Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Babar Baig fra babarbaig.dk Gratis eller betalt app? Hvilken app -forretningsmodel skal vælges?

Gratis eller betalt app? Hvilken app -forretningsmodel skal vælges?

9.870 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
27 March 2012

Jeg har fået en del spørgsmål omkring hvilken app-forretningsmodel som man skal vælge. Skal ens app være gratis, betalt, abonnement-baseret eller freemium, og hvad skal prisniveauet ligge på? Det kan nemlig have stor indflydelse på ens App Store-ranking. Egentlig kan man mene og skrive meget om dette emne, og hver udvikler har sin egen erfaring. Jeg vil prøve at belyse nogle faktorer som man skal forholde sig til inden man fastlægger sin forretningsmodel.

Allerførst skal man tænke over hvad man skal man bruge en app til: Skal ens app understøtte eksisterende forretning? Skal den bruges til branding? Eller skal man have fat i nye kunder via App Stores? Sørg for at få afklaret formålet som det første skridt.

Mange apps bliver kun brugt én gang

Ifølge app analytics-virksomheden Localytics bliver 26 % af alle apps kun brugt én gang efter at den er blevet downloadet, og dermed handler det ikke nødvendigvis om antal downloads, men om hvor mange engaging/loyale brugere man kan få. Derfor skal man altid tænke på hvordan man kan lave en app som løser en konkret problemstilling, og som får brugeren til at blive ”afhængig” af app'en.

Apple, Google, Blackberry eller ...?

Inden man vælger selve forretningsmodellen, skal man tænke over følgende:

  1. Hvilken platform ønskes understøttet? IOS, Android, Blackberry?  Der er nemlig forskel på de forskellige app stores og på købemønstrene: F.eks. er der flere betalte apps på Apple App Store, og der bliver genereret en større omsætning end hos Google Play (tidligere Android Market) - faktisk helt op til 6 gange større ifølge Distmo. Man kan faktisk være tvunget til at implementere forskellige forretningsmodeller til de forskellige app stores – akkurat som Angry Birds gjorde. Her havde man en betalt version til Apple Appstore og en gratis version til Google Play (understøttet med in-app-reklamevisninger)
  2. Tænk kategorierne igennem – der er nemlig stor forskel på hvilke apps der bliver købt i de forskellige kategorier, og ikke mindst hvor meget de genererer af omsætning.
  3. Geografi – Hvilket marked skal der satses på? F.eks. er der lande hvor brugere i mindre grad køber apps. Her skal man måske overveje en gratis version.

Freemium vinder frem

Hvis man har valgt betalingsvejen, så er det vigtigt at man tester forskellige prisniveauer. I mange tilfælde kan det nemlig betale sig at sænke prisen og dermed få flere downloads og herigennem øge ranking og efterfølgende få flere organiske downloads. Men der er faktisk flere og flere der vælger at bruge Freemium-modellen, hvor man gør brug af Apples in-app-betalingssystem (IAP eller Google Wallet). Freemium er, som navnet antyder, en kombination af ”free” og ”premium”, hvor det som udgangspunkt er gratis at downloade app'en, men herefter kan man have features som koster penge.

Brug IAP, og bliv nummer 1 på App Store

App rankings defineres blandt andet ud fra antal downloads, reviews etc. Men Apple bruger sandelig også antal betalinger foretaget i ens app som parameter for at ranke apps. Apps stiger i rankings så snart der er indført Apples IAP. Derudover kan man også blive en del af ”top grossing”-listen som Apple også fremhæver.

Dog er det vigtigt at man beregner ROI, da man skal afgive 30 % af omsætningen til Apple. Så overvej om det evt. kan betale sig at indføre IAP frem for at bruge en anden løsning.

Test test test

Der findes ikke et entydigt svar på hvilken model man skal vælge. Selv de store spillere ligger og tester en masse ting af for at finde den optimale forretningsmodel. Hvis man f.eks. både har en gratis og betalt version, så kan man også prøve at fjerne gratisversionen – det kan have en positiv virkning på ens betalte version. Som nævnt i indledningen, så har alle hver deres erfaringer. Spyt ud forneden hvis du har nogle erfaringer og gerne vil dele dem Big Smile

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Babar skriver Skriv dig op