Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Jeg skal bare lige….

1,956 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
06 October 2011

Det starter i virkeligheden, når vi er helt små børn. Vores forældre kalder det trodsalderen. Når det er ved at være sengetid, begynder vores hjerner at skabe overspringshandlinger, og et finurligt og senere MEGA dyrt magtspil tager sin spæde start.  

Vi kender rumlen

Jeg skal bare lige se det her i fjernsynet først. Jeg skal bare lige lege færdig først. Jeg vil ikke, jeg GIDER ikke…. Alle med børn selv kender rumlen. Dette r nok meget sundt, at vi som helt små leder efter vores egen identitet og magtmidler i mor og fars trykke favn. Men alt for ofte følger denne adfærd os helt ind i voksen alderen, og for skræmmende få stopper det aldrig.

”Jeg-skal-bare-lige-adfærden”

Når vi starter vores egen virksomhed, med drømmen om rigdom, anerkendelse og succes har vi taget ”jeg-skal-bare-lige-adfærden” med os. Hjemmesiden skal lige pudses til. Logoet skal måske hellere være grønt frem for pink? Og jeg skal bare lige være bedre forberedt, før jeg begynder at snakke med nogle kundeemner.

Verden er IKKE sort eller hvid

Jeg kan godt tage den lange, lange rumle ind med, at ting skal være ordentlige første gang, og man skal tænke sig om og zzzzzzzz. Verden eller business er IKKE sort og hvid, men fuck det er alle pengene værd, at se sig selv dybt i øjnene, og være helt ærlig; ”lider jeg af tendensen til ”jeg-skal-bare-lige-adfærd”?

Indrøm egne fejltagelser

Alt for mange gange bliver det rigtige øjeblik forspildt pga. frygt. Frygten for fiasko, frygten for succes, for at bryde ud, eller angsten for om vi overhovedet kan håndtere dagligdagen, hvis den ikke er en evig kamp. Frygten for at tabe ansigt, ved at indrømme egne fejltagelser er ofte nådestødet.

Knyt sylten

Generelt er business-succes forbeholdt den der handler – den der er villige til også at lære via erfaring. Den der ofrer eget ego på ”muligheden-for-succes” bålet og knytter sylten med alle de gængse ”jeg-skal-bare-lige-indvendinger”.

Dette er ikke skrevet for at give svar…. Overhovedet….. Det er skrevet i håbet om, at du vil undersøge din egen ”jeg-skal-bare-lige-tendens”. God fornøjelse.

Christian Campbell 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Christian blogindlæg Skriv dig op