Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

App-udvikling sætter gang i dansk it-outsourcing

3.791 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 May 2012

App-branchen har skabt 665.000 arbejdspladser alene i USA. Men hvilke konsekvenser har app-branchen haft for danske virksomheder? Og ikke mindst når vi taler om tendenser inden for it-outsourcing? Jeg oplever at populariteten af mobile apps har sat gang i ny bølge af it-outsourcing hos danske it-virksomheder. Der er ikke længere de samme betænkeligheder ved at outsource et app-projekt som der f.eks er ved andre it-projekter hvor beslutningsfaktorer som kultur, tidsforskelle og sprog har en stor betydning for om man vælger eller fravælger outsourcing.

Danske apps udvikles i udlandet

Ovenstående har noget at gøre med at flere app-udviklingsprojekter er mere ”håndgribelige” i forhold til et typisk it-backend-system, og app-projekterne er mere veldefineret og kan typisk udvikles på 6-18 uger. Derudover er efterspørgslen større end udbuddet da alle vil være med på app-bølgen. Hvis man f.eks ser på apps der er udviklet til det danske publikum, så er rigtig mange af disse udviklet af it-udviklere i udlandet.

Dansk app-iværksætteri boomer

En stor udfordring blandt danske app-iværksættere er at finde de rette kompetencer. Tidligere i år var jeg med til at tilrettelægge et app-kursus-forløb for iværksætterhuset Niels Brock støttet af Fonden for Entrepenørskab. Her havde kommunikations- og iværksætterstuderende gode ideer til app-udvikling. Og man havde derfor forsøgt at sætte dem i forbindelse med studerende fra de tekniske fag netop for at sikre tilstedeværelsen af de forskellige nødvendige kompetencer.

Brug for dansk app-udvikling

På trods af at flere og flere vælger at outsource app-projekter, betyder det ikke at der bliver mindre brug for danske udviklere – tværtimod, i og med at app-markedet bliver større og større, vil behovet for lokale udviklere også vokse. Man skal som det første altid vurdere hvad målet med ens app skal være, og ikke mindst hvor meget vedligeholdelse der skal til.

Manglende strategisk app-rådgivning.

Én ting som er fælles for flere virksomheder som tilbyder udvikling af apps, er at de mangler den strategiske rådgivning som en integreret del af app-udviklingstilbud. I mange tilfælde kan man nemlig ”nøjes” med en optimeret mobilside eller webapp i stedet for udvikling af en native app. Man kan sammenligne det lidt med online marketing for år tilbage hvor det kun drejede sig om at sælge klik – uden at tænke på hvilken slags trafik der blev sendt videre til kunden.

Så hvis du overvejer udvikling af mobile apps, så sørg for at få god rådgivning og afklaring inden du starter med selve udviklingen – for det kan spare dig for rigtig meget TID og ikke mindst penge.

Outsourcing af app-markedsføring?

De sidste 7 år har jeg arbejdet med udviklere og folk med marketingbaggrund i udlandet, og jeg kan roligt sige at talentet findes, og at man bør overveje om outsourcing af andre opgaver end lige netop it kan være gavnlig for ens virksomhed. Hvis man som app-udvikler ikke vil sidde og styre sin app på 15 forskellige app-stores og lave app-optimering, kan man sagtens finde dygtige folk som tager sig af hele app-management-delen, og som virkelig har fingrene på pulsen når det gælder app-stores.

Jeg vil dog råde iværksættere til at lægge ”blødt ud” og outsource små veldefinerede opgaver og tage det skridt for skridt – men vigtigst af alt – sørg for at finde din app-partner indledningsvis lokalt i Danmark.

Inhouse vs. outsourcing vs. eget setup i udlandet

I stedet for at kaste sig hovedkuls over outsourcing er det vigtigt at vurdere hvad behovet egentlig er. Hvis ens app har komplekse funktioner og kræver konstant videreudvikling m.m., så kan det godt være at et egentligt setup i udlandet med egne medarbejdere er at foretrække – frem for kun at betragte det som et ”outsourcingsprojekt”. Har man en idé til en app og føler sig usikker på outsourcing, så er det mest optimale at man søger lokale partnere i form af danske udviklere.

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Babar blogindlæg Skriv dig op