide i slideshop. 

På forsiden lagde vi en klar indikation om prisniveau ind der bare sagde "fra 1$ per slide" - hvilket havde en kæmpe værdi i forhold til hvordan kunderne opfattede priserne på produkterne. Nu var de ikke længere i tvivl om at prisen var en samlet pris for hele produktet. 

Det er nemmere for en besøgende i slideshops tilfælde at forholde sig til en enhedspris, istedet for en pakkepris, og viser man begge dele, samtidigt med at man på forhånd har lagt en indikation om prisniveau - så fjerner man noget af den bagvedliggende tvivl ved den besøgende. Det øger konverteringen. 

A work in progress

Det er selvfølgelig ikke slut endnu. Vi har presset mange flere igennem til at se kategori sider, og produktsider og fået 80% flere til at lave interne søgninger, sænket bounceraten markant, og som sagt øget konverteringen på hele sitet med over 23% - men der er stadigt en del at tage fat i, i den sidste ende af processen. Så nu er det bare at tage arbejds-handskerne på igen, og forbedre slideshop endnu mere. 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Karsten skriver Skriv dig op