Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Exceptionelt værdifuldt!!

1,876 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 April 2011

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så bunder al' succes i, hvor gode vi er til at løse problemer for andre. Imens mange lever i glitter klichéerne, at der ikke findes problemer men udfordringer, løber dem der kalder en spade for en spade med sejren. Vil du/I også være med på vinderholdet?

Så læs videre her...

Tiltalende superlativer
Selvsmagende, selvfed, lukket og arrogant - det er ikke ligefrem tiltalende superlativer, eller motiverende læsning. Men hvorfor er det at mange af os, som grundregel, kun forholder os til det søde, lækre, tiltalende og positive? Det er basalt fordi vi vil underholdes! Men selv hvis vi sælger underholdning, er vi i "problemløsningsbranchen".

Helsekost og økonomisk rådgivning
Hvis vi tilbyder markedet sund levevis, helsekost mad og effektiv træning, men ikke løser den frustrerede kundes vægttabs PROBLEM (Hun har forsøgt at smide 10 kg i 3 år), hvad tilbyder vi så egentligt? Hvis vi tilbyder finansiel rådgivning og økonomiske handleplaner, men ikke manifesterer penge i lommen, på den der mangler dem, hvad tilbyder vi så egentligt? Alt for mange er selvsmagende, selvfede, lukkede og arrogante og tilbyder deres kunder lange taler, dyre websites og monologer om dem selv, ikke konkret værdi til kundernes fordel!

Tyggegummi og brands
Så hvordan hjælper vi vores kunder med at løse deres problemer? Vi bliver verdensmestre i at gennemskue problemer! Stop klichéerne omkring at problemer i virkeligheden er udfordringer, se kundernes frustrationer i øjnene, find håbet i situationen og tilbyd dem en værdifuld løsning. Hvis vores løsningstilbud kun er mentalt - altså svævende idéer, vil kunderne forlade os frustrerede, for hvad skal de rent fysisk stille op? Tænk på hvordan det er at gå ind i en tøj butik med; "hvad-skal-jeg-have-på-på-lørdag problemet" og blive konfronteret med den tyggegummi tyggende og selvfokuserede ekspedient..... Vi belønner ikke de brands der hænger på bøjlerne, men butikkens ansattes evne til at løse vores problem. 

Glæde og løsninger
Løsningen på et problem skaber ofte glæde. Sådan - der var den - 1000 tak! 10 kg. lettere, kr. 250.000 rigere, flot klædt på lørdag... you name it! Tænk på hvor op løftende det er, når noget falder i hak. Vi er ligeglade med om det var en udfordring eller et problem, bare det er løst. Der er power i at løse problemer, og hvis "man" gerne vil øge omsætningen, dækningsbidraget eller effektiviteten, så er der problemer der skal løses. Det fantastiske er, at vi kan lære at blive problemknusere, og kan vi allerede løse problemer, kan vi blive endnu bedre til det..... vi kan også få et gennembrud, vi skal "bare" række ud!

Tre gode tiltag
1. Find ud af hvilke problemer I/du er exceptionelt gode til at løse.
2. Bliv exceptionel god til at tale med folk herom.
3. Lær alle omkring dig i organisationen at gøre det samme.

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Christian blogindlæg Skriv dig op